Sygeplejersken
Flowmaster formindsker forstyrrelser
Når én patient tilbydes behandling, er der en anden, som må vente eller ikke får. Landene omkring os har oprettet råd eller institutter, som prioriterer sundhedsydelserne. I Danmark foregår prioriteringen i mange fora og ofte for lukkede døre.
Sygeplejersken 2012 nr. 8, s. 40-41
Af:
Signe Lene Christiansen, journalist
Foto: Lene Esthave
”Flowmaster” står der på et skilt på den orange dør ved indgangen til Akutcenteret på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Fastklemt mellem højre øre og skulder på en kvinde i hvid uniform sidder en grå telefon.
”Send en henvisning, og så er patienten velkommen her,” siger dagens flowmaster, sygeplejerske Janne Lund Andersen, der flittigt noterer i et modtageskema på sit skrivebord, mens hun taler med en praktiserende læge i den anden ende af røret.
Fire Cetrea-skærme hænger på endevæggen og viser, hvilke patienter der er indlagt, hvor mange patienter der er i kø, og hvad status på skadestuen er. På skærmen yderst til venstre taster Janne Lund Andersen den nye patient ind i køen til de to andre. Derefter gør hun modtagemappen med triagerings-ark klar og går fra sin plads i det såkaldte flowrum ud på gangene, hvor hun spejder efter sin kollega, der skal modtage patienten.
”Så er den patient sådan set ude af mit liv,” siger Janne Lund Andersen, da hun finder modtagesygeplejersken og videregiver mappen.
Flowmasterfunktionen blev taget i brug den 1. januar 2012, da Aabenraas nye akutcenter åbnede. Det er flowmasterens ansvar, at patientforløbene bliver afviklet sammenhængende, så der ikke opstår mangel på senge eller stilstand i patientens forløb.
”Flowmasteren skaber ro til at koncentrere sig om arbejdet ude på afdelingen. Før blev forvagten hele tiden forstyrret. Sådan er det ikke nu,” siger Janne Lund Andersen, der arbejder ca. en tredjedel af sine vagter som flowmaster og resten af tiden som basissygeplejerske på afdelingen.
Andre sygehuse i Region Syddanmark bruger læger som flowmastere, men i Aabenraa og Kolding varetager sygeplejerskerne funktionen. Sygeplejersker er nemlig vant til at have mange bolde i luften, mener ledelsen.
”Du må gerne sende den næste patient videre til mig,” siger en kollega, der kommer forbi flowrummet. Hvorefter en læge fra ambulatoriet ringer, og Janne Lund Andersen iler til en af skærmene for at taste. Og så ringer telefonen endnu en gang.
To ambulancereddere ankommer med en ældre kvinde. ”Hun skal ned på stue 18, og vi isolerer hende,” siger flowmasteren og hjælper bagefter et par pårørende videre til en stue og kører en ren seng frem til en ny patient.
”Det mest udfordrende ved jobbet er at bevare overblikket. Det kan vende sådan her,” siger Janne Lund Andersen og knipser. Hun har været sygeplejerske siden 2002 og arbejdet med akutsygepleje i fem år. Hun fortæller, at man som flowmaster bliver nødt til at stille kritiske spørgsmål om patientens situation, når lægerne ringer ind.
”Vi skal sikre os, at det kun er de akutte patienter, som kommer igennem, og ikke patienter, der lige så godt kan komme i ambulatoriet,” siger Janne Lund Andersen og ringer til en kollega efter at have orienteret sig ved skærmene:
”Kan vi flytte to af dine kvindelige patienter sammen på en stue? Så får vi nemlig plads til en herre på 93 år.”
”Vi fik en ung pige ind, som vi mistænkte for blindtarmsbetændelse. I løbet af 20 min. var hun vurderet af både for- og bagvagt og havde fået taget blodprøve. 55 min. efter sin ankomst var hun sendt til OP. Når det hele kører efter planen og i et tempo, hvor patienten kan følge med, så giver funktionen virkelig mening.”