Historisk - Fra fortidens opholdsstue til arkitekttegnet rumdeler

Dengang

Sygeplejerskernes opholdsstue i sygeplejerskeboligen i Gammeltoftsgade, Kommunehospitalet. Stuen blev taget i brug i 1906. (Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum)

I Bredgade 68 i København lå engang Danmarks første offentlige hospital med tilbud til befolkningen om ”fri kur og pleje”. Frederik den Femte bygger det i 1757. Deraf navnet: Det Kongelige Frederiks Hospital. Her skal patienterne være kurable, dvs. have chance for helbredelse. Der er ikke adgang for f.eks. kronikere og folk med ”skab” eller ”galskab”. Ud over læger arbejder her uuddannede opvartningskoner.

De er i høj grad til rådighed for patienterne og har ”bolig” på sygestuen bag et skærmbræt. Om natten overtager vågekoner vagten. Kort før år 1900 ansætter ledelsen sygeplejersker, dvs. kvinder med uddannelse i sygepleje. De er ugifte og arbejder fra kl. 6 morgen til 8 aften, og privatlivet er et kammer på fire kvadratmeter ved siden af sygestuen.

I 1863 åbner Københavns Kommunehospital, og stuekonerne (forløbere for sygeplejersker) får også her værelse ved sygestuen, i perioder to på hvert værelse. De administrative opgaver foregår ved et bord på gangen. I 1876 påbegyndes uddannelse i sygepleje, og eleverne bor flere på ét værelse.

Samme forhold gør sig gældende landet over. Sygeplejersker er barnløse og ”gift” med arbejdet. Først fra begyndelsen af 1900-tallet begynder man at opføre boliger separat fra de syge. På Odense Amts og Bys Sygehus bor afdelingssygeplejerskerne helt op til 1956 på afdelingerne, men sygeplejerskers pligt til at bo på sygehuset er forinden ophørt, og den første gifte sygeplejerske bliver ansat her i 1941. I 1962 står første etape af Odense Sygehus’ moderne højhus klar. Her er rum til professionelle funktioner adskilt fra patientstuerne. Der er vagtværelse og kontor, medicinstue, køkken, skyllerum, depot, rengøringsstue og en kaffestue til personalet. Men alt foregår ”onstage” på afdelingen, som det kendes mange steder i dag.

Nu

Sygeplejerske på Dagkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital foran en semi-transparent væg (i baggrunden), så personalet kan arbejde ”offstage”. Foto: Bjarke Ørsted.

Gradvist har sygeplejersker fået flere administrative opgaver, og samtidig er begreber som stress, effektiviseringer og psykisk arbejdsmiljø kommet til.

I dag møder man den holdning, at det er gavnligt for sygeplejersker og deres arbejde, at de kan gå afsides fra patienter og pårørende for at lade op, koncentrere sig om faglige samtaler eller skriveopgaver.

I konkurrencen om den kommende udvidelse af Hvidovre Hospital skulle arkitekterne f.eks. præsentere fysiske rammer, som lever op til følgende formulering: ”Når vi er ”onstage”, er vi på, tilgængelige for patient og pårørende – når vi er ”offstage”, er det for at koncentrere os om f.eks. kontorarbejde eller for at lade op, så vi kan yde vores bedste, når vi igen går ”onstage”.”

Kilder

• Museumsleder Inger-Marie Børgesen, Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Kulturarv.dk, ”Fremstilling af de for Det Kongelige Frederiks Hospital og Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse gældende vigtigste Retsregler (v. Rigshospitalet.dk), 1901”.
• ”Aldrig færdig – altid på vej … Odense Sygehus 75 år på Sdr. Boulevard”, Odense Sygehus 1987.
• ”Arbejdsmiljøfondets forskningsrapporter – Sygehuspersonalets arbejdsmiljø” af Ester Jensen og Klaus Stagis Hansen, Arbejdsmiljøfondet 1983.
• ”Firkløveret og Ildsjælene” af Nete Balslev Wingender, Dansk Sygeplejeråd
  1999.
• ”Fra Opvarter til Sygeplejerske” af Esther Petersen, Dansk Sygeplejeråd 1988.
• Nyt Hospital Hvidovre Konkurrenceprogram