Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Identificér følelsesmæssig reaktion på sygdom

Hvis sygeplejersker kan identificere patientens primære følelser i forbindelse med sygdom, kan sygeplejeintervention f.eks. i form af samtale formentlig forebygge, at patienten udvikler angst og depression. Artiklen beskriver, hvordan denne kortlægning kan udføres i praksis.

Sygeplejersken 2013 nr. 7, s. 75-78

Af:

Louise Støier, cand.cur.,

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., professor,

Selina Kikkenborg Berg, sygeplejerske, ph.d.

​ 

Angst og depression er ofte de tilstande, der beskrives hos patienter som reaktion på deres sygdomsforløb, men der er  følelsesmæssige tilstande og udtryk, som kommer før disse psykopatologiske tilstande.

Identificering af disse kan medvirke til at kvalificere sygeplejeinterventioner, hvor fokus er at hjælpe og støtte patienten med henblik på at håndtere de negative følelsesmæssige påvirkninger af deres situation, inden de udvikler sig til eventuelle  psykiske lidelser såsom angst og depression, se boks 1.

Boks 1. Reaktioner på sygdom og identificering af reaktionerne
  1. Oplevelsen af sygdom medfører en følelsesmæssig reaktion, som ikke kun kan beskrives med de psykopatologiske begreber angst og depression.
  2. Denne reaktion kan udvikle sig til psykiske lidelser såsom angst og depression.
  3. Systematisk identificering af patienternes følelsesmæssige reaktion kan medvirke til at kvalificere sygeplejeinterventioner, hvor fokus vil være at hjælpe og støtte patienter med henblik på at håndtere de negative følelsesmæssige påvirkninger af et sygdomsforløb.

Den teknologiske udvikling indenfor sundhedsvæsenet har medført, at man i dag kan hjælpe patienter med hjerte-kar-sygdomme og patienter med hjerterytmeforstyrrelser til bedring af deres helbred. Studier viser, at behandlingen desværre kan have negative konsekvenser for patienterne i form af angst og depression (1,2). Angst og depression er alvorlige tilstande, som kan diagnosticeres. Men opmærksomheden skal også rettes mod patienter, som bare ikke har det rigtig godt, og som kæmper med en følelsesmæssig reaktion, der endnu ikke har udviklet sig til en mental lidelse.

I en undersøgelse af patienters selvvurderede helbred før og efter ballonudvidelse af koronarkarrene (2) beskriver en del af patienterne, at deres selvvurderede mentale helbred er ringere fem uger efter ballonudvidelsen end før. Patienterne, som angav dette, var alle blevet behandlet akut, de havde ikke stået på venteliste og haft tid til at forberede sig på indgrebet.

Forfatterne til undersøgelsen angiver i diskussionen af deres resultater, at patienter indlagt til ballonudvidelse måske er blevet en rutinebehandling for personalet, således at personalet dermed overser patienternes reaktioner og behov.
Identifikation af følelser

En væsentlig opgave indenfor sygepleje er at støtte patienter, der skal håndtere en ny livssituation. I det arbejde konfronteres sygeplejersker dagligt med patienters reaktion på deres livssituation. For at kunne støtte og vejlede i denne proces er det nødvendigt klart at kunne identificere patientens følelser og vurdere betydningen af disse.

Udviklingen af angst og depression kan måske forebygges, hvis der bliver fokuseret på patienternes følelsesmæssige oplevelse af deres sygdomsforløb. Formålet med denne artikel er at foreslå en tilgang, hvor sygeplejersker fokuserer på forstadiet (de oplevede følelser) og ikke kun det mulige udfald (angst og depression).

Følelser

Følelser er en integreret og vigtig del af den menneskelige eksistens. På trods af en grundlæggende accept af følelser som en betydelig del af den menneskelige tilstand, findes der ikke megen faktuel viden om følelsernes betydning for, hvordan vi som mennesker mestrer et sygdomsforløb. Grunden kan være, at beskrivelse af følelser kan være meget teoretisk (3). Der findes omkring 150 forskellige teorier, der beskriver oprindelsen, intensiteten, karakteren og formålet med følelserne (4).

Følelser beskrives f.eks. som sindstilstande, der vedrører en situations eller en forestillings personlige betydning for et menneske (5). Teorier om følelser ses beskrevet inden for mange videnskabsretninger, men det er ikke muligt at finde konsensus om en begrebsafklaring (3).

Angst og depression

Angst og depression er medicinske begreber, som repræsenterer en psykopatologiske opfattelse af medicinske tilstande. Begge begreber bliver anvendt bredt i det daglige sprog, ikke kun indenfor sundhedsvæsenet. Angst defineres som en følelse af ængstelse, uvished og frygt. Ifølge WHO’s retningslinjer for klassificering af angst (6) kan diagnosen anvendes til patienter, som viser symptomer på angst de fleste dage i mindst nogle uger ad gangen og som regel i flere måneder.

Depression er defineret som en psykiatrisk lidelse bestående af nedtrykt sindstilstand, koncentrationsbesvær, indre uro, søvnløshed og vægttab, undertiden forbundet med skyldfølelse (6).

Begreberne angst og depression beskriver sandsynligvis den mentale tilstand hos en del af en patientgruppe i forbindelse med deres reaktion på sygdom. Men spørgsmålet er, om begreberne præcist beskriver det stemningsskift, de fleste patienter oplever som en følelsesmæssig reaktion på deres sygdom. Begreber som frygt og sorg er måske mere beskrivende for patienternes oplevelse.

Frygt og sorg er velafgrænsede følelser forbundet med specifikke oplevelser i livet. Hvorimod angst og depression består af kombinationer af følelser og tanker (7).

Sygdom, som kræver hospitalsindlæggelse, kan være en ubehagelig oplevelse. Det ville være overraskende, hvis en sådan oplevelse ikke påvirker patienten og derved udløser en række følelser (8). Sygdom og de medfølgende følelser af positiv eller negativ karakter vil uvægerligt medføre en række reaktioner. En reaktion vil være forventelig og helt normal. Det kan derfor tænkes, at de fleste patienters følelsesmæssige reaktioner er en forsvarsmekanisme, som hænger sammen med en sund overlevelsesstrategi.

Reaktionerne kan måske give udtryk for patienternes behov i forbindelse med mestring af forløbet og kan sandsynligvis påvirke patienternes mestring af det samlede forløb. Samtidig kan manglende identificering af de følelsesmæssige konsekvenser af sygdom måske reducere sygeplejerskers mulighed for at støtte patienten og familien effektivt gennem et sygdomsforløb (3).

Ved klart at definere og beskrive patienters oplevede følelser kan vores fortolkning og strategi for at støtte patienten i håndteringen af en svær livssituation give et andet og mere effektivt resultat end det, der sker ved at definere patienterne som angste eller deprimerede – tilstande, som kræver psykiatrisk vurdering og medicinsk behandling. En klar identificering af de dominerende følelser, som bliver udløst i forbindelse med sygdom, kan medvirke til at identificere de enkelte følelsers og følelsesmønstres betydning for patientens håndtering af sin nye tilstand. Herved bliver det muligt at udvikle og forbedre sygeplejeinterventioner, således at støtte, rådgivning, vejledning mv. planlægges og formidles på den mest værdifulde måde for den enkelte patient.

Behov for præcis identificering

I flere studier af betydningen af patienters følelsesmæssige oplevelser for deres håndtering af et sygdomsforløb er patienternes oplevede følelser vurderet ud fra oplevelsen af angst og depression, uden at forskerne forholder sig til anvendelsen af disse psykopatologiske begreber (9). Anvendelsen af disse begreber, der måske kun beskriver den mentale tilstand hos en lille del af en patientgruppe, og som beskriver en kombination af følelser og tanker, kan være årsag til, at der opnås meget modsatrettede resultater i disse studier (10,11,12).

I arbejdet med at ændre italesættelsen af patienternes reaktion på sygdom er der behov for at identificere og forstå de følelsesmæssige reaktioner, patienter oplever i forbindelse med et sygdomsforløb. Herved vil det være muligt at kortlægge de enkelte følelsers betydning for patienternes håndtering af en livssituation. Endvidere vil en identificering af følelser kunne medvirke til at kvalificere de anvendte sygeplejeinterventioner, hvor fokus vil være at hjælpe og støtte patienten med henblik på at håndtere de negative følelsesmæssige påvirkninger af deres situation, inden de udvikler sig til eventuelle psykiske lidelser, f.eks. angst og depression (13).

Identificering af de oplevede følelser

Det kan tyde på, at specifikke følelser er intensiverede under sygdom, f.eks. frygt, sorg og vrede (2). Ifølge Plutchiks funktionalistiske teori om de primære følelser har hver eneste følelse en funktionel eller tilpasningsdygtig egenskab, der er specifik for det konstant skiftende miljø. Funktionalisterne beskriver følelserne som et grundlæggende sæt af påvirkninger, hver med unikke afvigelser formet af individuelle erfaringer (3). Plutchik har beskrevet otte primære følelser: glæde, tilfredshed, frygt, overraskelse, sorg, afsky, vrede og håb, se boks 2.

Boks 2. Primære følelser ifølge Plutchik (14)

Positive

Glæde: Harmoni og frihed, styrke, energi, at være uden bekymring og fravær af mentalt og fysisk stress.

Tilfredshed: Relateret til oplevelsen af anerkendelse og tilknytning.

Håb: Udviklingen af forventninger påvirket af menneskets udforskende adfærd, leg og opmærksomhed.

Frygt: En forbigående følelse, der afhænger af en umiddelbar trussel.

Negative

Sorg: Medfører en afdæmpning af såvel mental som fysisk funktion. Afdæmpningen signalerer til andre, at der er noget galt.

Vrede: Aktiveres ved oplevelsen af fysiske eller psykiske begrænsninger, eller hvis et ønsket mål bliver forhindret eller indskrænket.

Afsky: En afvisende respons.

Overraskelse: Har til formål at stoppe op for at kunne orientere sig.

Begrebet ”primære” anvendes, da teorien beskriver disse følelser som værende grundlæggende for alle andre følelser. F.eks. er følelsen skuffelse dannet af en kombination af sorg og overraskelse (14). Bowman (3) arbejder ud fra den antagelse, at hver primær følelse påvirker adfærden hos individet, og at hver følelse fremkalder forskellige motiverende mål, som direkte påvirker tilpasningen til den nye situation. Han fremhæver, at psykiske lidelser er relaterede til de grundlæggende følelser.

F.eks. er depression en malign udvikling af sorg, hvilket må anses som en vigtig erkendelse for sygeplejersker. Hvis denne hypotese er korrekt, kan en lignende relation være gældende for alle primære følelser (2). Konsekvensen af en sådan hypotese er et større behov for at registrere følelserne frem for det mulige udfald (angst og depression).

Med mere præcis definering af de udtrykte følelser hos patienterne kan vores forståelse og strategier for at mildne negative følelsesmæssige påvirkninger måske producere et andet resultat end et forslag om eventuel medicinering. Som nævnt tidligere vil sygeplejeinterventioner, f.eks. samtaler til bearbejdning af følelsesmæssige tilstande i form af håndtering af sygdom, eventuelt kunne mildne de negative påvirkninger og dermed forebygge udviklingen af psykiske lidelser (13).

I et studie (COPE-ICD) (1) om rehabilitering af patienter med implanteret hjertestøder blev et spørgeskema om de primære følelser uddelt ved udskrivelsen. Resultatet viste, at denne patientgruppe oplevede en forøget intensitet af alle primære følelser på nær tilfredshed set i forhold til intensiteten af de oplevede følelser hos en rask population (15). Studiet viste også en signifikant forskel på intensiteten af de oplevede følelser, når gruppen af patienter med nyanlagt implanteret hjertestøder blev delt i forhold til køn, indikation og pumpefunktion. På flere områder sås der sammenfald i forhold til de oplevede følelser hos patienter med nyanlagt implanteret hjertestøder sammenlignet med de oplevede følelser hos patienter med et akut myokardieinfarkt, men oplevelsen af håb og frygt var markant forhøjet hos patienter med nyanlagt implanteret hjertestøder i forhold til patienter med akut myokardieinfarkt. Denne viden kan bruges i plejen af patienterne til afdækning af deres følelser, planlægning af relevante interventioner og registrering af forandring over tid.

Perspektivering

Med et ønske om at påvirke sundhedspersonales italesættelse og håndtering af patienters reaktion i forbindelse med sygdom har vi med denne artikel forsøgt at beskrive et redskab til at identificere og monitorere otte følelsesmæssige tilstande hos patienter i forbindelse med et sygdomsforløb, se boks 3.

Boks 3. Helbred og følelser

Spørgeskemaet består af 24 spørgsmål, som repræsenterer de otte primære følelser. Hver følelse er identificeret ved hjælp af tre spørgsmål. Hvert spørgsmål har fem svarmuligheder. Svarmulighederne rangerer intensiteten af de oplevede følelser fra ”overhovedet ikke” til ”helt bestemt”.

Det beskrevne studie af de oplevede primære følelser hos patienter i forløbet efter anlæggelsen af en implanteret hjertestøder viser, at oplevelsen af følelserne frygt, sorg og vrede er intensiveret. Disse følelser må derved antages at være normale reaktioner i forbindelse med anlæggelsen af en implanteret hjertestøder. Hvordan sygeplejersker kan hjælpe patienter i bearbejdningen af disse følelser, så den forhøjede intensivering af disse følelser ikke varer ved og dermed fører til behandlingskrævende lidelser såsom angst og depression, er et felt, der bør udforskes yderligere.

Flere studier viser en forandring af henholdsvis oplevelsen af angst, depression og helbredsrelateret livskvalitet i løbet af det første år hos patienter med ICD (16,17,18). Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvorvidt samme tendens kan ses i forhold til intensiteten af de primære følelser set i forhold til både patienter, som tilbydes rehabilitering, og patienter, der ikke får dette tilbud. Spørgeskemaet om de primære følelser blev i forbindelse med COPE-ICD-projektet udleveret til alle inkluderede patienter igen tre måneder efter anlæggelsen af ICD. Disse resultater er endnu ikke opgjort, men vil kunne medvirke til yderligere indsigt i de oplevede følelser og udviklingen af disse hos patienter med nyanlagt ICD. Ud fra disse resultater vil der også kunne opnås viden om, hvorvidt et rehabiliteringsforløb, der indeholder en struktureret og systematisk planlagt sygeplejeintervention, kan medvirke til at ændre intensiteten af de oplevede primære følelser. En viden, som er vigtig i det videre arbejde med udviklingen af sygeplejen.

Louise Støier er ansat på Hjerteafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler; Lsto0029@regionh.dk
Preben Ulrich Pedersen er leder af Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aalborg Universitet.
Selina Kikkenborg Berg er ansat i Hjertecentret, Rigshospitalet.

Spørgeskemaet ”Helbred og følelser“ kan fås ved henvendelse til Louise Støier.

Litteratur

  1. Berg S, Svendsen J, Zwisler A, Pedersen B, Preisler P, Siersbaek-Hansen L et al. COPE-ICD: A randomised clinical trial studying the effects and meaning of a comprehensive rehabilitation programme for ICD recipients-design, intervention and population. BMC Cardiovascular Disorders 2011;11(1):33.
  2. Færch J, Pedersen PU. Patienters selvvurderede helbred før og fem uger efter ballonudvidelse af koronarkarrene. Sygeplejersken 2007;107(1):40-7.
  3. Bowman GS. Emotions and illness. J Adv Nurs 2001 04/15;34(2):256-63.
  4. Strongman KT. The psychology of emotion: from everyday life to theory. 5. ed. Chichester: Wiley; 2003.
  5. Følelser. 2010. Tilgængelig på: denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/følelser. Besøgt 02/06/2012.
  6. World Health Organization. The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. Geneva: World Health Organization; 1992.
  7. Lazarus RS. Emotion and adaptation. New York: Oxford University Press; 1991.
  8. Bowman G, Watson R, Trotman-Beasty A. Primary emotions in patients after myocardial infarction. J Adv Nurs 2006 03/15;53(6):636-45.
  9. Louise Støier. Følelser og Helbred – en spørgeskemaundersøgelse af intensiteten af primære følelser hos patienter med nyanlagt ICD. Aarhus: Aarhus Universitet; 2011.
  10. McGrady AA. Effects of depression and anxiety on adherence to cardiac rehabilitation. J Cardiopulm Rehabil Prev 2009;29(6):358-64.
  11. Glazer KM, Emery CF, Frid DJ, Banyasz RE. Psychological Predictors of Adherence and Outcomes Among Patients in Cardiac Rehabilitation. J Cardiopulm Rehabil 2002 January/February;22(1):40-6.
  12. Whitmarsh A, Koutantji M, Sidell K. Illness perceptions, mood and coping in predicting attendance at cardiac rehabilitation. British Journal of Health Psychology 2003;8(2):209-21.
  13. Pedersen SS, Van Den Broek KC, Sears SF. Psychological Intervention Following Implantation of an Implantable Defibrillator: A Review and Future Recommendations. Pacing Clin Electrophysiol 2007 12;30(12):1546-54.
  14. Plutchik R. Emotion: a psychoevolutionary synthesis. New York, N.Y.: Harper & Row; 1980.
  15. Støier L, Pedersen PU, Berg SK. Intensity of primary emotions in patients after implantation of an Implantable Cardioverter Defibrillator. Journal of Nursing Education and Practice, 2013, vol. 3 no. 8.
  16. Flemme I, Bolse K, Ivarsson A, Jinhage B, Sandstedt B, Edvardsson N, et al. Life situation of patients with an implantable cardioverter defibrillator: a descriptive longitudinal study. J Clin Nurs 2001 07;10(4):563-72.
  17. Flemme I, Edvardsson N, Hinic H, Jinhage B, Dalman M, Fridlund B. Longterm quality of life and uncertainty in patients living with an implantable cardioverter defibrillator. Heart & Lung: The Journal of Acute and Critical Care 2005 12;34(6):386-92.
  18. Mauro A. Exploring uncertainty and psychosocial adjustment after cardioverter defibrillator implantation. J Cardiovasc Nurs 2008 2008;23(6):527-35.
English abstract

Støier L, Pedersen PU, Berg SK. Identify emotional reaction to disease. Sygeplejersken 2013;(7):75-8.

To understand the emotional reaction to disease and the importance of coping with the course of the disease, it is necessary to separate the normal reactions from the abnormal. Today, the reaction is often described with the pathological terms ”anxiety” and ”depression”. But attention must also be given to patients who simply are not doing sufficiently well and who are struggling with an emotional reaction that has not yet developed into a mental disorder. The purpose of this article is to propose an approach where nurses focus on the precursor stage (the experienced feelings) and not only the possible outcome (anxiety and depression). By clearly defining and describing the feelings patients experienced, our interpretation and strategy for supporting the patient in dealing with a difficult life situation provide a different and more effective result than that achieved by defining patients as anxious or depressed, which are conditions requiring psychiatric assessment and treatment. A questionnaire that describes how a patient’s experience of health affects the individual may be useful in identifying the feelings the patient experienced.

Keywords: Anxiety, depression, coping.