Fra forsker til fag: Du er ikke studieegnet

Lene Povlsen blev sygeplejerske i 1975 og doktor i folkesundhed (Dr. PH) i 2008. Hun har arbejdet som lektor på Nordic School of Public Health siden 2008 og blev udnævnt til docent i oktober 2012. 

Hvad fik dig til at forske?
”Jeg blev uddannet i 1975 og arbejdede frem til 2000 som sygeplejerske på forskellige børneafdelinger, alle med speciale i type 1-diabetes. På det tidspunkt var jeg diabetessygeplejerske på Børneafdelingen i Glostrup og blev ansvarlig for et projekt, som handlede om, hvordan undervisningen af familier med indvandrerbaggrund og børn med diabetes kunne optimeres. Samtidig foreslog min chef, at jeg skulle prøve, om jeg ikke kunne få en mastergrad i folkesundhed, MPH.”

Hvad er forskningsemnet i din doktorafhandling?
”Optimering af undervisning af familier med indvandrerbaggrund og børn med diabetes. Min afhandling havde titlen: ”Diabetes in children and adolescents from non-western immigrant families – health education, support and collaboration”. Den var baseret på fem artikler og en sammenstilling og kan downloades via diva-portal.org

Hvor tog du din forskeruddannelse?
”Trods 25 års klinisk erfaring i rygsækken var det ikke muligt for mig at blive optaget på MPH-uddannelsen i København. Lederen af uddannelsen sagde direkte til mig, at ingen ville vurdere mig som studieegnet. I stedet foreslog han mig at tage uddannelsen på NHV i Göteborg. I januar 2001, da jeg begyndte mit første kursus deroppe, hed skolen Nordiska Hälsovårdshögskolan; siden blev det til Nordiska Högskolan för Folkhälsovetenskap, i dag Nordic School of Public Health NHV. Skolen, der ejes af Nordisk Ministerråd, tilbyder kurser på avanceret niveau og forskerniveau og er primært befolket af erhvervsaktive studenter fra de fem nordiske lande.

Det var med blandede følelser og nerverne udenpå, at jeg i januar 2001 begyndte mit første kursus siden 1975. Jeg havde ingen erfaringer med f.eks. litteratursøgning og vidste intet om, hvordan man skrev akademiske arbejder, så det blev til intensiv læsning og masser af spørgsmål. Samtidig var det en fantastisk spændende ny verden, der åbnede sig, hvor meget af det, jeg havde arbejdet med klinisk i mange år, pludselig blev sat ind i en større sammenhæng og/eller knyttet op til teori. Meget flot oplevelse!”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Alle kurser på NHV gives som fritstående kurser. Det passede perfekt, både til mig og mit projekt, og gjorde det muligt for mig at blive klar med min MPH allerede i 2003. Eftersom jeg på det tidspunkt kun var halvt færdig med projektet, kunne jeg derfor anvende resten af tiden til også at blive master of science i folkesundhed/MScPH, svarende til en halv doktorgrad, i 2005. Fra 2001 til 2004 blev både projektet, min løn og min uddannelse på NHV finansieret via eksterne midler fra Sundheds- og Integrationsministeriet samt diverse større og mindre private og offentlige fonde. Selve projektet, dvs. min formelle tilknytning til børneafdelingen i Glostrup og til gruppen af familier med indvandrerbaggrund og børn med diabetes, sluttede med udgangen af 2003. 

Det var fantastisk at erfare, at jeg rent faktisk var i stand til at gennemføre projektet og mine mål. Desuden oplevede jeg NHV som et helt specielt sted, hvor man altid glædede sig over mine fremskridt og gav mig maksimal støtte.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Jeg har primært skrevet videnskabelige artikler. De fleste kan findes via søgning på PubMed.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Det er desværre stort set kun svenske medier og praktikere, som har vist interesse for min afhandling, selvom den blev sendt til samtlige danske børnediabetescentre ved publiceringen. Så sent som for en måned siden, blev jeg kontaktet af en svensk gruppe, som ville have mig med i et interventionsarbejde i Västra Götalandsregionen.”

Hvad forsker du aktuelt i?
”Forskningsmæssigt har jeg stadig primært fokus på health promotion og ikke-vestlige indvandrere. Referencen til min seneste artikel er: Povlsen L (2012). Immigrant Women’s Clubs in a Health Promotion Perspective. Scandinavian Journal of Public Health 40:355-9.”