CPAP-masker giver nattesøvnen tilbage

Sygeplejerske Ditte Nørrestrand forklarer Preben Jensen, hvordan en sovemaske fungerer. Den skal afhjælpe hans søvnapnø, som han lider af i svær grad. Masken forbindes via en lang slange til en maskine, der cirkulerer den luft, der i forvejen er i soveværelset. Foto: Christoffer Regild

Tusindvis af danskere sover dårligt. Nogle er så hårdt ramt, at hjernen kortvarigt vågner, vejrtrækningen i perioder stopper, og de snorker og spjætter sig igennem natten. Symptomerne kan være tegn på søvnapnø, som mellem 2 og 4 pct. af befolkningen lider af, men det kan være svært at få diagnosticeret.

”Der er en udbredt forestilling om, at det kun rammer ældre, overvægtige mænd,” siger sygeplejerske Ditte Nørrestrand og lader blikket løbe ned over listen med dagens patienter, der bl.a. tæller en yngre kvinde i 30’erne. 

Ditte Nørrestrand arbejder på Klinisk Neurofysiologisk Afdeling, Glostrup Hospital, hvor hun hjælper og vejleder patienter med søvnapnø.

”Ofte får folk at vide, at de skal gå lidt tidligere i seng eller lade kaffen stå om aftenen, især hvis de ikke er oplagte søvnapnøpatienter. Men problemerne er meget mere omfattende,” fortæller hun.

På hendes kontor ligger masker i forskellige størrelser, former og farver. Det er de såkaldte CPAP-masker (Continuous Positive Airway Pressure), der er den bedst kendte behandling mod søvnapnø.

Patienterne skal hver nat sove med masken, som er tilsluttet en maskine via en lang slange. Masken skaber overtryk i svælget og forhindrer de øvre luftveje i at klappe sammen, når man sover.  For de fleste er det en livslang behandling, men det er også en behandling, som kan give patienter og ikke mindst deres ægtefæller nattesøvnen tilbage.

”Mange går til lægen, fordi ægtefællerne puffer til dem om natten og klager over deres snorken,” siger Ditte Nørrestrand, som ofte oplever patienter, hvor den manglende søvn giver store problemer.

”Det belaster hjertet og øger risikoen for diabetes og blodpropper i hjernen,” forklarer hun og påpeger, at der mangler kendskab både til sygdommen, men også den behandlingsmulighed, der er via CPAP-maskerne.

Apnømasker fås i forskellige former og størrelser. Det kan være svært at vænne sig til at sove med masken i begyndelsen, men efter nogle uger plejer de fleste patienter at finde deres egen måde at ligge med maske, slanger og tilkoblet maskine. Foto: Christoffer Regild

”Maskerne er ikke en mirakelkur, man sover med et par gange, og så er man kureret. Det er symptombehandlende, og de fleste skal sove med den resten af livet. Men når vi har tilpasset den og fulgt patienterne de første tre uger i forløbet, oplever størstedelen en betydelig forbedring,” siger hun.

Hun håber, at behandlingen med tiden vil vinde indpas andre steder end blot specialafdelingerne.
”Jeg kunne godt ønske for patienterne, at flere afdelinger lærer at håndtere behandlingerne,” siger Ditte Nørrestrand. 

Preben Jensen er ny patient. Han har forud for samtalen med sygeplejerske Ditte Nørrestrand sovet en nat på hospitalet, hvor lægerne kunne måle, at han holdt op med at trække vejret 34 gange i timen. Før det er målbart, skal patienten have en pause af mindst 10 sekunders varighed.

Sygeplejerske Ditte Nørrestrand forklarer Preben Jensen, hvordan en sovemaske fungerer. Den skal afhjælpe hans søvnapnø, som han lider af i svær grad. Masken forbindes via en lang slange til en maskine, der cirkulerer den luft, der i forvejen er i soveværelset.

Mange patienter kan afhjælpe søvnapnøproblemer ved at tage højde for KRAM-faktorerne og bl.a. dyrke mere motion. Preben Jensen lider samtidig af Hortons hovedpine, der er serielle anfald af voldsomme hovedpiner med smerter bag og omkring det ene øje. Han får bl.a. hovedpine, hvis pulsen kommer op.

Apnømasker fås i forskellige former og størrelser. Det kan være svært at vænne sig til at sove med masken i begyndelsen, men efter nogle uger plejer de fleste patienter at finde deres egen måde at ligge med maske, slanger og tilkoblet maskine.

Preben Jensen får en taske med hjem med udstyret og en seddel, hvorpå der står, at det er en CPAP-maskine. ”Den skal du have med, hvis du skal ud og flyve, så de ikke tror, det er en bombe” forklarer Ditte Nørrestrand om sedlen.

Sygeplejerske Ditte Nørrestrand tager en kort snak med reservelæge Rune Frandsen om kombinationen af søvnapnø og Hortons hovedpine, som patienten også lider af.