Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra forsker til fag: Intervention kan fremme kommunikation i praksis

I Danmark findes ca. 143 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang: Jette Weiss.

Sygeplejersken 2014 nr. 12, s. 75

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

low_forsker-til-fag_janne-weissJanne Weis, sygeplejerske, ph.d., er 56 år, bor i Sorgenfri og er gift. Hun har en datter på 21 år. Janne Weis er ansat som klinisk forsker og sygeplejespecialist i Neonatalklinikken på Rigshospitalet.

Hvad fik dig til at forske?
”Jeg har i mange år arbejdet med syge børn og deres familier – som sygeplejerske, som leder og som klinisk sygeplejespecialist. Her har jeg været særligt optaget af vigtigheden af kommunikation mellem sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. Interessen stammer helt tilbage fra min uddannelse på Diakonissestiftelsens sygeplejeskole i 1984, hvor jeg fik indsigt i betydningen af det gode samarbejde med patienter og pårørende.
Gennem årene erfarede jeg, at det ikke altid var så let at realisere i praksis, selvom de professionelle havde de bedste intentioner. Inspirationen fik jeg særligt, da jeg stiftede bekendtskab med Vibeke Zoffmanns forskning om samarbejdet mellem dårligt regulerede diabetespatienter og sundhedsprofessionelle med udvikling af interventionen Guidet Egen-Beslutning (GEB). Jeg var nysgerrig på, om GEB-teorierne også kunne forklare udfordringer i samarbejdet mellem forældre og professionelle i neonatalafdelingen, og om det var muligt at udvikle en intervention, der kunne styrke dette samarbejde.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Baseret på litteraturstudier udviklede jeg i mit cand.cur.-speciale interventionen Guidet Familiecentreret Omsorg (GFO). Formålet med GFO var at reducere oplevelsen af stress under indlæggelsen hos forældre til tidligt fødte børn gennem struktureret, personcentreret sygeplejerske-forældre-kommunikation. I et mixed methods-design evaluerede jeg GFO i et randomiseret kontrolleret studie samt i et sammenlignende kvalitativt studie. Resultatet af det kvalitative studie tydede på, at GFO oplevedes som en støtte af forældrene gennem en optimering af personcentreret kommunikation mellem sygeplejersker og forældre. RCT-studiet gav ikke en endelig konklusion. Derudover blev implementeringsstrategien også evalueret med anvendelse af metoder inspireret af deltagerbaseret forskning.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Jeg gennemførte ph.d.-studiet som interventionsforskning i Neonatalklinikken på Rigshospitalet og som indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Jeg fik dækket godt halvdelen af budgettet for ph.d.-studiet ved løbende selv at søge fondsmidler, hvor jeg opnåede støtte fra bl.a. Lundbeckfonden, Novo Nordisk fonden, Helsefonden og Dansk Sygeplejeråds forskningsfond. Derudover fik jeg støtte fra Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, til at dække de resterende lønudgifter på budgettet.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Ud over i min afhandling ”Guided Family-Centred Care – Effect and experiences of structured communication in NICU” har jeg fået publiceret tre artikler i internationale tidsskrifter (1,2, 3).”
Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Samarbejde med patienter og pårørende ud fra en personcentreret tilgang er et væsentligt tema på den sundhedspolitiske dagsorden. De kvalitative fund i mit studie peger på, at anvendelse af GFO eller lignende interventioner kan fremme personcentreret kommunikation i praksis, og at interventionen oplevedes som meningsfuld af såvel forældre som sundhedsprofessionelle. Den indsigt, vi fik gennem implementeringsstudiet, kan være af værdi for andre, der ønsker at fremme familiecentreret pleje. F.eks. fandt vi, at øget ejerskab for projektet blandt ledere fremmede implementeringsflow: I et accepterende ejerskab viste ledere en positiv attitude, men opfattede projektet som forskerens projekt. Dette var i kontrast til et aktivt ejerskab, hvor ledere selv tog ansvar for at handle for at fremme implementering.”

Hvad forsker du i aktuelt?
”Aktuelt er jeg ved at forberede et studie om bredere implementering af GFO i afdelingen, der inddrager cost-effectiveness-analyse kombineret med monitorering af processen og followup.”  
 
Litteratur

 

  1. Weis J, Zoffmann V, Greisen G, Egerod I. The effect of person-centred communication on parental stress in a NICU: a randomised clinical trial. Acta Paediatrica 2013;102,1130-6.
  2. Weis J, Zoffmann V, Egerod I (2013): Enhancing person-centred communication in NICU: a comparative thematic analysis. Nursing in Critical Care 2013; DOI: 10.1111/nicc.12062. Online ahead of print.
  3.  Improved nurse-parent communication in NICU: evaluation and adjustment of an implementation strategy.