Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synlig sygepleje i ny hospitalsstruktur

Strukturændringer på sundhedsområdet er ensbetydende med færre sygeplejersker på lederposter. Antallet af ledere med en sygeplejefaglig baggrund er faldet gennem de seneste 10 år. Faldet behøver ikke betyde, at sygeplejen taber terræn, men er en oplagt mulighed for at øge fokus på sygeplejen på nye områder.

Sygeplejersken 2013 nr. 7, s. 30-32

Af:

Annette Hagerup, journalist

SY-2010-07-32aAntallet af ledere i sundhedssektoren med en sygeplejefaglig baggrund har været faldende gennem de seneste 10 år, viser en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd. Faldet satte for alvor ind på sygehusene i forbindelse med etableringen af regionerne i 2007. Fra 2007-2012 er lederandelen således faldet med 17 pct. i regionerne.

I kommunerne faldt lederandelen med 12 pct. i kommunerne i samme periode. Formanden for Lederforeningen i Dansk
Sygeplejeråd, Irene Hesselberg, forklarer faldet med de store strukturændringer, der i disse år foregår på sygehusområdet. Færre og større sygehuse betyder, at flere ledelseslag er skåret væk, og sygeplejerskers lederjobs er forsvundet.

Hvordan mener hun, at man sikrer udviklingen af sygeplejen i den ny hospitalsvirkelighed? Irene Hesselberg ser ikke umiddelbart fagligheden truet af det faldende lederantal. ”Vi har fået helt nye muligheder for at profilere sygeplejen i de nye strukturer, hvor patientforløbet er omdrejningspunkt for kvaliteten. Læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, laboranter m.fl. skal arbejde sammen på kryds og tværs med patienten i centrum. Det kræver, at man er bevidst om sin faglighed og også tør sætte den i spil.

Netop her har den sygeplejefaglige leder store muligheder for at sætte sit faglige fingeraftryk – lige fra indlæggelse til udskrivelse, og hvad der skal ske omkring patienten i eget hjem,” fortæller Irene Hesselberg. ”Hvis vi alle som fagpersoner formår at respektere hinandens faglighed i et samarbejde omkring patienter og borgere, så er det alt i alt en positiv udvikling, vi er inde i rent sygeplejefagligt, hvis vi formår at udnytte den,” siger hun.

   Færre ledere

   Fra 2007-2012 er lederandelen faldet med 17 pct. i regionerne og med 12 pct. i kommunerne.

   I 2007 sad 2.425 sygeplejersker på en lederpost i kommunerne, mens tallet kun var 2.180 i 2012.

   I 2007 sad 2.787 sygeplejersker på en lederpost i regionerne, mens antallet i 2012 var faldet til 2.498.

   Kilde: DSR-analyse

For store enheder

Lederforeningens formand ser dog en fare i, at enhederne kan blive for store. ”Som sygeplejefaglig leder i en kommune
eller en region skal du få økonomien til at balancere. Du kan ikke bare køre afdelingen ”som vi plejer”, men driver din egen
lille virksomhed i en stor koncern. Du er driftsansvarlig akkurat som en leder i det private erhvervsliv,” siger Irene Hesselberg, som i den forbindelse godt kan frygte, at det sygeplejefaglige element kan blive klemt. ”Hvordan skal man som leder for måske op til 80 medarbejdere nå det hele? MUSsamtaler, vagtplanlægning, sygefraværssamtaler, dokumentation m.m. Endsige medarbejderpleje.

Alle medarbejdere har en berettiget forventning om at blive ”set” af deres leder. Spørgsmålet er, om der så også bliver tid for lederen til at tænke nyt, tænke i faglig udvikling,” fortsætter Irene Hesselberg.

Naturlig forståelse

Nye tal fra Dansk Sygeplejeråd viser, at sygeplejersker generelt er klædt fagligt godt på til lederrollen. 73 pct. af sygeplejelederne i regionerne og 58 pct. af de kommunalt ansatte ledere har således en formel lederuddannelse udover deres sygeplejefaglige uddannelse.

Lederuddannelse og helst en akademisk overbygning er nødvendigt, hvis man som leder skal kunne navigere mellem de økonomiske realiteter i en kommune og de sygeplejefaglige udfordringer på borgerniveau, mener hjemmesygeplejerske i
Aarhus Kommune, Charlotte Bjerg. Hun er selv i gang med at tage en kandidatgrad i sygepleje, cand.cur., på Aarhus Universitet ved siden af sit job som sygeplejerske.

“Som leder for sygeplejersker må du nødvendigvis have en faglig forståelse for kerneområdet: nemlig sygeplejen. Altså:
Hvad er i enhver situation den bedste behandling til den enkelte borger? Det er netop det, der efter min mening adskiller
en sygeplejefaglig leder fra en leder, der udelukkende har en økonomisk uddannelsesbaggrund,” fortæller Charlotte Bjerg.

Charlotte Bjerg har på egen krop mærket, hvilken forskel det gør, at den nærmeste leder er sygeplejerske. “Jeg vil vove den påstand, at du kun kan forstå kompleksiteten og de etiske dilemmaer, man kan stå i ude hos en borger, hvis du selv har praktisk erfaring som sygeplejerske,” siger hun.

Hun har på et tidspunkt haft en leder, der ikke havde en sygeplejefaglig baggrund, og som ikke forstod, at arbejdsdagen
kan være uforudsigelig. ”I dag har jeg heldigvis en sygeplejerske som leder, og hun har en naturlig forståelse for, at man er nødt til at have en vis frihed til selv at planlægge sit arbejde.

Nogle besøg er lige efter “bogen”, mens andre tager længere tid. Min leder har tillid til, at jeg har de nødvendige kompetencer til at vurdere, om det er nødvendigt at bruge mere tid ude hos en borger. Hun ved, at der er brug for en fleksibel
køreplan.”

Taler samme sprog

Ifølge sundhedschef i Stevns Kommune, Tina Jørgensen, giver det specielt i hjemmesygeplejen god mening, at hjemmesygeplejerskens nærmeste leder også er sygeplejerske. ”For den gruppe af sygeplejersker, hvis kerneopgaver er at behandle sår, dosere medicin og andre borgernære opgaver, er det klart en fordel, at de og deres gruppeleder taler samme ”sprog” og har en praktisk forståelse for hinandens faglighed.

Men ser vi i krystalkuglen, er vi på vej til et paradigmeskift i den måde, vi organiserer os på i kommunerne. Sygeplejersker vil opleve at blive rykket ud af de meget tætte sygeplejefaglige miljøer og skulle arbejde på tværs af sektorer f.eks. i rehabiliteringsteams. Her handler det om god ledelse, ikke om fag. Og her kan lederen efter min opfattelse sagtens være en sagsbehandler, fysioterapeut, en økonom eller lignende,” siger hun og fortsætter:

”Det afgørende er, at der er sygeplejefaglige ledere i kommunens ledelseshierarki. At nogen har ansvaret for, at der sker en faglig udvikling målrettet sygeplejefagligheden og sygeplejerskerne,” siger Tina Jørgensen.

Svært at dokumentere kvalitet

Sygeplejefaglig direktør på Sygehus Sønderjylland (SHS), Grete Kirketerp, efterlyser nogle indikatorer eller målepunkter, der kan dokumentere, at her er ydet god sygepleje, eller her er områder, der kræver en særlig indsats.

”Økonomien kan meget konkret bedømmes på, om der er røde eller grønne tal på bundlinjen. Kvaliteten af sygeplejen er noget vanskeligere at dokumentere,” mener Grete Kirketerp. Hun har kun siddet i jobbet siden december 2012 og skal være med til at udmønte hospitalets nye struktur i praksis. Sygehus Sønderjylland er fordelt på fire matrikler i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder og har fra årsskiftet organiseret patientbehandlingen i 11 centre med tilhørende klinikker.

Hver klinik har en klinikledelse bestående af en overlæge og en ledende sygeplejerske, som har det fælles ansvar for de patientforløb, klinikken varetager. De enkelte klinikker danner rammen om flere tværfaglige teams. Der er sygeplejefaglige kompetencer på alle ledelsesniveauer, der har med sygepleje at gøre.

”I SHS har vi med den nye struktur brudt med den traditionelle organisering efter lægelige specialer,” fortæller Grete Kirketerp. Hun tilføjer: ”Sygehusets fokus er på patientforløbene, hvor de enkelte sundhedsfaglige fag bidrager efter behov i et veltilrettelagt, tværfagligt patientforløb. Dette sidestiller de sundhedsfaglige medarbejderes arbejde. Alle faggrupper supplerer hinanden. Det betyder bl.a., at den ekspertise, sygeplejersker besidder på plejeområdet, udnyttes til at få lavet nogle veltilrettelagte patientforløb.”

Ifølge Grete Kirketerp må man indse, at lederrollen i disse år er under forandring. Men det mindsker ikke fokus på sygeplejen. ”Som sygeplejefaglig leder skal man hele tiden holde sig for øje, hvordan man bedst sikrer udviklingen af sygeplejen og sørger for, at medarbejderne har de rette kompetencer til at løse de opgaver, der skal løses.

Udfordringen består i, at vi i stigende omfang skal arbejde tværfagligt frem for at arbejde indenfor en monofaglig enhed. Det kræver, at alle er ekstremt stærke på deres eget fag. Hvis vi vil styrke sygeplejens position, er det vigtigt, vi har nogle sygeplejefaglige ledere, som målrettet fokuserer på  sygeplejekvalitet. Her har vi brug for nye instrumenter til at måle kvaliteten af vores arbejde,” siger Grete Kirketerp.

Har du en leder i maven?

Formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, Irene Hesselberg, giver følgende råd til sygeplejersker med en leder i maven:

  1. Gør op med dig selv, om du vil have det ansvar, lederposten indebærer.
  2. Gør op med dig selv, om du tør træffe upopulære beslutninger.
  3. Gør op med dig selv, om du tør gå forrest og kæmpe for dine idéer.
  4. Gør op med dig selv, om du vil dele dit privatliv med dit arbejdsliv. Som leder har du i princippet aldrig fri, men skal stå til rådighed på alle tider af døgnet. Det er ikke et 8-16-job.

Hvis du kan sige ja til ovenstående, skal du sørge for at kvalificere dig til et lederjob og tage de relevante lederuddannelser. Du kan også søge karriererådgivning i Lederforeningen.