Sygeplejersken Årgang 2012 nr. 4

I dette nummer

Baggrund

Hun stod med 11 sårede pirater

Med jævne mellemrum siger Kirsten Mollerup på gensyn til kollegerne på Odense Universitetshospital for at tage på piratjagt med søværnet. På krigsskibet får hun stillet sin udlængsel og sat sin faglighed på prøve.

Der skal stå respekt om sundhedsplejen

Et stigende antal ambulante fødsler øger presset på landets kommunale sundhedspleje. Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, drog i klinik hos sundhedsplejerskerne i Faaborg Midtfyn Kommune.

Sundhed skal være mere tilgængelig

Tidligere indsats hos børn, mere tilgængelige sundhedstilbud og specialiseret hjælp til socialt udsatte. Sådan lød nogle af Dansk Sygeplejeråds bud på at skabe mere lighed i sundhed på Ulighedens Topmøde den 14. marts. Læs artiklen her

"Akuttelefon, det er sygeplejersken"

1813. Det er nummeret på den nye akuttelefon i Region Hovedstaden, hvor sygeplejersker besvarer spørgsmål og vejleder borgere om sundhedsproblemer. Læs artiklen her

Fag

Afsluttende sygeplejesamtaler giver kontinuitet

Rehabiliteringsforløbene haltede på en onkologisk afdeling i Århus. Det besluttede sygeplejerskerne sig for at gøre noget ved, hvilket førte til det forløb og den praksis, der er beskrevet i artiklen. Læs artiklen her

Når patientuddannelse øger ulighed i sundhed

Noget tyder på, at patientuddannelser af kronisk syge mennesker producerer både vindere og tabere – de ressourcestærke, der bekræfter patientuddannelsens effektivitet, og dem som ikke kan eller vil anerkende uddannelsens løsningsmetoder og ambitionsniveau. Artiklen stiller skarpt på en ph.d.-afhandling, et speciale og et kandidatprojekt, som bringer nye perspektiver på patientuddannelsen ”Lær at leve med kronisk sygdom”.

Positiv effekt af kursus i livsmestring

Artiklen beskriver og evaluerer Livsmestringskurser for 65+årige. Den formidler viden og kundskab om, hvad professionelle skal være opmærksomme på hos ældre efterladte og retter fokus mod de muligheder, der er for forebyggende indsats, rehabilitering og sundhedsfremme. Læs artiklen her

Faglig information

Tværfagligt samarbejde i rehabiliteringsenhed

Rehabilitering bliver fortolket og udført forskelligt i landets kommuner. I Kerteminde Kommune har man ønsket at gøre indsatsen mere målrettet, og det er sket gennem oprettelse af en rehabiliteringsenhed med fokus på en målrettet tværfaglig indsats med borgeren i fokus. Læs artiklen her

Brug internettet til dataindsamling

Internettet benyttes til rekruttering og dataindsamling i en undersøgelse om miljø, livsstil og fertilitet. Metoden og resultaterne af den konkrete undersøgelse kan anvendes af sygeplejersker, både i forbindelse med egen forskning og til forebyggelse og sundhedsfremme blandt kvinder, som ønsker at blive gravide.

I HVERT NUMMER

Dilemma: Falske forhåbninger

En realistisk patient over for en ægtemand fuld af håb. Det er en vanskelig opgave for hjemmesygeplejersken at møde et sygdomsramt ægtepar med så forskellige udgangspunkter. Situationen kræver både takt og omtanke. Læs om dilemmaet her

Boganmeldelser

Læs de nyeste boganmeldelser: Dødens Teater, Vurder selv evidens, Dvd ”Dem vi elsker – når nyresygdommen rammer”, o.a. Læs anmeldelserne her

5 faglige minutter: Sengebordet sladrer

Jeg husker patienter, der ikke havde deres egen toilettaske med, og hvis eneste kulturelle input var det krøllede og fedtede Se og Hør, som en venlig sjæl havde hentet i opholdsstuen og placeret på det kaffeplettede sengebord.

Studerende i praksis: Sansningen tabte til videnskaben

Teorier kan være vanskelige, og sygeplejestuderende bakser med dem. Men en dag bliver de anvendelige og skaber ny erkendelse. Teknisk rationalitet er dog stadigvæk over sansning i sygeplejen, erfarer den studerende.

Sygeplejens år

Firkløverprisen uddelt på Sygeplejens Dag

Projektleder Kirsten Rud og klinisk oversygeplejerske Dorthe Hjort Jakobsen, Enhed for Perioperativ Sygepleje på Rigshospitalet, modtog Dansk Sygeplejeråds Firkløverpris i forbindelse med fejringen af Sygeplejens Dag i Tivoli.

Tema om fagets fyrtårne

Fagets fyrtårne

Sygeplejersker har gennem historien ændret samfundets opfattelse af krop, psyke, sundhed og medicin. I anledning af Sygeplejens År sætter Sygeplejersken fokus på nogle af de teoretikere, som har haft betydning for fagets udvikling. Læs artiklen her

Patricia Benner: Omsorg er menneskets grundlag

Alle ekspertsygeplejersker ved, at den endegyldige vurdering af en patients tilstand i hvert eneste tilfælde kræver mere end fornemmelser, men med erfaringen har de lært at lade sig styre af første fornemmelser frem mod bekræftende resultater. Patricia Benner i ”Fra novice til ekspert”

Madeleine Leninger: Alt udspringer af kultur

Selvbevidsthed om ens egen kultur er et af de første principper i mestringen af tværkulturel sygepleje. Uden selvbevidsthed kan sygeplejersken opleve et kulturchok og dermed blive ude af stand til at hjælpe patienterne. Madeleine Leininger i “Culture care. Diversity & Universality”

Kari Martinsen: Kontroversiel ridder

At modtage den anden i tillid er at se og forsvare det ukvalificerede menneskeværd i et samfund, hvor vi vurderer mennesker ud fra kvalifikationer og nytte. Kari Martinsen i ”Fra Marx til Løgstrup”.

Dorothea Orem: Hvad gør en sygeplejerske?

Hvad gør sygeplejersker, og hvad bør de gøre, når de udøver sygepleje? Hvorfor gør sygeplejersker, som de gør? Hvilke resultater kommer der ud af sygeplejen? Dorothea Orem i “Nursing: Concepts of practice”

Virginia Henderson: Faglighed på dagsordenen

Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til at fremme eller genvinde sundheden (eller en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden dertil. Virginia Henderson i Sygeplejens grundlæggende principper

Tema om videreuddannelse

Sygeplejersker er vilde med at lære mere

VIDEREUDDANNELSE. Næsten halvdelen af alle sygeplejersker har i dag taget ekstra uddannelse oven i sygeplejerskeuddannelsen, og syv ud af 10 ønsker sig mere uddannelse, viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd.

"Det er fedt at studere igen – men det har sin pris"

Klinisk vejleder Mette Høgsbjerg Holm. Hun er ikke i tvivl om, at hendes videreuddannelse er ”voldsomt relevant” for både hende selv og arbejdspladsen. Men – advarer hun – uddannelse er ikke uden omkostninger hverken på jobbet eller derhjemme.

Skaf flere job til specialisterne

Det er en ledelsesopgave i regionerne at få skabt plads til akademisk uddannede sygeplejersker, mener forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton.

"Jeg har fået større faglig selvtillid"

Hanne-Charlotte Andersen videreuddannede sig, fordi hun gerne vil ”gå foran i stedet for at snuse i sporet”. Det lykkedes. I dag føler den kliniske sygeplejespecialist sig fagligt ovenpå og oplever en af de mest interessante perioder i sit arbejdsliv.

"Jeg er opdateret med den nyeste, relevante viden"

Sygeplejefaglig konsulent Marianne Mahler er som 62-årig ved at afslutte en ph.d. Hun har hele arbejdslivet været i gang med uddannelse. Drivkraften er et stærkt engagement i at udvikle sygeplejen, så den tager afsæt i borgernes livsverden og dermed i højere grad lykkes.

Sæt fart på uddannelsen

Tiden er inde til at tage de sidste vigtige skridt fra ord til handling, så endnu flere sygeplejersker får adgang til at videreuddanne sig, mener næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.

Teori og praksis

Kemohjerne eller ej - en indsats er nødvendig

En del patienter klager over kognitive forandringer ved kræftsygdom og behandling. Forandringerne viser sig i form af hukommelsesbesvær, glemsomhed, vanskeligheder med at lære nyt og problemer med at klare sig på arbejdsmarkedet. Men der er divergens mellem patienternes egne oplevelser af kognitive forandringer og objektive test, og der er til dato ingen sikker viden om, hvad ”kemohjerne” eller ”kemotåge” egentlig er forårsaget af, eller hvordan tilstanden skal håndteres af patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Artiklen forsøger at udrede begrebet.