Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra forsker til fag: Fra tryksår til livsforlængende behandling

I Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Dennen gang: Hanne Irene Jensen.

Sygeplejersken 2013 nr. 4, s. 71

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

SY-2013-04-71-1aaHanne Irene Jensen er 52 år og single. Hun blev sygeplejerske i 1985 og ph.d. i 2012. 

Hvad fik dig til at forske?

”For en del år siden blev jeg, lidt ved en tilfældighed, projektleder på et kvalitetsudviklingsprojekt om forebyggelse af tryksår. Jeg havde nærmest ingen forstand på metode og dataanalyse, og set i bakspejlet var der bestemt ting, der kunne havde været gjort anderledes og bedre. Alligevel blev det på mange måder et godt projekt, og det fascinerede mig, hvor meget det kan lade sig gøre at forbedre i praksis ved at arbejde systematisk med et bestemt område.

Det blev begyndelsen til min interesse for at arbejde med udvikling og forskning i sundhedsvæsenet, og sideløbende hermed kom ønsket om at få større teoretisk viden i forhold til metoder, databehandling osv. Derfor blev forskeruddannelsen en naturlig følge.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?

”Afslutning af behandling på intensivt afsnit – faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?

”Jeg har først taget en cand.scient.san.-uddannelse på Aarhus Universitet og derefter ph.d.-uddannelsen ved Syddansk Universitet.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?

”Jeg var på SU, mens jeg tog cand.scient.san.-uddannelsen. Under ph.d.-forløbet har jeg fået fuld løn, betalt af Region Syddanmarks ph.d.-pulje, Syddansk Universitet og TrygFonden. Driftsomkostninger til projektet er betalt af Udviklingsrådet på Sygehus Lillebælt.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?

”Der er publiceret artikler om projektets resultater i bl.a. Intensive Care Medicine, Acta Anaestesiologica Scandinavica, BMC Anaestesiology og Journal of Bioethical Inquiry.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?

”Det har givet viden om og sat fokus på de udfordringer, der ligger i at skulle tage beslutninger om at begrænse eller ophøre med livsforlængende behandling. Helt konkret har det bl.a. udmøntet sig i udarbejdelse, implementering og evaluering af en retningslinje for området.”

Hvad forsker du aktuelt i?

”Jeg er ansat i et postdocforløb på Anæstesiologisk Afdeling, Vejle og Middelfart Sygehuse, i et samarbejde med Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, og er i gang med forskellige projekter: Det første projekt handler om pårørendes oplevelser på intensivt afsnit og indeholder både en prospektiv interviewundersøgelse med pårørende til kritisk syge patienter og udarbejdelse og validering af et fælleseuropæisk spørgeskema til pårørende.

Den sidste del gennemføres i et samarbejde med et hollandsk forskerteam. Det andet projekt handler om at undersøge, hvilken effekt designet dynamisk lys har på intensivpersonalets søvnkvalitet. Et projekt, der gennemføres i et samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, og som indeholder bl.a. søvnmonitorering og melatoninmåling. Endelig arbejder jeg med analyse af data omkring selvrapporteret helbred, angst og depression hos patienter med kroniske smerter.

Derudover planlægger jeg koordinering og deltagelse i en fælleseuropæisk patientundersøgelse om ”disproportionate care”. På en lang række intensivafsnit i Europa undersøges i den samme måned personalets oplevelser af, om der bliver givet for megen eller for lidt behandling til den enkelte patient, om der mangler respekt for patientens ønsker, om der er tale om dårlig kvalitet af pleje og behandling m.m. Et halvt og et helt år efter gennemføres opfølgende interview med de patienter, som har overlevet.”