Tværkulturel sygepleje hos udsatte kvinder

Frivillige sygeplejersker og læger arbejder med prostituerede kvinder i en sundhedsklinik på Vesterbro i København. Formålet er at nedbringe risikoen for kønssygdomme gennem rådgivning og vejledning og at give kvinderne et frirum.

Reden International er en dansk NGO tilknyttet KFUK’s sociale arbejde. Mødestedet, som ligger på Vesterbro i København, blev startet i 2002 i samarbejde med Center mod Menneskehandel. Siden mødestedets start har der været etableret kontakt til flere hundrede udenlandske kvinder i prostitution. Det er for kvinderne et pusterum fra arbejdet på gaden, hvor fagfolk og frivillige yder omsorg i forbindelse med sundhedsklinikker og en natcafé (1).

Tirsdagsklinikken blev startet i juni 2010 som et samarbejde mellem Reden International og fonden Safe and Alive. Klinikkens formål er at nedbringe risikoen for kønssygdomme blandt udenlandske, prostituerede kvinder ved hjælp af rådgivning og vejledning om prævention og kønssygdomme. Desuden testes og behandles der for bl.a. klamydia, gonorré, syfilis og hiv (2). Klinikken har åbent hver tirsdag mellem kl. 18 og 20 og fungerer med to koordinatorer og 12 frivillige læger og sygeplejersker, som skiftevis tager vagter.

Sproglige og kulturelle barrierer

Størstedelen af kvinderne, som opsøger Tirsdagsklinikken, er fra Nigeria og Rumænien. Selv om mange taler eller forstår en smule engelsk, kan der nemt opstå sprogbarrierer, da kvindernes uddannelsesforudsætninger er meget forskellige. De afrikanske kvinder har måske gået i folkeskole, men meget få kender til kroppens anatomi og fysiologi.

Vi taler ofte med kvinder, som ikke ved, hvordan man bliver gravid, eller hvilke seksuelt overførte sygdomme der findes, og nogle mener endda slet ikke, de eksisterer. Derudover har mange en ustruktureret hverdag i et hårdt arbejdsmiljø, der kan gøre det svært at huske f.eks. at tage p-piller på et bestemt tidspunkt hver dag. Disse barrierer gør, at man ikke kan være sikker på deres kompliansniveau.

Tværkulturel kommunikation og sygepleje

For at afhjælpe de sproglige og kulturelle barrierer benytter vi os af tværkulturel kommunikation, hvor der tages højde for den kulturspecifikke baggrund samt kvindernes sproglige og samfundsmæssige viden og udvikling (3). Dette indebærer bl.a., at den givne information tilpasses den enkelte kvinde, og at vi tilegner os kvindernes egen terminologi, symboler og metaforer, hvilket mindsker misforståelser; f.eks, kan ”my blood is rushing me” betyde menstruation og ”I have a snake in my stomack” mavesmerter.

Når vi rådgiver i prævention og kønssygdomme, benytter vi os i høj grad af visuelle hjælpemidler. Det kan være plancher med billeder af underlivet ved forklaring af spiralopsættelse og tegninger i en kalender, når vi forklarer, hvornår man skal tage sine p-piller eller skifte p-plaster.

Desuden benyttes en bog med billeder af kønssygdomme, så kvinderne får en idé om, hvilke symptomer der findes, og hvornår de skal være ekstra forsigtige hos kunden. Der gøres ligeledes brug af nonverbal kommunikation. Kvinderne kan være meget blufærdige og utrygge, når der f.eks. skal foretages en gynækologisk undersøgelse, og det kan hjælpe, at vi holder i hånd og minder dem om at trække vejret og forsøge at slappe af.

Ud over de sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag er vores vigtigste opgave at være til stede og lytte. Mange af kvinderne er kommet til landet alene og uden noget socialt netværk, og de har undervejs oplevet at blive udnyttet, misbrugt og svigtet. Mødestedet er et frirum for kvinderne, og der er, udover de sundhedsfaglige tilbud, altid plads til en venskabelig samtale, der ikke handler om deres liv på gaden; f.eks. er emner som mode og slankekure ofte populære.

Maja Øllegaard Nielsen, sygeplejerske, koordinator i Tirsdagsklinikken, Reden International.

Litteratur

  1. www.redeninternational.dk
  2. www.safe-and-alive.dk
  3. Roland, A. (2002) Kulturmøder i sundhedsvæsenet – tværkulturel kommunikation. Tidsskrift for sygeplejeforskning 18(2).
Emneord: