Kun til inspiration

Det amerikanske Magnethospital-program kan inspirere kraftigt til organisering af sygeplejen på danske hospitaler, men vil næppe blive gennemført herhjemme i sin helhed. Flere end 100 ledende sygeplejersker blev præsenteret for programmet ved et daglangt seminar i Kvæsthuset.

SY-2013-10-44aKaren Drenkard, den administrerende direktør bag Magnet-programmet. Foto: Søren Svendsen.

Et amerikansk hospital certificeret og godkendt som Magnet-hospital er et hospital, som tiltrækker de bedste af de bedste sygeplejersker. Kvaliteten af sygeplejen og arbejdsmiljøet er i top, og patienterne er udsat for de færreste genindlæggelser.

Uddannelsesniveauet for de ledende sygeplejersker er højt, deres evne til at samarbejde med andre personalegrupper skal være til stede, samtidig med at der skal ligge planer for, hvordan man altid vil udvikle sygeplejen til det bedre. Og alle tiltag skal være evidensbaserede. Magnet-hospitaler er certificerede efter den højeste standard. Kan hospitalet ikke leve op til de høje krav, bliver hospitalet ikke certificeret.

Omkring 120 amerikanske hospitaler kan i dag leve op til kravene, og på verdensplan drejer det sig om ca. 400. Ingen danske hospitaler kan smykke sig med certificeringen.

Det tager mindst to år

Interessen for den amerikanske certificering var dog stor nok til, at omkring 100 ledende danske sygeplejersker i slutningen af august tog imod et tilbud om at møde den administrerende direktør for Magnet-programmet, sygeplejerske Karen Drenkard fra American Nurses Credentialing Center (ANNC), en underafdeling af amerikanske ANA, American Nurses Association.

På et daglangt seminar i Kvæsthuset berettede hun om Magnet-programmet, hvilke overvejelser man skal gøre sig, hvis man som hospitalsledelse beslutter sig for at ville opnå certificeringen som Magnet-hospital. Og svaret var, at man først og fremmest skal ville det, ressourcerne skal ubetinget være til stede, og man skal være forberedt på, at certificeringen ikke lykkes i første omgang. Mindst to år vil det i bedste fald tage at gennemføre processen. Desuden er der prisen. Ud over de interne udgifter til at iværksætte indsamling af data og tilrette forholdene efter den omfattende manual, er der betalingen til organisationen bag Magnet-programmet. For der er tale om et kommercielt foretagende. Argumentet for betaling er, at omkostninger til at gennemføre certificeringen kommer tifold igen – et argument, der er meget salgbart for et privatfinansieret amerikansk hospital mere end for et dansk offentligt finansieret.

Interessant sammenligning

Skal Magnet-programmet holdes op imod danske forhold, vil en sammenligning med Den Danske Kvalitets Model (DDKM) være mest relevant. Og her viser forskellene sig. DDKM er tværfaglig og skal fungere i hele sundhedsvæsenet. Den er baseret på tværfaglige, primært generiske standarder, hvorimod Magnet-programmet består af forskningsbaserede sygeplejefaglige standarder, som alle er relateret til forskningsbaserede resultatkriterier. Der stilles krav om kvalificeret sygeplejefaglig ledelse, krav til stringent faglig kompetenceudvikling, evidensbaseret sygepleje og klinisk implementeringsforskning relateret til ønskede, nødvendige resultater. Og Magnet-programmets standardkrav er netop opbygget for at opnå og dermed yde en sygepleje, som gør en klinisk forskel målt på de fastsatte resultatkriterier. Forskning gennem flere år i USA viser netop, at disse Magnet-hospitaler gør en forskel sammenlignet med de ikke-Magnet-certificerede hospitaler.

Blandt de tilstedeværende ledende sygeplejersker var der generelt enighed om, at den amerikanske model var endog særdeles interessant. Ingen bød dog ind med at fortælle, at man ville arbejde hen imod en certificering. Men systematikken, den stærke sygeplejefaglige fokus og synlighed var dog en kilde til stor inspiration, lød det fra flere deltagere.

Faglige selskaber i spil

Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, afsluttede seminaret og opsummerede den diskussion, der udspandt sig blandt deltagerne:

”Magnet-programmet sætter en god ramme om den diskussion, vi må tage generelt om sygepleje. Det drejer sig om, hvad vi som sygeplejersker skal vide og kunne i dagens sundhedsvæsen, hvordan vi styrker vore ledere bedst, organisering, faglighed og dokumentation,” opremsede hun og henviste til, at dette arbejde var naturligt at gøre sammen med de faglige selskaber under Dansk Sygeplejeråd.

Desuden opfordrede hun til, at Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med de sygeplejefaglige direktører skal finde ud af at fortsætte de vigtige diskussioner på området.

Emneord: 
Sygehus
Arbejdsmiljø