Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Udsmider eller sygeplejerske

Henrik Rostgaard var aldrig blevet sygeplejerske, hvis ikke det var for en CD fra kommunen. Han elsker sit fag, selv om der er andre forventninger til ham som mand.

Sygeplejersken 2013 nr. 7, s. 47

Af:

Kristian Fristed Eskildsen, journalist

SY-2010-07-47a
Henrik Rostgaard var aldrig blevet sygeplejerske, hvis ikke det var for en CD fra kommunen. Han elsker sit fag, selv om der er andre forventninger til ham som mand. Foto : Simon Klein-Knudsen
 

”Jeg troede, jeg skulle være ingeniør. Jeg havde læst matematik og fysik på højt niveau, men var træt af at læse og ville gerne ud og gøre noget med hænderne og noget med mennesker,” fortæller Henrik Rostgaard.

Efter at have svaret på spørgsmål fra en kommunal CD om uddannelsesvalg blev han præsenteret for mulighederne: udsmider, sygeplejerske eller politibetjent. Som de fleste drenge havde han aldrig selv overvejet sygeplejerske.

Set i bakspejlet synes han, han traf et heldigt valg, selv om det skete tilfældigt. I dag arbejder han på karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, hvor han oplever, at der er lidt andre forventninger til ham som mand.

”Nu er jeg jo stor, så ved forflytninger kommer kollegerne altid til mig. Og det er jo også fint nok. I forhold til patienterne kan de gamle damer mere, når jeg kommer ind til dem, end hvis det er en kvindelig kollega. Så skal de nette sig lidt. De føler sig også lidt mere trygge, hvis jeg kommer og går med dem, end hvis min kollega på 1,50, lille nips, kommer med dem. Det er lidt fjollet, for mine kvindelige kolleger kan præcis de samme ting. Men der er altså et eller andet der,” siger han.

Ifølge undersøgelsen fra projekt ”Manden Som Sygeplejerske” forventer kvindelige kolleger ofte, at mændene har styr på teknikken.

”Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er mand. Nok mere, fordi jeg har arbejdet her i lang tid, og det har interesseret mig mere end nogle af mine kolleger. Så sådan noget som dråbetæller. De ved jo, jeg kan, og så spørger de,” fortæller Henrik Rostgaard.

Flere af hans kolleger giver udtryk for, at der er mindre ”hønsegård”, når kønnene er blandede. ”Nogle gange, når de sidder inde til konferencen, pigerne, får de hidset sig op over de mærkeligste ting og kører i ring over noget, én har sagt. Det er ligesom, når vi er blandet, så bliver der lagt en dæmper på det. Jeg ved ikke hvorfor. Der bliver bare en anden stemning.”

Han har aldrig mødt fordomme til ham som mand inden for faget. ”Jeg forstår ikke helt, hvorfor det skal være et kvindefag, hvis man kigger på arbejdsopgaverne. De ting, vi arbejder med, er jo ikke specielt for kvinder. Det er jo et spændende fag, for pokker.”