Historisk: Da sygeplejerskerne drog i krig første gang

Caption 

​Lazaretterne i Sønderborg var indrettet i større borgerhuse, telte og byens tre vindmøller. I indgangen til begge telte ses diakonissser. Illustration Fliednerarkivet i Kaiserswerth, Tyskland.

Dengang

Amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig ventede de danske, tyske og østrigske sygeplejersker, som drog med i den anden slesvigske krig, der blev indledt den 1. februar 1864 mellem på den ene side Prøjsen – i dag Tyskland – og Østrig og på den anden side Danmark. Striden drejede sig om hertugdømmerne Slesvig-Holsten.

Den danske diakonissestiftelse var så ny fra 1863, at det var fire svenske søstre i danske diakonissedragter, der som de første tog af sted, og snart fulgte flere.

I takt med hærens fremrykning blev der oprettet lazaretter i større bygninger som slotte, kirker, skoler, præstegårde og større private huse. Militærets læger havde ledelsen, og sygeplejen og andet arbejde blev udført af sygeplejersker i skikkelse af diakonisser og nonner, lazaretmedhjælpere, sygevogtere og civile kvinder, der tilbød deres hjælp.

 De første professionelle sygeplejersker på slagmarken havde en uddannelse på mindst ni måneder og flere års erfaring bag sig. I diakonissernes uddannelse indgik anatomi og fysiologi, sygepleje og bandagelære, sårbehandling, kopsætning, hygiejne, assistance ved åreladning og operationer. Dertil kom undervisning i sjælepleje.

I Danmark var militærlægerne ikke begejstrede for det kvindelige indslag: ”Skån mig for de damer,” udbrød stabslæge Michael Djørup. Men efter krigen sluttede i oktober 1864, var der stor ros til kvindernes arbejde.

Kilde: ”Sygepleje på tværs af nationale modsætninger” af Dagmar Bork, Sygeplejersken nr. 34/2004.

Caption 

En hårdt såret afghansk soldat fra en vejsidebombe bliver fløjet ud fra Camp Price til felthospitalet i Camp Bastion. Arkivfoto Scanpix.

Nu

Luften var tung af ørkenstøv, da danske sygeplejersker i 2008 ankom til Helmand-provinsen i Afghanistan. Fagbladet Sygeplejersken besøgte dengang Camp Price, hvor danske læger og sygeplejersker havde ansvaret for infirmeriet – et telt med plads til tre patienter.

Sygeplejersken var også på Helmand-provinsens største felthospital Camp Bastion, som var britisk ledet, og her var plads til at operere de sårede soldater. Monica Schulz havde forladt hverdagen på Gentofte Sygehus for at arbejde tre måneder på felthospitalet.

”I de store katastrofale masseskader, hvor soldaterne f.eks. har fået amputeret begge ben, har vi kunnet hjælpe dem og har til og med fået dem til at smile. Det giver mig fornemmelsen af, at jeg har hjulpet nogen videre,” fortalte Monica Schulz til bladet.
Mandag den 22. juli 2013 var endnu en mærkedag i militærhistorien. Her forlod de danske soldater Camp Price. Ikke siden 1864 havde danske soldater udført så voldsomme og intense kamphandlinger.

Der er pr. august 2014 133 sygeplejersker, som har kontrakt med forsvaret. Fem af dem er i øjeblikket udsendt til hhv. Afghanistan og Afrikas Horn.

Kilde: ”Ørkenkrigens danske sygeplejersker” af Katrine Birkedal, Sygeplejersken nr. 17/2008