Studerende i praksis: Vi har det egentlig ret godt

Arkivfoto: Scanpix

Jeg valgte at tage modul 6 på et hospital i Uganda, hvilket var noget anderledes end en praktik på et dansk hospital.

Jeg fik et kæmpe ansvar, som man aldrig vil komme til at opleve i en klinikperiode herhjemme.

En lokal sygeplejestuderende sagde f.eks. til mig, da jeg havde set min første fødsel: ”Now you have seen it, now you do it.”

Jeg tænkte, at enten får den fødende kvinde ingen hjælp til at føde sit barn, eller også må jeg hjælpe hende. Anden gang kvinden pressede, kom en lille pige skrigende ud.

Det var en helt vild oplevelse at stå med hende i hænderne som den første. Det var et af de gode øjeblikke på fødeafdelingen, men rigtig mange babyer døde og blev kastet som små dukker ned i fodenden af sengen, og jeg oplevede, at de fødende blev slået og holdt for munden, når de skreg.

Det, som nok var det mest frustrerende, var TIA, Time in Africa. Alt gik simpelthen så langsomt. Da jeg f.eks. en morgen fik rundvisning på gynækologisk afdeling fortalte Sister, dvs. afdelingssygeplejersken, mig, at dette var rummet med kvinder, som havde blodmangel. Sister viste mig en af patienternes journaler, hvor det fremgik, at hun havde en Hb på 2 mmol/L. Patienten ville først få blod, når lægen kom på stuegang. Da jeg gik hjem den dag, var lægen stadigvæk ikke dukket op. På samme afdeling var en anden kvinde næste dag død pga. blodmangel.

En ung pige med et blodsukker på 23 mmol/L kunne ikke få insulin, fordi hendes familie ikke havde pengene til det, og hospitalet havde ikke ressourcer til at give alle patienterne medicin.

Der var generelt mangel på ressourcer, handskerne blev kun skiftet meget sjældent, og nålene genbrugt.
Det danske sundhedsvæsen bliver til tider kritiseret rigtig meget, måske man lige skulle tage et kig ud i verden og se, hvor godt vi egentlig har det.  

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.