Fra forsker til fag: Et professionelt sikkerhedsnet under patienten

Gitte Bunkenborg er uddannet intensivsygeplejerske og master i voksenuddannelse. Hun er 49 år, bor i Roskilde, er gift og har tre børn. Gitte er ansat som klinisk sygeplejespecialist og forsker i Anæstesiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Hvad fik dig til at forske?
”I 2007 implementerede jeg et Mobilt Akut Team (MAT) på Hvidovre Hospital. Dengang var MAT-konceptet nyt i Danmark, og der var primært fokus på, hvilke kompetencer teamet besad, og hvordan det skulle tilkaldes.

Jeg undrede mig over, hvordan sygeplejerskers observationspraksis af patienterne på medicinske og kirurgiske sengeafsnit var organiseret, og hvordan denne praksis påvirkede patientforløbet, f.eks. hvilken betydning observationspraksis havde for, at sygeplejerskernes opmærksomhed blev rettet mod forværring i patientens tilstand.”

Hvad er forskningsemnet i din afhandling?
”Emnet for afhandlingen er patientsikkerhed set i relation til sygeplejerskers observationspraksis og særligt effekten af systematisk anvendelse af et Early Warning Score (EWS) system på uventede dødsfald.

Via et stort interventionsstudie undersøgte jeg, i hvor høj grad det er muligt at implementere et EWS-system med en minimums anvendelse hver 8. time på en medicinsk og kirurgisk afdeling, hvilken effekt en sådan ændring af praksis har på uventet død, samt hvilke afvigelser i patientens vitale parametre der tydeligst og tidligst kan gøre os opmærksomme på, at patienten er i risiko for yderligere forværring af sin tilstand.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Ved medicinsk fakultet, afdelingen for klinisk forskning ved Lunds Universitet.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Min uddannelse strakte sig over fem år, og fire af de fem år blev finansieret af Hvidovre Hospital. Trygfonden har bidraget med min løn det femte år samt med dækning af øvrige udgifter. Derudover har jeg modtaget et færdiggørelsesbidrag fra Lunds Universitet.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”To af fire artikler er publiceret, og to ligger til vurdering hos tidsskrifter. Den første artikel belyser sygeplejerskers observationspraksis før implementering af et EWS-system (1). Den anden artikel rapporterer effekten af at anvende et EWS-system på antallet af uventede dødsfald (2). Den samlede forskning kan læses i min afhandling (3).”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Min forskning bidrager med viden om, hvad der påvirker sygeplejerskers observationspraksis, og belyser, at denne praksis har betydning for patientsikkerheden. Den enkelte sygeplejerskes grad af professionalisme influerer på hendes observationspraksis. For at understøtte udvikling af professionalisme blandt sygeplejersker kræves initiativer på flere organisatoriske niveauer samt hos sygeplejersken selv. De skal styrke vidensniveauet hos den enkelte og i organisationen. Derudover er refleksion over egen og afdelingens praksis nødvendig for at højne graden af professionalisme hos sygeplejersker.

I de seneste år har en lang række hospitaler implementeret et EWS-system, og mange spørgsmål er rejst om den forventede effekt. Fra flere steder er der udtrykt bekymring for, om den store implementeringsindsats og forandring medfører noget godt for patienterne. Det er ligeledes blevet fremført, at det af ressourcemæssige årsager ikke er muligt at indføre en praksis med obligatorisk måling af alle patienters vitale parametre oftere end hver 24. time.

Min forskning er et vigtigt bidrag i den debat og leverer viden om, at det er muligt at reducere antallet af uventede dødsfald via en systematisk observationspraksis, der indebærer måling minimum hver 8. time. Forskningen peger på, at sygeplejersker trods knappe ressourcer i vid udstrækning tilslutter sig en stor, kompleks klinisk intervention, hvis de kan se, at den er fagligt relevant og gavner patienterne, og når det fagligt meningsfulde er en rød tråd gennem implementeringsprocessen.

Disse resultater håber jeg vil inspirere klinikere og ledelser til at planlægge og gennemføre implementering af kliniske interventioner og inddrage sygeplejersker i processen.

Samlet set kan afhandlingen få betydning for praksis, ved at den bidrager med viden om, hvordan det sikkerhedsnet, vi spænder ud under den indlagte patient, skal se ud, så vi med tiden kan blive endnu bedre til at rette fokus på rette patient i rette tid.”

Hvad forsker du i aktuelt?
”Jeg har stadig en del ubearbejdede data om sygeplejerskers dokumentation af kliniske observationer i den database på ca. 1.700 patientforløb, som indgik i ph.d.-afhandlingen. Jeg skal i nær fremtid i gang med at analysere data for at undersøge, om det at anvende EWS har styrket sygeplejerskernes dokumentation af kliniske observationer.

Der har nemlig gennem hele projektet været fokus på, at man som sygeplejerske skal danne sig et helhedsbillede af patienten, og at EWS-målinger derfor ikke kan stå alene, men skal suppleres med kliniske observationer.”

Litteratur

1. Bunkenborg G, Samuelson K, Åkeson J, Poulsen I. Impact of professionalism in nursing on in-hospital bedside monitoring practice. Journal of Advanced Nursing, 2012, Vol.69, issue 7, 1466-77.
2. Bunkenborg G, Samuelson K, Poulsen I, Ladelund S, Åkeson J. Lower incidence of unexpected in-hospital death after interprofessional implementation of a bedside track-and-trigger system. Resuscitation, 2014, Vol.85, issue 3, 424-30.
3. In-hospital patient safety. Prevention of deterioration and unexpected death by systematic and interprofessional use of early warning scoring. Lund University, Faculty of Medicine Doctoral Dissertation Series 2014:52. ISBN 978-91-87651-78-6, ISSN 1652-8220.