Involverende stuegang i et apopleksiafsnit

Apopleksipatienter har ofte komplekse problemstillinger, der kræver tæt tværfagligt samarbejde i hele patientforløbet. Der er lang tradition for tværfagligt samarbejde på apopleksiafsnit, men der er stadig behov for at blive bedre til at inddrage patient og pårørende.

Stuegang fungerer mange steder på den måde, at læge og sygeplejerske udveksler informationer og dernæst planlægger, hvad der skal gøres. Desuden afholdes tværfaglige møder med henblik på afdækning af patientens funktionsniveau og formulering af videre plan, og først herefter inddrages patient og pårørende.

På Glostrup Hospital har Apopleksienheden fokuseret på involvering af patient og pårørende i stuegangsfunktionen og udviklet og implementeret ”Den involverende Stuegang” (DIS) efter IPLS princip (Interprofessionel Læring og Samarbejde), hvilket vil sige: Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten (1,2).

Formål med DIS

• At patient og pårørende er involveret i informationsudveksling, udrednings-, argumentations-, overvejelses- og beslutningsproces sammen med behandlerteamet
• At patient og pårørende i rehabiliteringsforløbet får maksimal indsigt og medinddrages i eget forløb i en så ligeværdig proces som muligt
• At opstille og prioritere langsigtede mål samt mål og planer for den kommende uge.

For at sikre at patient og pårørende er inddraget i hele beslutningsprocessen, forbereder hver faggruppe sig monofagligt, så patienter og pårørende er interagerende i beslutningsprocesserne, og det ikke bliver allerede trufne beslutninger, patient og pårørende skal forholde sig til.

Ved ankomst til Rehabiliteringsafsnittet informeres patient og pårørende om, at DIS afholdes en gang om ugen på et fast tidspunkt med en varighed på 30 minutter. De opfordres til at forberede sig og samle ikke-akutte spørgsmål. Akutte problemstillinger varetages ved lægetilsyn dagligt.

I DIS deltager patient, pårørende efter patientens ønske og patientens behandlerteam (sygeplejerske, læge og relevante øvrige: fysioterapeut, ergoterapeut, logopæd og neuropsykolog).

Problemer og ressourcer, der er til stede hos patient og pårørende, afdækkes ved dialog og gennem relevante undersøgelsessvar efter en struktureret skabelon. Afslutningsvis opstiller og prioriterer patient, pårørende og behandlerteam i fællesskab langsigtede mål samt mål og planer for den kommende uge.

Inden etablering af DIS var der blandt personalet bekymring for, om DIS ville være for tidskrævende. Det har dog vist sig, at personalet har sparet tid ved ikke at skulle koordinere møder og afholde andre tværfaglige møder. Ligeledes var der tvivl om, hvorvidt patient og pårørende ville opfatte det som usikkerhed og inkompetence hos personalet, hvis de ikke mødte op med en plan for rehabiliteringen, fremfor at patient og pårørende deltager i drøftelserne af den kommende plan. Tvivlen har vist sig at være ubegrundet, idet tilbagemeldinger fra patienter og pårørende er meget positive.

Umiddelbare gevinster ved DIS

• Patient- og pårørendeinvolvering, der medfører direkte kommunikation
• Patienten, som deltager i hele processen, kan selv bestemme, hvilke områder der skal prioriteres, og tager derved ansvar
• Forventningsafstemning, som er et fælles grundlag for et godt samarbejde mellem behandlerteam, patient og pårørende
• Tidligt fokus på sikker og tryg udskrivelse
• Øget tværfaglig sparring og højnet faglig kvalitet
• Styrket fagidentitet
• Der spares tid på planlægning og koordinering
• Udtalt tilfredshed hos patient og pårørende.

Litteratur

1. www.ipls.dk 
2. Zwarenstein M, Goldman J, Reeves S. Interprofessional collaboration: effects of practice-based interventions on professional practice and healthcare outcomes. Cochrane Database Syst Rev 2009; Jul 8:(3).