Ny fælles retning for styrkelse af forskning i sygeplejen

Forskning i sygepleje på de store danske universitetshospitaler i Odense, Aarhus og Aalborg samt på Rigshospitalet skal være forankret i klinisk praksis og udføres af sygeplejersker, der har de nødvendige forskningskompetencer og uddannelser.

Det er forudsætningen for, at man som sygeplejerske kan gå forskervejen på de fire hospitaler. Så langt er de sygeplejefaglige direktører for de fire hospitaler nået efter igennem de seneste 5-6 år at have drøftet udfordringerne for forskning i sygeplejen.

Bevæggrunden for de fire direktørers drøftelser har i sidste ende været dels at skabe forudsætningen for at sikre en evidensbaseret sygepleje, dels at opbygge en rugekasse med tilstrækkeligt kvalificerede seniorforskere, som kan være den rede, hvorfra fremtidens professorer i sygepleje kan hentes. Herudover har det været hensigten at skabe fælles stillingsbetegnelser, så f.eks. en seniorforsker er på samme akademiske niveau, hvad enten det er på Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital.

De fire øverste ledere, Lisbeth Kjær Lagoni, sygeplejefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital, Judith Mølgaard, direktør, Odense Universitetshospital, Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, og Helen Bernt Andersen, sygeplejedirektør, Rigshospitalet, har ikke underskrevet noget fælles papir, der entydigt formulerer deres holdning.

De har fået de fælles holdninger og krav indarbejdet i de enkelte hospitalers stillingsstrukturbeskrivelser for forskningsområdet.

Karrierevej beskrevet
Strategierne beskriver en stillingsstruktur – en karrierevej – hvor kliniske sygeplejespecialister på hospitalerne forudsættes at have en akademisk videreuddannelse enten som cand.cur. eller cand.scient.san., samtidig med at de har et længerevarende forløb bag sig i klinikken.

Målet er at fastholde de allerdygtigste sygeplejersker i klinikken, og de fire direktører har i den forbindelse skelet til filosofien bag det amerikanske magnethospitals-koncept, der forudsætter tilstedeværelsen af højtuddannede sygeplejersker tæt på patienten for at sikre den optimale pleje og behandling.

Fordelen er, at der ikke længere er tvivl om, hvilke faglige kvalifikationer stillingsbetegnelsen dækker over.

Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen, Rigshospitalet, har et håb om, at en vis andel af disse kliniske sygeplejespecialister vil fortsætte den akademiske løbebane og gå ph.d.-vejen. Hospitalets forpligtelse ligger i at gøre det muligt for disse sygeplejersker at kunne vende tilbage i faste stillinger, hvor de kan anvende
deres ph.d.-grad – og meget gerne i forskningssammenhæng:

Håber at fastholde hver tredje
”Det er mit håb, at vi kan fastholde i hvert fald en tredjedel af dem i forskningssporet, i postdoc- eller adjunktforløb, hvor de samtidig med en klinisk forankring fortsætter med at arbejde med klinisk forskning, publicerer artikler, vejleder kommende ph.d.-studerende og endelig gør sig kvalificerede til en positiv lektorbedømmelse.

På den måde kan vi på længere sigt sikre, at vi har kandidater med et vist niveau, når der skal besættes opslåede professorater,” siger hun.

Helen Bernt Andersen lægger endvidere stor vægt på, at disse postdocer eller adjunkter fortsætter med selv at forske, de skal ikke bare lede andre i mindre forskningsenheder, men skal medvirke til en højere kvalitet til gavn for patienterne:

”Det handler også om, at vi får topforskere på topniveau, som kan bestride at sidde i f.eks. bedømmelsesudvalg og på væsentlige poster i det universitære miljø – dertil skal man altså have et vist CV,” påpeger hun.

Mødt med opbakning
For Helen Bernt Andersen og de tre øvrige direktører er den beskrevne akademiske karrierevej måden at løfte den sundhedsvidenskabelige forskning i de sygeplejefaglige kerneområder op på et niveau, der matcher andre akademiske forskerområder, typisk den lægefaglige forskning. Her er den akademiske forskervej forankret i årelang tradition og bærer en årelang faglig respekt både inden for og uden for faget.

Af den grund er det med en vis tilfredshed, at de fire direktører kun har mødt opbakning i såvel deres respektive hospitalsdirektioner som i lægefaglige kredse og på universiteterne samt i Dansk Sygeplejeråd.

Læs mere: