Boganmeldelser

​  

De ved, hvad de skriver om

Venka Simovska og Jeanette Magne Jensen (red.)
Sundhedspædagogik i sundhedsfremme
Gad 2012
299 sider – 349,00 kr.  

Det er længe siden, jeg har læst en bog, hvor der er så stor forskel på omslag og indhold. ”Sundhedspædagogik i sundhedsfremme” fremstår ved første øjekast som undseelig, anonym og kedelig. Lad det med det samme være sagt, det er den ikke.

På de første tre linjer i forordet fremgår det, at ambitionen er, at denne bog er en forskningsbaseret lærebog i sundhedspædagogiske teorier, begreber og metoder og deres anvendelse i sundhedsfremmende arbejde med individer og grupper i forskellige settings. Unægtelig noget af en mundfuld, men det lykkes den imponerende forfatterliste med hver deres baggrund at lægge mosaikkerne til et værk, der lever op til ambitionen. De ved, hvad de skriver om.

Bogens afsæt er kritisk sundhedspædagogik og dennes mulighed for at præge og udvikle formidlings- og undervisningsstrategier, som er i overensstemmelse med sundhedsfremme. Formålet med kritisk sundhedspædagogik er at skabe grundlag for, at deltagerne kan medvirke til at skabe forandringer i såvel levevilkår som livsstil. Målet er således at udvikle folks handlekompetence, og hermed er bogens scene sat: At navigere mellem to store og komplekse felter – det sundhedsfaglige felt og det pædagogiske felt. Bogen leverer et væsentligt bidrag hertil og vil kunne benyttes på mange niveauer i praksis, i pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser og i forskning.

Konkret består bogen af 17 kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden. Kapitlerne er bygget op over samme skabelon med et indledende afsnit om kapitlets indhold og formål, tekst, bokse med emner til refleksion og et afsnit med en konklusion på kapitlet. Forfatterne har søgt at være pædagogiske i denne fremstilling, måske en anelse for meget når man tænker på, hvem bogen henvender sig til. Desuden stilles læseren iblandt for meget i udsigt f.eks. i kapitel 15. Et kritisk og refleksivt perspektiv på videnskabelige tekster, hvor det indledningsvist fremgår, at læseren efter at have læst kapitlet på 16 sider kan ”Vurdere videnskabelige tekster, forskningens resultater og anvendelighed”. Selvom det er et velskrevet og indholdsmættet kapitel, som jeg overvejer at inddrage i undervisningen i videnskabsteori, forskningsmetodologi og sygeplejeforskning på Modul 9 i sygeplejerskeuddannelsen, vil jeg ikke forvente, at de studerende efter at have læst teksten vil have tilegnet sig disse kompetencer alene på baggrund af dette kapitel. Så ingen roser uden torne, roserne vil jeg give forfatterne for at have begået en kompakt, men meget vigtig bog.

 Af Vibeke Lorentzen, forskningslektor, Center for Sygeplejeforskning – Viborg.    

Observér og lær

 Ditte Scharnberg (red.)
Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland og
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2012
160 sider – 249,95 kr. 

Fotobogen om 11 sygeplejerskers job i forskellige faglige miljøer er resultatet af et projekt, som Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland har formuleret. Idéen var at indfange sygeplejerskers faglige identitet ved at bede dem om at tage billeder på deres arbejdsplads.

Desuden er der korte tekster med de impliceredes forslag til sundhedsvæsenet.

Det er en god idé at tage billeder og blive klogere af det. Projektet og bogen fik mig til at tænke på, hvor væsentlig en del af sygeplejen der består af observation. Den dygtige sygeplejerske skal både kunne se, hvordan patienten har det, og hvem patienten er.

Det helbredsmæssige, der skal observeres, er alt fra kraftige symptomer til små antydninger, som man skal kunne kombinere med beskrivelser fra den teoretiske sygdomslære. Alt det andet, som en sygeplejerske skal observere, vedrører psykiske og sociale forhold, fordi disse har stor betydning for sygdomsforløb og prognose.

Dertil må føjes det tredimensionelle elevatorblik, som anvendes til at sikre sig, at alt er i orden på det sted, hvor patienterne plejes, behandles, undersøges og involveres. Ligger, står og går alle bedst muligt? Er der noget, der flyder, som skal ud af rummet? Har man husket alle pligter? Er der nogen, der trænger til trøst og hjælp? Jeg er overbevist om, at billeder fra arbejdspladsen kan hjælpe sygeplejersker med at forfine evnen til det hurtige og effektive overblik.

Æstetikken og den fotografiske opfindsomhed kunne blive bedre. Jeg forestiller mig, at en dygtig professionel fotograf i samarbejde med sygeplejepersonalet kunne nå frem til langt mere overraskende og bevægende billeder. Når man er en del af den kontekst, der skal formidles, kan det være svært at distancere sig og få øje på de helt uventede vinkler og motiver, der for alvor gør indtryk på beskueren.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf. 

Udviklingen i den primære sektor er ikke entydig 

Mette Raunkiær & Mari Holen (red.)

Primærsektor

Det nære sundhedsvæsen

Munksgaard 2012
360 sider – 299 kr.

Kommunalreform/strukturreform har udover forandringer i befolkningens sygdomsmønstre, levevilkår og aldersmæssige sammensætning medvirket til udvikling i den kommunale sundhedsindsats.

Sandholm Larsen indleder denne bogs del 1 med de strukturelle perspektiver på sygepleje i primærsektoren, der beskrives som en samlebetegnelse for en række private og offentlige aktører, der er lokalt forankret, og som varetager en bred vifte af opgaver i en social- og sundhedsfaglig kontekst.

Denne indledning danner et meningsfuldt bagtæppe for resten af bogen. Udover at kunne læse om den skandinaviske velfærdsstatsmodel, sundhedsloven, lov om social service og styringssystemer kan de sygeplejestuderende læse om spændingsfeltet mellem de socialfaglige og de sundhedsfaglige dimensioner i sygeplejerskers arbejdsopgaver i kommunerne.

Sandholm skriver, at meget tyder på, at sygeplejersker i primærområdet i stigende grad lægger afstand til det socialfaglige og fokuserer på de sundhedsfaglige dimensioner. Denne tendens understreges i flere af bogens kapitler.

I kapitlet om det nære sundhedsvæsen defineres dette som de sundhedstilbud, der er tæt på borgeren og dækker alle kommunale sundhedsopgaver og områder, hvor hospitalet bidrager med opgaveløsning. Det nære sundhedsvæsen fremstilles diagnoseorienteret samtidig med, at det beskrives, hvordan sygeplejen er organiseret, og hvilke arbejdsopgaver de forskellige faggrupper løser. Det kan undre, at Buch Nielsen ikke nævner rehabiliterende perspektiver. Det kan skyldes, at rehabilitering har fået sit eget kapitel, hvori det fremhæves, at rehabilitering er et aktuelt udviklingsområde; rehabilitering, der kendetegnes ved, at fagpersoner støtter borgere i processen mod at opnå så god og meningsfuld en tilværelse som muligt.

De modsatrettede tendenser ses også i kapitlet om lægemiddelhåndtering i del 2 om begreber og praksisperspektiver. Regler om medicingivning i borgerens eget hjem, om rolle og ansvarsfordeling i forbindelse med medicinopbevaring/dispensering mv. og meget få ord om borgerne og slet ikke om samtaler med borgerne om medicin; borgerne nævnes i et kompliansperspektiv.

Bogen udmærker sig ved at have nogle indskudte kapitler, der er tematiske. Der er nogle små perler som ”Hjemmet”, der beskrives med mange facetter og ”Ældre og aldring”, hvor den samfundsmæssige og kulturelle betydning for forståelsen af aldring beskrives. Sygeplejestuderende, som er bogens målgruppe, vil få indblik i, at der ikke er entydighed i udviklingen i den primære sektor, hvilket kan være en rigtig god ballast at få med sig, da det kan bidrage til kritisk refleksion.

Af Marianne Mahler, Dr.PH, sygeplejefaglig konsulent Indre By/Østerbro.