Diagnosen holder sindslidende fast i patientrollen

RECOVERY. Recovery er en proces, der gør, at mennesker med sindslidelse kan komme sig helt eller delvist. Personernes problemer er ikke kun snævert koblet til deres diagnose, viser forskning. De handler også om samfundets krav om, at de skal være effektive, produktive og ja, normale.

Recovery betyder i daglig tale at komme sig.

Men når man taler om recovery, må man samtidig stille sig selv spørgsmålet: Hvad vil det sige at være rask? Hvad vil det sige at være normal?

”Patienterne skal dels forholde sig til, hvordan de bliver set og forstået af andre, og dels til deres egne tanker og handlinger. Og endelig skal de forholde sig til, hvilke muligheder de har for at vende tilbage til et socialt liv og måske et arbejdsliv,” fortæller adjunkt, ph.d. og sygeplejeforsker Mari Holen, RUC, der har forsket i recovery.

”Psykisk lidelse og recovery er omdiskuterede begreber i psykiatrisk praksis og forskning. Den måde, man forstår begreberne på, har betydning for, hvordan menneskers problemer forstås, og dermed også den hjælp, de kan tilbydes,” fortæller Mari Holen.

Recovery

Recovery deles op i at komme sig helt eller komme sig socialt:

  • At komme sig helt betyder et totalt fravær af psykotiske symptomer. Borgeren vender tilbage til det funktionsniveau, vedkommende havde inden sygdommen. For at blive betragtet som et menneske, der er kommet sig helt, kræves det, at bedringen er af en vis varighed og ikke er knyttet til nogen form for vedvarende psykiatrisk behandling. Omkring 25 pct. kommer sig helt af en skizofrenilidelse.
  • At komme sig socialt betyder, at borgeren stadigvæk kan fremvise kliniske tegn på psykisk lidelse, som f.eks. at høre stemmer eller have paranoide vrangforestillinger. Men disse symptomer forhindrer ikke borgeren i at deltage i det sociale liv (arbejde, socialt netværk og sociale aktiviteter). Omkring 35 pct. kommer sig socialt af en skizofrenilidelse.

Kilde: Socialstyrelsen.

I et igangværende forskningsprojekt om recovery dybdeinterviewer Mari Holen 12 personer, 15 år efter at de blev diagnosticeret med førstegangspsykose. De foreløbige resultater blev præsenteret på den første nationale forskningskonference indenfor psykiatrisk sygepleje, som fandt sted på SDU i oktober i år.

I projektet spørger hun til personernes egne opfattelser af deres problemer, og hvad der har haft betydning for deres recoveryproces.

”Det er interessant at se, hvordan deres problemopfattelser adskiller sig ganske meget fra et traditionelt syn på psykisk sygdom. Ofte kobler de deres problemer til sociale begivenheder i deres liv, som f.eks. overgang fra barn til voksen eller traumatiske oplevelser som svære ægteskaber, tab af nære pårørende, misbrugsproblemer osv.

Disse problemopfattelser ligger tit langt fra psykiatriens måder at forstå deres problemer på. Diagnosen kommer til at fungere som et tegn på afvigelse fra det normale."

Mari Holen har også interesseret sig for forholdet mellem patienten og de sundhedsprofessionelle. Det er hendes erfaring, at omgivelserne/de sundhedsprofessionelle ofte betragter de sindslidendes symptomer og reaktioner som overvejende et medicinsk problem. Og et medicinsk problem skal løses ad medicinsk vej.
 

Social baggrund

”Det er kendt, at der er en vis sammenhæng mellem social baggrund og psykisk lidelse. Men vi mangler viden om, hvordan et menneskes sociale baggrund influerer på risikoen for at få en psykiatrisk lidelse.

Patienternes problemer er ofte langt mere komplekse end det, der kan indfanges i et diagnosesystem. Dermed bliver den hjælp, vi kan give, langtfra tilstrækkelig. De bliver måske symptomfri i en periode, men det underliggende problem er stadig til stede.

Vi skal blive langt bedre til at indfange og forstå de sociale omstændigheder i patienternes liv. Det er måske de omstændigheder, der gør, at de får betegnelsen ”syge”,” siger Mari Holen.

I recoveryprojektet peger personerne på en lang række forhold, som har hjulpet dem i processen.
”Ikke overraskende er det hjælp, der tager afsæt i den samlede sociale situation, de står i, som for dem har haft mest betydning.”

Emneord: 
Psykiatri
Psykisk lidelse