Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Historisk: De kvindeligste Kvinder

I 1930’erne diskuterede man, om sygeplejen var et kald eller et karrierevalg, og en undersøgelse blandt de unge gav anledning til overvejelser om, om uddannelsesvalget i virkeligheden udsprang af noget særligt kvindeligt. I dag er det fagligheden og mangfoldige muligheder, der er i fokus.

Sygeplejersken 2013 nr. 3, s. 14

Af:

Mille Dreyer-Kramshøj, journalist

Dengang

SY-2013-03-14aNyuddannede sygeplejersker på Bispebjerg Hospital i 1930’erne. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Er sygeplejerskeuddannelsen et kald eller starten på en karriere? Det spørgsmål tog psykolog Poul Bahnsen op i kronikken ”De kvindeligste Kvinder” i Politiken i 1935 i forbindelse med en undersøgelse af elevernes valg af uddannelse.

Han mente, at både kalds- og karrieretankegangen var for unuancerede, men at svaret på, hvorfor sygeplejersker bliver sygeplejersker, skulle findes et tredje sted:

”[…] fælles for dem er en Kvindelighed, der finder saa prægnante Udtryk, at nærværende Fremstilling daarligt kunde have anden Titel end den valgte.”

Ifølge Poul Bahnsen viste undersøgelsen af ”de kvindeligste kvinders” motiver for at vælge faget en trang til at hjælpe og pleje, som kom af indre, medfødte anlæg, og for en stor gruppes vedkommende også trangen til at have med børn at gøre. Derfor kunne man godt tale om kald, mente han, men understregede samtidig, at det var vigtigt også at se faget som et, der havde brug for udvikling, og at der blev stillet krav til de studerende:

”Det vil være Erhvervsvejledningens Opgave at forstærke Forstaaelsen af, at hverken Sygepleje, Husgerning eller Barnepleje er udtømmende bestemt med Betegnelsen Kald. Nødig skulde de miste deres Kaldspræg, men meget gerne skulde de i stigende Grad faa Karakter baade af at være Fag, som forudsætter Uddannelse, og Erhverv, som yder sine Udøvere det økonomiske og fritidsmæssige Vederlag, de har Krav paa.”

Nu

SY-2013-03-14bI dag er det fagligheden og mangfoldige muligheder, der er i fokus. Foto er fra

sygeplejerskeuddannelsen på Bornholm i 2010. Arkivfoto: Berit Hvassum

I 2013 taler medier og meningsdannere stadig om ”kvinde-” og ”mandefag”, selvom sygeplejerskeuddannelsen for længst har sluppet kaldstanken og lukket mændene ind.

Spørger man de studerende selv, er det heller ikke længere ønsket om at have med børn at gøre eller trangen til at hjælpe, som er øverst på listen over, hvorfor de vælger sygeplejen.

En undersøgelse fra 2009 viser, at de tre hovedsagelige grunde til at vælge faget er mulighed for at arbejde med mennesker, mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver og mulighed for videreuddannelse. Knap 75 pct. mener, at det bedste ved uddannelsen er fornemmelsen af at udvikle sig fagligt. Netop udvikling og videreuddannelse er også noget, de studerende berører i Sygeplejerskens serie ”Studerende i praksis”, hvor sygeplejestuderende Kristine Fiirgaard i januar 2013 fortæller om sine tanker om uddannelsen: 

”Det er et privilegium at få en professionsbachelor, som ikke er en ensrettet vejviser til erhvervslivet, men derimod åbner dørene for mange forskellige grene af den sundhedsfaglige verden. Jeg stræber selv efter at blive stud.cur., da jeg ser vigtigheden af ikke blot at have kompetente sygeplejersker i praksis, men også af, at sygeplejersker videreuddanner sig af hensyn til faget og fagets udvikling med henblik på at tilføre ny viden og evidens i praksis.”

Kilder: Tidsskrift for Sygepleje, nr. 25, 1935, ”Studerendes tilfredshed med studievalg og uddannelsen”, DSR Analyse 2009 og Fagbladet Sygeplejersken nr. 2, 2013.