Konkret informationssøgning giver de bedste resultater

Sygeplejestuderende skal opleve, at informationssøgning er relevant for deres opgaveskrivning, og øvelser med udgangspunkt i en struktureret søgning kan give blod på tanden. Det viser en mindre undersøgelse af sygeplejestuderendes udbytte af vejledning og undervisning i informationssøgning. På VIA UC Silkeborg samarbejder bibliotekar og undervisere om undervisningen.

Sundhedsprofessionerne anvender i stigende grad udviklingsbaseret og forskningsbaseret viden i udøvelsen af professionerne for bl.a. at leve op til sundhedsvæsenets stigende krav om en praksis, der bygger på evidensbaseret viden (1). Studieordningen for sygeplejerskeuddannelsen har bl.a. derfor fokus på, at studerende kritisk skal undersøge, vurdere og formidle praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.

En kontinuerlig, struktureret indsats i uddannelsen med en pædagogisk tilrettelæggelse, hvor både underviser og bibliotekar deltager, har vist sig at have indflydelse på de studerendes informationskompetence (2,3,4,5). Med nutidens høje informationsflow er det nødvendigt at udvikle en kritisk sans for, hvad der er relevant information, hvor den findes, og hvad den kan anvendes til. Selv om langt de fleste studerende er habile internetsøgere, har mange kun sparsomme erfaringer med de strukturerede søgninger, som er påkrævede, når der skal findes og anvendes faglig viden i uddannelsesmæssige og faglige sammenhænge.

På Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, VIA University College, har vi siden 2008 i et samarbejde mellem biblioteket og undervisere arbejdet med at integrere informationskompetence i curriculum. Vejledning og undervisning i informationssøgning varetages af bibliotekar og undervisere i samarbejde, undervisningen ligger i forbindelse med opgaver og foregår løbende gennem uddannelsen, som litteraturen anbefaler (6,7). Til støtte for de studerende er der udarbejdet en vejledning i systematisk informationssøgning (8). Vejledningen er bygget op efter fire trin i informationskompetence:

Trin 1.  At identificere behov for ny viden, hvad ved jeg i forvejen, og hvad har jeg brug for yderligere at vide?

Trin 2.  At finde viden ved informationssøgning, valg af databaser, søgeord og synonymer (inklusionskriterier).

Trin 3.  At vurdere egne søgeresultater kritisk, på hvilken baggrund vælges materialer til og fra (eksklusionskriterier).

Trin 4.  At anvende den viden, man har haft behov for at finde og tilegne sig, hvilke materialer kan anvendes til hvad (f.eks. i en opgave til baggrund, data, analyse, diskussion, perspektivering (9).

Denne artikel ser på, hvad der havde betydning for de studerende, når de arbejdede med informationskompetence. I forbindelse med et interventionsprojekt blev data indhentet ved fokusgruppeinterview med studerende på modul 3, 5 og 9 samt en spørgeskemaundersøgelse om oplevet informationskompetence hos modul 9-studerende.

Vær beredt

Især på modul 3, men også på modul 5 og 9 opdagede de studerende først sent, at forberedelse til søgning ville have været gavnlig. Der var opgivet litteratur, som alle ikke havde læst, og ikke alle havde anvendt vejledningen ”Systematisk informationssøgning” (8). De gik bare i gang. I fokusgruppeinterviewene kom det frem, at dokumentet hjalp dem til at blive bevidste om, hvad de vidste i forvejen, og gjorde det klart, hvor vigtig forberedelsen af søgeord og synonymer var for søgeprocessen, men også at det krævede en indsats at blive fortrolig med dokumentet.

De havde brug for, at underviserne diskuterede meningen med at søge med søgeord og synonymer specifikt til den opgave, de lige sad med, men også mere generelt. Flere oplevede det som irrelevant og alt for akademisk. De oplevede også, hvor vigtigt et konkret afgrænset problem var for at kunne konstruere brugbare søgeord og synonymer, og at de havde brug for støtte fra underviserne til dette. Både bibliotekar og underviser var vigtige sparringspartnere i at kreere søgeord og synonymer (10). 

Google er ikke nok

De studerende på modul 3 syntes, at de var gode til og fortrolige med at søge og hente informationer på Google. Studerende på modul 5 og 9 så deres søgninger som usystematiske og ineffektive og mente, at Google-søgninger var alt for tidskrævende, når de søgte efter relevante kilder. De oplevede et behov for mere struktur på søgningerne. Deltagelse i undervisning i databaserne slækkede ikke et behov for vejledning af bibliotekaren i databasevalg, i selve søgeprocessen og mht. hjælp til at forstå databasernes opbygning.

Bibliotekaren blev brugt meget, hvis man fik for mange eller for få søgeresultater, til at finde informationerne på skærmbilledet samt til at kombinere søgeordene og skaffe materialerne. Var hjælpen der ikke og søgeresultaterne for uoverskuelige, vendte nogle studerende tilbage til Google. De fleste indledte deres søgning på biblioteksdatabasen, herefter søgte de på bibliotek.dk, sundhedsfaglige hjemmesider, og i takt med hvor langt de var i uddannelsen, søgte et stigende antal studerende i CINAHL Plus og PubMed. Nogle studerende syntes, det var godt at få lært at bruge trunkering og boolske operatorer. Modul 5-studerende fik en ahaoplevelse, da de så, at de kunne bruge Cinahl headings til at konstruere de rigtige søgeord.

Skønne spildte kræfter

Det fik tidligt betydning at kunne vurdere, hvorvidt egne søgeresultater var gyldige og pålidelige. De fleste studerende oplevede, at de havde gode forudsætninger fra gymnasiet for at vurdere hjemmesiders kvalitet. De så på, hvilken hjemmeside det var, hvem der var webadministrator, hvornår siden sidst var opdateret, hvem der havde skrevet og hvornår. De så også efter, om forfatterne anvendte fagsprog for at finde ud af, om siderne var fagligt relevante. Ud fra disse præmisser vurderede de hjemmesidernes pålidelighed. Alligevel oplevede mange, at det kunne være svært at vurdere, hvilke hjemmesider der var gode, og hvad der kunne bruges. De savnede ofte oplysninger om målgruppe og forfatter. Nogle studerende valgte at diskutere deres søgeresultater med underviseren for at få hjælp til at vurdere, hvad der kunne bruges til hvad. Andre valgte selv, hvad de mente var relevant. Kunne de ikke afgøre, om de kunne bruge søgeresultaterne, brugte de udelukkende bøger opgivet på pensumlisten, dvs. at søgningen var skønne spildte kræfter.

Ingen tilbagemelding på litteraturvalg

Fordi det var så stor en arbejdsindsats, fik det betydning at kunne søge vejledning til valg af materialer og få tilbagemelding på de materialer, de studerende besluttede at anvende i opgaven. Mange undervisere overlod søgning til de studerende selv, men de studerende havde brug for sparring. Der blev ikke konsekvent tilbudt tilbagemelding på opgaven eller litteraturvalg. De studerende vidste derfor ikke, om den viden, de havde valgt, var gyldig og pålidelig eller anvendt fornuftigt.

Øvelse gør mester

Informationssøgning var besværligt og tidskrævende for mange studerende, så indsatsen skulle kunne bruges til noget. Sammenhæng til opgaver oplevede de derfor som hensigtsmæssig. Nogle studerende fik en større forståelse for at skrive et metodeafsnit, når informationssøgningen indgik i afsnittet. De kunne se relevansen. Andre studerende diskuterede i fokusgruppeinterviewet, hvordan en god informationssøgning dokumenteret i opgaven kunne være et kvalitetsstempel for opgaven. På modul 3 gav det kun mening for få studerende at arbejde med informationssøgning, men flere så relevansen, efter at de havde afleveret deres opgave. På modul 9 var det en selvfølge at søge information og lade den indgå i opgaven. De studerende oplevede, at det blev lettere at søge information hen ad vejen, når de havde gjort det før. Alle studerende kommenterede, at det var vældig tidskrævende at lære informationskompetence. Specielt forberedelsen og selve søgningen tog tid. For nogle blev det oplevet som meningsløst tidsspilde, men de fleste studerende talte spontant om, hvordan informationssøgning kunne anvendes, når de var i klinisk praksis og stod over for en problemstilling, de skulle vide mere om.

Det nytter!

Efter modul 9 blev de studerende spurgt om, hvad de mente, de kunne inden for informationskompetence. 19 studerende responderede (76 pct.). De blev bedt om at sammenligne med, hvad de mente, de kunne ved modulstart. Inden for alle områder bedømte de studerende sig som bedre efter end før modulet, se tabel 1.

Klik på tabellen for større visning 

GIF-64_100-pct
De studerende blev desuden spurgt: ”På en skala fra 1 til 10, hvilken betydning oplever du, det har haft, at I har arbejdet med informationssøgning tidligere (modul 3 diabetesforløbet, modul 5 planlagt studieaktivitet og intern prøve)?” Gennemsnitssvar var 6,37 (minimum 3, maksimum 10).
Den investering, de studerende havde gjort for at udvikle deres informationskompetence, så ud til at være givet godt ud. Alle studerende havde øget deres score, men det kræver en indsats og bevågenhed fra alle involverede parter at nå så langt.
 
Mette Bønløkke er studiekoordinator og lektor, Else Kobow er lektor, og Anne-Kirstine Kristensen er bibliotekar på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg.

Boks 1. Pædagogisk tilrettelæggelse

Undervisningen tager udgangspunkt i ”Systematisk informationssøgning” (8).

  • I forbindelse med et undervisningsforløb søgte de studerende viden om diabetes og patientologi på relevante internetsider og i andre datakilder. Erfaringer med søgningen blev diskuteret.
  • De studerende finder og udvælger problemstillinger om sygepleje til patienter med diabetes. En udvalgt problemstilling fokuseres under vejledning til en problemformulering. De studerende konstruerer under vejledning søgeord og synonymer ud fra problemformulering og tilknyttede undersøgelsesspørgsmål. Der arbejdes med ”Systematisk informationssøgning”.
  • Med udgangspunkt i eksemplariske undersøgelsesspørgsmål introducerer bibliotekaren til Bibliotek.dk med fokus på artikeldatabasen, hvor underviser supplerer med, hvorfor informationssøgning er vigtig. Bibliotekar og underviser supplerer hinanden i undervisningen.
  • De studerende søger i Bibliotek.dk og på relevante hjemmesider
  • I vejledning i søgeprocessen har underviserne fokus på at udfordre de studerende på deres søgning og søgeresultater herunder referenceprogrammer.
  • I vejledning i søgeprocessen er bibliotekarens fokus at udfordre de studerendes brug af søgeord og søgeteknik i Bibliotek.dk samt henvise til materialernes tilgængelighed.

De studerende søger derudover vejledning hos bibliotekar ved behov, når de skriver deres opgave.

Litteratur

  1. Melnyk BM, Fineout-Oberholt E. Evidence-based Practice in Nursing and Health care – A Guide to Best Practice. Philadelphia; 2005.
  2. Whitehurst AP. Information literacy and global readiness: library involvement can make a world of difference. BEHAV SOC SCI LIBR 2010 2010;29(3):207-32.
  3. Avery S, Ward D. Reference is my classroom: setting instructional goals for academic library reference services. Internet Ref Serv Q 2010;15(1):35-51.
  4. Blummer B, Kenton JM, Song L. The design and assessment of a proposed library training unit for education graduate students. Internet Ref Serv Q 2010 2010;15(4):227-42.
  5. Bønløkke M. Informationskompetence. In: Erdmann LW, editor. Sundhedsinformatik i klinisk praksis. 1st ed. København: Gads Forlag; 2011. p. 145-57.
  6. Barnard A, Nash R, O'Brien M. Information literacy: developing lifelong skills through nursing education. J Nurs Educ 2005 Nov;44(11):505-10.
  7. Trangbæk A, Bønløkke M, Kobow E, Frederiksen K. Udvikling af sygeplejestuderendes informationskompetence i klinisk praksis. Klin Sygepleje 2008;22(4):67-77.
  8. www.via.dk > bibliotekerne > Campus Silkeborg > bestil en bibliotekar > Vejledning i systematisk informationssøgning. Besøgt d. 19.04.2012
  9. ALA.org  > ACRL  > Publications  > A Progress Report on Information Literacy: An Update on the American Library Association Presidential Committee on Information Literacy: Final Report. Besøgt d. 19.04.2012
  10. Kobow E, Bønløkke M, Kristensen A. En pædagogisk udfordring. DFRevy 2011;34(6):16-18.
English abstract

Bønløkke M, Kobow E, Kristensen A-K. Concrete information search proves to give the best results. Sygeplejersken 2012;(9):57-60.

When students are developing their skills in processing information, it is important that they prepare their searches, and that they receive help in limiting the scope of the search, constructing key words and using relevant databases.

This must take place within a meaningful context in which the students can recognize its utility. Instructors and librarians need to be available for teaching and guidance in the process, and there is a need for feedback concerning whether the materials that were used are relevant and qualitative.

If these criteria are fulfilled, the results indicate that students will throughout their training become better at searching for, evaluating and using new knowledge, and becoming competent information processors, all of which benefits their profession.

Key words: Informational competence, systematic information searches, nursing education, nursing students.

Emneord: 
Information
Litteratur
Sygeplejerskeuddannelsen