Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Manglende diskretion fører til dårligere behandling

Patienters ret til fortrolighed bliver krænket, hvis hospitalsrum er indrettet sådan, at helbreds-oplysninger bliver givet til patienten i overværelse af andre. Og for patienten kan konsekvensen være, at man undlader at fortælle om ting, som er for pinlige, hvis de kommer ud i en større kreds. Dermed risikerer man at få en dårligere behandling

Sygeplejersken 2014 nr. 10, s. 20-21

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

Low_oploeft_tavshed
Illustrationer: Mikkel Hensel

Patienter på flersengsstuer eller gangpatienter kan komme til at overhøre helbredsoplysninger om andre eller selv føle sig udstillet f.eks. under stuegang eller ved udskrivningssamtaler. Men problemet findes også på akutmodtagelser, som flere steder i landet er indrettet i åbne rum. Her bliver optaget journal og talt om helbredsoplysninger, og hvis patienterne kan se hinanden eller høre f.eks. navn, adresse eller cpr-nummer, så er det en overtrædelse af personalets tavshedspligt.

Low_tavshed_2-2Ifølge lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i sundhedsjura, Kent Kristensen, er der retspraksis på området, der slår fast, at helbredsoplysninger ikke må gives til patienter i overværelse af andre.

”Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har kritiseret en læge for at informere en patient om alvorlige undersøgelsesfund på en flersengsstue i overværelse af andre patienter, og nævnet har kritiseret en praktiserende læge for at tilsidesætte tavshedspligten ved at give fortrolige oplysninger i venteværelset. Retspraksis siger, at man er nødt til at tænke over, hvordan man indretter konsultationer og patientrum, så andre ikke kan overhøre helbredsoplysninger,” siger Kent Kristensen.
Helbredsoplysninger er oplysninger om personens sundhedstilstand. Det omfatter ifølge Kent Kristensen behandling, sygdom, genoptræning, men også oplysninger om f.eks. feber, blodprocent og afføring.

”Hvis der er forhæng mellem patienterne, og man ikke kan henføre oplysningerne til personen, så er der ikke tale om en overtrædelse af tavshedspligten. Medmindre man også overhører oplysninger om f.eks. personnummer og navn,” siger Kent Kristensen. 

I nogle af de situationer, sygeplejersker har berettet om, har man set og overværet en person blive afhørt af politiet for at have kørt i bil med narko i blodet og genkendt en tidligere kollega og overhørt hendes sygehistorie. Vil du vurdere, at det er et brud på tavshedspligten?

”I de situationer er det klart et brud på reglerne om fortrolighed,” siger Kent Kristensen.

Undlader at fortælle pinlige ting

I Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for 17 patientforeninger, mener formand Lars Engberg, at problemstillingen med manglende diskretion om helbredsoplysninger er et generelt problem på medicinske sengeafdelinger, hvor der er overbelægning og mangel på personalets tid.

Low_tavshed_2-1”Det er ikke i orden, at man kan høre, hvad naboen på den anden side af gardinet betror lægen eller sygeplejersken om helbredsproblemer, og at man har bevidstheden om, at det, man siger, kan blive hørt af andre. Det har den konsekvens, at patienter undlader at fortælle ting, de synes er for pinligt, hvis det kommer ud til en større kreds. Det kan føre til dårligere behandling, end man ellers kunne få, og det vigtigste er jo at få en god behandling,” siger Lars Engberg.

Formand for Fagligt Selskab for Akutsygepleje, Annette Jakobsen, mener, at de åbne stuer på akutmodtagelser såvel som andre steder i sundhedsvæsenet er en stor udfordring for personalet, når de skal efterleve hensynet til patienternes ret til fortrolighed.

”De åbne stuer er et stort problem. Jeg oplever jævnligt, at nabopatienter kommenterer på det, jeg taler med en patient om. Hvis man kigger på planerne for fremtidens sygehuse, så arbejder man også med store stuer, og et af argumenterne er, at så kan man holde øje med flere på en gang. Det er heller ikke umuligt, men de åbne stuer kræver i hvert fald, at man bruger et så banalt trick som at dæmpe stemmerne, når man taler om personfølsomme ting,” siger Annette Jakobsen. 

Ensengsstuer på fremtidens FAM’er

Flere af landets sygehuse planlægger i forbindelse med nybyggeri ensengsstuer på akutmodtagelserne. På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg kommer patienterne i dag ind på flersengsstuer, men om et år står første fase af FAM-byggeriet færdigt med 51 ensengsstuer og totalt 62.

Sundhedslovens bestemmelse om tavshedspligt, kapitel 9

Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.

”Her har vi netop taget højde for diskretionszoner og valgt at bygge en FAM op udelukkende med ensengsstuer,” fortæller ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen.

”Allerede i dag er vi det eneste sted i landet, hvor patienterne kommer direkte ind i den seng, som de bliver i under hele forløbet på akutmodtagelsen, og sådan bliver det også fremover, medmindre man er meget kritisk syg og skal ind på en af vores specialstuer. Ellers bliver alle patienter modtaget i en af vores nye helt identiske ensengsstuer,” siger Christian Jørgensen. 
Men er det ikke lettere at overvåge patienterne, når der ligger flere i et åbent rum?  

”Derfor har vi opdelt vores FAM i teams, så hvert team ”kun” skal overvåge 12-14 sengepladser. Man monitorerer jo patienterne, og en stor del af observationen er elektronisk. Man skal selvfølgelig have det kliniske blik på patienten, og man skal have med i sin kultur, at man tilser og snakker med patienterne så ofte som muligt i sin vagt.” 

I dag foregår megen dokumentation væk fra patienten, i den nye FAM vil det foregå hos patienten.  ”Vi vil gerne indføre, at patienten også bidrager med data i journalen, for det er jo patientens journal,” siger Christian Jørgensen.
På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har de i dag også forhæng, der kan afskærme patienter på flersengsstuerne, men de bliver kun brugt, når alle andre muligheder er udtømte.

Christian Jørgensen siger:
”I de tilfælde, hvor medpatienterne er mobile, bliver de bedt om at gå ud af stuen, når man har brug for at tale med en patient.  I nogle tilfælde bruger vi forhæng for at opretholde diskretion på den visuelle del, men det stresser personalet, når patient og sygeplejerske ikke kan komme med spontane tilbagemeldinger til hinanden, og derfor mener jeg, at forhæng er noget, Fanden har skabt. Men så længe vi har flersengsstuer, er de nødvendige.”