Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

På job: Vi hjælper hinanden med at prioritere

I sengeafsnit 5052, Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik, bruger sygeplejerskerne en prioriteringstrekant, når arbejdspresset bliver for stort. Et dagligt statusmøde sikrer desuden, at man prioriterer i fællesskab og ikke kun inden for egne opgaver.

Sygeplejersken 2014 nr. 10, s. 30-31

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

2014-10-low_1-1_paa-job

Alvorligt syge patienter og mange presserende opgaver er så meget hverdag for Rigshospitalets sengeafsnit 5052, at ledelsen for nogle år siden indførte en prioriteringstrekant. Den beskriver, hvilke opgaver sygeplejerskerne skal udføre, når der er for travlt til at nå det hele, og omfatter alle sygeplejeopgaver i afsnittet.

Low_1-2-paa-job
Katrine Lethan henter en lommecomputer til medicinadministration på kontoret, hvor plakaten med prioriteringstrekant har en fremtrædende plads på væggen. 
Foto: Søren Svendsen
”Det var en lettelse, da den kom,” husker sygeplejerske Katrine Lethan.

”Man vil jo gerne gøre sit arbejde så perfekt som muligt, så det gav dårlig samvittighed, hvis man ikke kunne nå det hele.”
I dag er prioriteringstrekanten så godt indarbejdet, at hun altid ved, hvilke opgaver hun skal koncentrere sig om på de alt for travle ”røde” dage. Ligesom hun ved, hvilke ”gule” opgaver, hun skal gå videre med, når de røde er løst.

På en rød dag skal hun f.eks. prioritere mad og drikke, medicinsk behandling, vitale værdier, sårpleje og hjælp til toiletbesøg. Er dagen gul, skal hun også nå opgaver som f.eks. mundpleje og mobilisering, mens grønne opgaver som VAS-scoring, hudpleje og patientundervisning må vente.

Low_1-4-paa-job
Selv om Katrine Lethan skal dosere, har hun alligevel tid til at svare på et enkelt spørgsmål.
Både grønne og gule opgaver er man ked af at lade ligge, siger Katrine Lethan. ”Men når jeg er nødt til det, ved jeg samtidig, at jeg har gjort noget, der var vigtigere.”

Denne tirsdag er der mange koordinerende opgaver. En patient skal hjem, så der skal arrangeres transport, sørges for medicin og overdragelse til hjemmesygeplejen. Hos en anden er der meget, der skal følges op på efter gårsdagens stuegang. En tredje skal have en blodpladetransfusion, og der skal doseres medicin til alle patienter. Men der er tid til det hele.

Det er afdelingssygeplejerske Tina Lanther, der om morgenen melder en dag ud som rød, hvis hun kan se, at det slet ikke hænger sammen. Uanset dagens farve kalder hun til statusmøde kl. 13 for at få et overblik.

Denne dag tager det syv minutter. Der er ikke brug for at omprioritere, men det er der meget ofte på de travle dage.
”Hvis jeg f.eks. har overstået mine røde opgaver, vil jeg tilbyde at overtage en rød opgave fra en kollega i stedet for at gå videre med mine egne gule. Sætte en portion blod op eller dosere medicin til hendes patienter, når jeg alligevel skal dosere til mine egne tre,” siger Katrine Lethan.

Din bedste oplevelse med en patient i de sidste par uger?

”Det var at modtage Morten som helt ny patient med AML (akut myeloid leukæmi, red.) og føle, at vi fik taget hånd om ham og informeret ham grundigt. Når jeg ser ham i godt humør i dag, bliver jeg superstolt af mig selv og min afdeling.”

”Vi undgår, at det er en enkelt, der sidder tilbage kl. halv tre uden at nå, hvad hun skal. Og den bedste fornemmelse i verden er altså at kunne hjælpe en kollega, der har rigtig travlt. Så ser dagen pludselig lysere ud for os alle sammen.”
Efter at statusmødet blev indført, er der færre hængepartier, der må gives videre til aftenvagten. Det er effektivt, men det er også et skulderklap på de travle dage.

”Det betyder rigtig meget, at ledelsen anerkender, at vi har travlt, og hjælper os med at prioritere. At vi bliver hørt og set,” siger Katrine Lethan.