Sygeplejersken Årgang 2013 nr. 10

I dette nummer

Baggrund

Lægeromanen lever - nu med mere sex og flere oversygeplejersker

Lægeromaner sælger stadig. Hver måned udkommer nye historier om følsomme kvinder, som møder stærke lækre mænd i sundhedssektoren. Men alt er ikke ved det gamle. I dag får kvinderne mere sex, og sygeplejerskerne er forfremmet til oversygeplejersker.

Her taler de åbent om tryksår

Medicinsk afsnit M3 i Thisted skilter med deres tryksår. På en tavle på gangen kan alle læse, præcis hvor mange dage det er lykkedes at undgå tryksår i afdelingen.

Udlængsel: Manglende erfaring var ingen hindring

Som helt nyuddannet sygeplejerske, uden erfaring og intet job på hånden, valgte Anne-Karin Spooner i 1980 at tage turen over Nordsøen til Nottingham og sin engelske kæreste. Det krævede mod, hårdt arbejde og ben i næsen at få første job i hus. 33 år senere bor hun stadig i England og arbejder nu som leder for det kliniske område i en hjemmepleje.

Kun til inspiration

Det amerikanske Magnethospital-program kan inspirere kraftigt til organisering af sygeplejen på danske hospitaler, men vil næppe blive gennemført herhjemme i sin helhed. Flere end 100 ledende sygeplejersker blev præsenteret for programmet ved et daglangt seminar i Kvæsthuset.

Fag

Sygeplejefaglig refleksion er både fortid og fremtid

Refleksion er også i fremtiden en nødvendig metode, når sygeplejersker ønsker at udvikle praksis. Det er forfatternes påstand, som de underbygger med argumenter fra litteraturen og fra egen praksis. Artiklen udgør derfor en begrundelse for at afsætte tid til refleksion og holde fast i, at denne skal finde sted.

Sygepleje ved fast track-alloplastikforløb

Fast track er navnet på et forløb, der giver patienter opereret med total hoftealloplastik (THA) og total knæalloplastik (TKA) mulighed for hurtigere udskrivelse. Principperne i forløbet inkluderer sygepleje til patienten før indlæggelse og efter udskrivelse til eget hjem. Konsekvensen for sygeplejen er tydeligere forventninger til patienten og flere arbejdsopgaver af pædagogisk karakter. Udgangspunktet er, at patienten skal se sig selv som den vigtigste aktør i forløbet og deltage aktivt i dette.

Faglig information

En liaisonsygeplejerske arbejder med sammenhænge

En projektansættelse som liaisonsygeplejerske skulle sikre bedre udredning og behandling af patienter med psykiske problemstillinger på medicinsk afdeling. Projektet er nu afsluttet og evalueret. Plejepersonalet på medicinsk afdeling mener, at liaisonsygeplejersken har øget deres fokus på patienternes psykiske tilstand med henblik på tidligere opsporing af psykisk sygdom.

Calmettevaccinen tages i brug igen

Et dansk studie, Calmettestudiet, skal vise, om Calmettevaccinen har en positiv effekt på små børns immunforsvar og dermed på sigt kan gavne folkesundheden i form af positiv effekt på immunforsvaret og reduceret forekomst af asmatisk bronkitis, børneeksem og fødevareallergi.

I HVERT NUMMER

Fra forsker til fag: kvalitetssikring på nye måder

I Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang: Lise Dam Rasmussen.

Kort

Nordiske ideer bliver delt

Et nyt netværk med 15 nordiske hospitaler giver deltagerne mulighed for at få testet en opfindelse i større skala.

Tema om sorg

Sorg har ingen udløbsdato

SORG. Forståelsen af sorg og sørgendes reaktioner efter tab af nære er under forandring. Cullbergs kriseteori og dens fire faser afvises af et voksende antal fagpersoner, som i stedet anser to-sporsmodellen som den bedst egnede til at forklare, hvad der sker med mennesker i dyb sorg. De nye tanker vil få betydning for de mange sygeplejersker, som i deres arbejde er i daglig berøring med patienter, pårørende og efterladte. sorg udtrykker sig i en livslang pendulering mellem tab og reetablering.

Ny sorgforståelse stiller krav til sygeplejersker

Mennesker reagerer forskelligt på tab af deres nære og den efterfølgende sorg. To sygeplejersker forklarer, hvorfor kriseteoriens faser ikke kan indfange måden, hvorpå patienter, pårørende og efterladte i virkeligheden lever og overlever med sorg.

Sygeplejersker mangler viden om sorg

Alt for få sygeplejersker sørger for at holde deres viden om sorg og sorgstøtte ajour, selvom det er en væsentlig del af sygeplejen, mener Jorit Tellervo, sygeplejerske og projektleder på Palliativt Videncenter.

Savner professionel sparring i sorgstøtte

Når man som sygeplejerske dagligt er i kontakt med døende patienter og deres pårørende, er det vitalt at få talt om sine erfaringer og lære af dem, påpeger afdelingssygeplejerske Dorthe Mosegaard.

Mellem håb og håbløshed

Syv år på hospice lærte sygeplejerske Lena Nærland om menneskers vidt forskellige reaktioner på tab og sorg.

Videnskab og sygepleje

Pårørende til patienter med brystkræft ønsker at blive set, hørt og medinddraget

Fokusgruppeinterview med seks pårørende og seks sygeplejersker viste, at sygeplejersker skal øge fokus på pårørende, fordi de udgør en væsentlig ressource for patienten med brystkræft. Konsekvensen for sygeplejen er, at støtte og omsorg også må omfatte pårørende for at mindske angst, sårbarhed og fysiske gener af hensyn til pårørendes livskvalitet og deres evne til at bevare håbet i en vanskelig situation. Artiklen har været igennem peer-review i Sygeplejerskens videnskabelige bedømmerpanel.