Overordnet sygeplejerskeprofil

Når vi som syge- og sundhedsplejersker møder borgeren, må vi stille os det spørgsmål: Hvad skal der til, for at borgeren igen kan klare sig selv? Det er en anden tankegang, end mange sygeplejersker er uddannet til. Før spurgte vi ofte, hvad kan jeg hjælpe med?

For at svare på det og tage ansvar for syge- og sundhedsplejen har det været nødvendigt for os at arbejde med vores eget fag.

Vi er 65 hjemmesygeplejersker, sygeplejersker fra plejecentre, visitation samt konsulenter og sundhedsplejersker. Vi har udarbejdet en overordnet profil for alle områder. Processen over halvandet år har været det vigtigste. Den har været med til at skærpe vores faglighed, så vi bedre kan argumentere for, hvad vi kan og skal, og hvordan vi spiller sammen med andre faggrupper for at imødekomme de krav, der er i sundhedsaftalen og fra borgerne. Arbejdet har dermed gjort det lettere at stille skarpt på hverdagens prioriteringer.

På temadage og hjemme i virksomhederne har vi drøftet, reflekteret og prøvet vores egne grænser af for at kunne fortælle andre, hvad vi kan, og hvordan vi vil blive i stand til at løse stadigt flere nye opgaver. F.eks. når vi skal satse på forebyggelse, når der bliver flere ældre, flere med kroniske sygdomme, og nybagte mødre, der kommer hjem få timer efter fødslen osv.

Alle syge-/sundhedsplejersker har på fire temadage arbejdet med de fire funktioner, en sygeplejerske er uddannet til: at udøve, at lede, planlægge og koordinere, at formidle samt at udvikle sygeplejen.

Af profilen fremgår det, at vi kan mere end at veje babyer, skifte sår og administrere medicin. Vi kan lede og planlægge sygeplejen, det vil sige vurdere, hvem der kan løse opgaven, f.eks. en social- og sundhedsassistent eller en social- og sundhedshjælper. Vi er med til at prioritere opgaverne, for vi kan ikke løse alle nye opgaver uden at skulle af med nogle andre.

Vi underviser borgere og pårørende, så de igen kan klare hverdagen selv, og vi uddanner elever og studerende. Vi finder nye veje at løse opgaver på, og vi udvikler vores fag. Vi arbejder sammen med andre faggrupper fra kommunen med f.eks. forløbsprogrammer inden for kroniske sygdomme som KOL, type 2-diabetes, demenssygdomme osv.

Processen med at arbejde med profilen ligger til grund for den kompetenceudvikling, de enkelte syge-/sundhedsplejersker skal have for at gå ind i de opgaver, kommunen skal være med til at løse. I hjemmesygeplejen har profilen hjulpet sygeplejerskerne med en procesforbedring til at modtage borgere.

Sygeplejerskerne vurderer borgernes behov for sygepleje og tilrettelægger opgaverne ud fra:

• sundhedssamtaler, for at kortlægge funktionsniveau, ressourcer, netværk m.m.
• sundhedspædagogisk indsats med forebyggende og sundhedsfremmende tiltag
• sygeplejehandlinger, der kan delegeres til andre faggrupper efter opgavens art, og uden sygeplejersken giver slip.

Sundhedsplejerskerne er midt i arbejdet med profilen flyttet fra et organisatorisk område i kommunen til et andet og er ikke længere sammen med andre virksomheder inden for sundhedsområdet. Arbejdet med at udarbejde egen sundhedsplejerskeprofil ud fra den overordnede profil har styrket sundhedsplejens faglige profil og tydeliggjort dens mange kompetencer.

Derudover gavner profilen de enkelte sygeplejersker, når deres virksomhed byder ind på nye opgaver, for vi vil gerne være med ved hverdagsrehabilitering, som oftest foregår i borgerens eget hjem, f.eks. når vi planlægger sundhedstiltag for mange, som det har været tilfældet med overvægtige børn, rygestopkurser eller en sundhedssti.

Jytte Becker er ansat som udviklings-/områdeleder i Halsnæs Kommune. Sygeplejerskeprofilen kan rekvireres hos forfatteren.