Sygeplejersken Årgang 2014 nr. 10

I dette nummer

Baggrund

Se billeder fra studiestart i Roskilde

90 sygeplejestuderende var blandt næsten 800 elever, der onsdag d. 27. august startede på University College Sjælland i Roskilde. Efter velkomsttale og sang skulle de nye sygeplejestuderende følge ”dem i de grønne trøjer”.

TV: Lettede nye studerende

Der var en lettet stemning på University College Sjælland i Roskilde, da de onsdag d. 27. august tog imod de nye sygeplejestuderende.

TV: Følg Nadias første dag på drømmestudiet

Onsdag d. 27. startede Nadia Schmidt Jørgensen på sygeplejerskeuddannelsen i Roskilde. Drømmen er at komme til udlandet og gøre en forskel, men første dag gik med mere lavpraktiske gøremål.

Sådan vil en ebolapatient blive modtaget

Hvis en patient på dansk jord får ebola, står sygeplejersker klar i gule oppustede dragter på Skejby og Hvidovre hospitaler. Patienten vil blive ført ind i et særligt isoleret rum med undertryk for herefter at blive symptombehandlet.

På job: Vi hjælper hinanden med at prioritere

I sengeafsnit 5052, Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik, bruger sygeplejerskerne en prioriteringstrekant, når arbejdspresset bliver for stort. Et dagligt statusmøde sikrer desuden, at man prioriterer i fællesskab og ikke kun inden for egne opgaver.

Fag

Konflikter skal håndteres

Sygeplejersker er ikke verdensmestre i at håndtere uenighed og konflikter, men med nogle enkle redskaber kan de blive bedre til det. Kald et problem for et problem – ikke en udfordring, lyder det bl.a.

En livline efter lukketid - om telefonkontakt til kræftpatienter

Kvinder med brystkræft kan opleve en række fysiske og psykiske problemer i forbindelse med diagnose og behandling. Telefonsamtaler benyttes som supplement til ambulante besøg for at yde støtte til kvinderne gennem forløbet i kirurgisk afdeling. Artiklen beskriver en undersøgelse af, hvor mange nydiagnosticerede kvinder med brystkræft der benytter en åben telefonhotline, og hvad opkaldene omhandler.

Faglig information

Rygsækken fyldes op i hjemmeplejen

Vejle Kommune har fuldtidsansat seks kliniske vejledere til at tage sig af de sygeplejestuderende. Det har betydet et fagligt løft i vejledningen og bedre vilkår for de studerende under deres praktik i hjemmesygeplejen

Kommunikation mellem barn og sygeplejerske mangler teoretisk grundlag

Et bachelorprojekt har undersøgt kommunikationen mellem sygeplejerske og barn under en instrumentel sygeplejehandling på en somatisk, pædiatrisk afdeling. Projektet viste, at der dels mangler sygeplejeteori om kommunikation med børn samt forskning ud fra børns perspektiv, dels at det er meget forskelligt, hvordan sygeplejersker kommunikerer med barnet. De prøver sig frem efter bedste evne, men har ikke nogen fast teoretisk tilgang eller retningslinje at tage udgangspunkt i.

I HVERT NUMMER

5 faglige minutter: Den første gang

Skal vi ikke lege, at det er allerførste gang, at vi oplever snevejr,” spurgte min søde veninde, som just havde afsluttet en spændende coachuddannelse og nu var ivrig for at afprøve batteriet af potente og forløsende spørgsmål.

Studerende i praksis: Latter der løsner

Under eftermiddagskaffen på gerontopsykiatrisk afdeling får en sygeplejestuderende og to patienter sig et godt grin over noget, den ene patient fortæller. Den sygeplejestuderende nyder den gode stund, og latteren forener de tre kaffedrikkere.

Kort

Mobning gav sur smiley til anæstesiafsnit

Sygehus Vendsyssels anæstesiafsnit i Frederikshavn har fået en sur smiley af Arbejdstilsynet, der vurderer, at sygeplejerskegruppen er plaget af mobning. Ledelsen arbejder på at løse problemet, siger viceklinikchef.

Tema om tavshedspligt

Alle kan høre hvad alle siger

TAVSHEDSPLIGT. Patienten kommer ind på akutmodtagelsen med sin pårørende, og et forhæng bliver trukket for. Her risikerer patienten og den pårørende at kunne overhøre andre patienters helbredsoplysninger og personlige oplysninger, og måske har man set nabopatienten, før forhænget blev trukket for. I bevidstheden lurer også frygten for, at andre kan høre, hvad man selv taler med lægen og sygeplejersken om.

Patienten har ikke haft afføring i tre dage

Tidligere sygeplejerske Peter Hansen var med sin søn på akutmodtagelsen, hvor han ufrivilligt kom til at overhøre andre patienters sygehistorie. Han valgte at klage over forholdene og har opfordret Sygeplejersken til at tage emnet op

Det kunne jo være en jeg kendte

Sygeplejersken har efterlyst, om andre sygeplejersker har haft lignende oplevelser på landets akutmodtagelser. To sygeplejersker har skrevet til redaktionen om erfaringer fra hhv. Aabenraa og Hillerød.

Manglende diskretion fører til dårligere behandling

Patienters ret til fortrolighed bliver krænket, hvis hospitalsrum er indrettet sådan, at helbreds-oplysninger bliver givet til patienten i overværelse af andre. Og for patienten kan konsekvensen være, at man undlader at fortælle om ting, som er for pinlige, hvis de kommer ud i en større kreds. Dermed risikerer man at få en dårligere behandling

Videnskab & Sygepleje

Som partner til et rygmarvsskadet menneske er man også ramt - Et fænomenologisk-hermeneutisk studie

Sygeplejersker og andet sundhedspersonale kan med fordel betragte partneren til et menneske, der får en rygmarvsskade, som en patient i den første fase efter traumet. Partneren har behov for såvel følelsesmæssig omsorg som konkret assistance. Det viser et studie med fokus på partnerens oplevelser og håndtering af den rygmarvsskadede partners nye situation. Det empiriske materiale bestod af interview med syv partnere første gang et år efter ulykken og anden gang efter to år. Artiklen er tidligere publiceret i International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being (QHW) i 2011;(6):1-11. Artiklen har været igennem peer-review.