Sygeplejersken
Sygeplejersker overtog behandling mod leversvigt
Siden oktober 2012 har leverintensive sygeplejersker på Rigshospitalet med succes overtaget livreddende behandling af akut leversvigt. Behandlingen med en ”kunstig lever” var tidligere en lægeopgave. Behandlingerne er nu øget med 25 pct.
Sygeplejersken 2013 nr. 6, s. 32-33
Af:
Annette Hagerup, journalist
Intensivsygeplejerskerne Rikke Parsberg Werge og Annette Idorn har mange års kendskab til behandling med ”kunstig lever”. I dag kører de og tre andre kolleger behandlingen selvstændigt, dog er det lægen, der ordinerer denne behandling. Foto: Christoffer Regild
Apparatet med de mange slanger og væskefyldte poser kan bedst beskrives som en slags ”kunstig lever” eller leverdialyse, der sættes ind mod pludseligt leversvigt.
Vi er på Rigshospitalets intensive leverafsnit, hepatologisk klinik A, og de to intensivsygeplejersker Rikke Parsberg Werge og Annette Idorn demonstrerer, hvordan det livreddende apparatur fungerer.
Det, der startede som en eksperimentel behandling drevet af yngre læger på forskningsbasis, er i dag en fast sygeplejerskeopgave på Rigshospitalets intensive leverafdeling. Det leverintensive team består af i alt fem specialuddannede sygeplejersker, som på skift varetager to typer af behandling, der begge har til formål at rense leveren for affaldsstoffer. Dels gennem PlasmaFerese, hvor patientens eget blodplasma renses og nye proteinstoffer tilføres. Dels gennem en metode kaldet MARS (Molecular Adsorbents Recirculating System), hvor giftstoffer bundet til leverens albumin (protein der produceres i leveren red.) udskilles.
Rikke Parsberg Werge og Annette Idorn har begge været ansat på hepatologisk afdeling i 10 år og har i årenes løb assisteret mange yngre læger i eksperimentel leverdialyse. Problemet var, at de yngre læger ikke blev på afdelingen i ret lang tid, fordi de skulle videre til andre afdelinger som led i deres uddannelse.
”Behandlingen har været kørt af skiftende læger i 20 år, men fordi de yngre læger kørte behandlingen lidt på frivillig basis, var det vanskeligt at sikre kontinuiteten i behandlingen. Det betød, at der let kunne gå op til et døgn, før behandlingen kunne sættes i værk, fordi man skulle have fat i lægen udefra,” fortæller Annette Idorn.
Pr. 1. oktober i 2012 blev leverdialysen imidlertid konverteret til en ren sygeplejerskeopgave. I månederne inden da blev sygeplejerskerne undervist og oplært i metoden og erhvervede sig derved den nødvendige ekspertise.
”At behandlingen nu ligger på sygeplejerskehænder, betyder, at der i dagvagtplanen er taget højde for, at én af os kan gå fra og sætte leverdialysen i gang, så snart behovet opstår,” fortæller Annette Idorn.
Rikke Parsberg Werge fortæller, at den største udfordring har været at få styr på de formelle instrukser og faglige vejledninger.
”Selve apparaturet er det samme, som vi er vant til at benytte ved kontinuerlig dialysebehandling. Vi skal bare bruge nogle andre filtre. Vi har været vant til at udføre opgaven, men hvad angår MARS og PlasmaFerese havde vi ikke noget på skrift, som vi kunne læne os opad. Derfor har vi måttet starte fra scratch på at udarbejde nye instrukser og skriftlige vejledninger, der kan leve op til standarderne i bl.a. Den Danske Kvalitetsmodel.”
Det leverintensive sygeplejersketeam har siden oktober 2012 gennemført foreløbig 50 af de livreddende leverbehandlinger på selvstændig basis.
”Fra et lægeligt synspunkt er det et kæmpe fremskridt, at vi nu takket være vore sygeplejersker kan tilbyde behandlingen fast i vores egen afdeling. Det sikrer både fleksibilitet og kontinuitet og øger patienternes chance for at overleve,” siger klinikchef på Hepatologisk Klinik, Ole Hamberg.Oversygeplejerske Hcau-Tin Woo betegner opgaveflytningen som en kæmpemæssig faglig udfordring for sygeplejerskegruppen.
”Det har været vigtigt for os at opretholde behandlingen af akut leversvigt som en del af afdelingens kerneydelse. Og jeg er da stolt over, at det er vores sygeplejersker, der klarer den opgave og på den måde får det kompetenceløft og også tilfredsstillelsen ved at se behandlingen lykkes og patienten bedres.”
Antallet af behandlinger med den ”kunstige lever” er øget med 25 pct., siden sygeplejerskerne overtog opgaven.
”Patienter med akut leversvigt er en stor sygeplejefaglig udfordring, der kræver specialviden og erfaring. Samtidig har patienterne brug for meget støtte og vejledning,” fortæller oversygeplejerske på Rigshospitalets hepatologiske klinik, Hcau-Tin Woo. Foto: Christoffer Regild
Akut leversvigt er en livstruende tilstand, som kan skyldes bl.a. virusinfektioner, forgiftninger, medicinbivirkninger og medfødte sygdomme. Hvis leveren svigter, kan kroppen ikke længere udskille affaldsstoffer og heller ikke producere de stoffer, der er nødvendige for, at resten af kroppens vitale organer kan fungere normalt. Behandlingen med den kunstige lever gør det muligt for leveren at regenerere og øger patientens muligheder for at overleve. Herved kan nogle patienter undgå en levertransplantation, eller man kan ”købe tid”, mens man venter på en ny lever til patienten.
Kilde: Hcau-Tin Woo, oversygeplejerske på Klinik A, Rigshospitalet.
Tema om sygeplejersker nye roller