Sygeplejersken
Vidner kan stoppe mobning
Ny kampagne sætter for første gang fokus på vidnernes rolle i mobning på arbejdspladsen. Nye tal fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 11 pct. af sygeplejerskerne har været udsat for mobning indenfor det seneste år.
Sygeplejersken 2014 nr. 14, s. 22-24
Af:
Annette Hagerup, journalist
Illustration: Mikkel Henssel
”Der er faktisk ikke nogen her på afdelingen, der kan lide dig ...”
Sådan, lige i ansigtet.
Man fryser lidt, når man oplever, hvordan den nye afdelingssygeplejerske bliver mobbet i filmen ”Vagtplanen”.
Det er svært at ryste ubehaget af sig.
Symptomer på længerevarende og systematisk mobning kan ligne de reaktioner, som mennesker, der har været ude for voldtægt, overfald og katastrofer, oplever. For mange får mobningen også indflydelse på privatlivet. De mister selvværdet og isolerer sig, fordi de tvivler på, at andre har lyst til at være sammen med dem.
Hyppige symptomer i forbindelse med mobning er:
- Angst
- Depression
- Nedsat selvværd
- Problemer med koncentration og hukommelse
- Øget forbrug af alkohol
- Kronisk træthed
- Søvnforstyrrelser
- Hovedpine
- Maveproblemer
- Forhøjet blodtryk
- Selvmordstanker
Kilde: stopmobning.dk
Konflikten er klassisk: De gamle medarbejdere rotter sig sammen mod den nye.
Personalet skal aflevere ferieønsker, og alle kan ikke få deres ønsker om ferie i børnenes skoleferie opfyldt. Den nyansatte afdelingssygeplejerske Camilla har fået den utaknemmelige opgave at lægge sommerens vagtplan.
Enkelte af sygeplejerskerne har lyst til at gribe ind og forsvare Camilla. Men de tøver og holder sig tilbage. Det er åbenlyst, at de ikke tør komme hende til undsætning overfor den magtfulde klike anført af den ældre sygeplejerske, der blev forbigået, da afdelingen skulle have ny afdelingssygeplejerske.
Camillas kolleger er ikke de eneste vidner til mobning. Helt nye tal fra Dansk Sygeplejeråd viser, at hver tredje sygeplejerske har været vidne til mobning på arbejdspladsen indenfor det seneste år. 11 pct. har selv været udsat for mobning i den samme periode.
Ny indsats mod mobning
Filmen Vagtplanen er et led i BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundheds nyeste indsats mod mobning på arbejdspladsen. Indsatsen har fået titlen ”Grib ind – godt kollegaskab uden mobning”. Den fokuserer for første gang på vidnernes rolle.
Lise Keller, arbejds- og organisationspsykolog hos BrancheArbejdsmiljøRådet fortæller, at man i tidligere kampagner/indsatser har koncentreret sig mest om mobberne og ”ofrene”, de mobbede. Det er første gang, man sætter massivt fokus på vidnerne og deres ansvar for, om en situation udvikler sig til mobning:
- Hav en synlig ledelse, som gør det klart, at mobning ikke tolereres på arbejdspladsen.
- Formulér fælles og velkendte normer og værdier på arbejdspladsen.
- Udarbejd en politik mod mobning, gerne som en del af personalepolitikken.
- Hav en plan for, hvad der konkret skal gøres, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen.
- Sørg for grundig introduktion til nye medarbejdere.
Læs mere om metoder til at forebygge og håndtere mobning på www.stopmobning.dk
”Selvom arbejdsgiverne har det åbenlyse ansvar for arbejdsmiljøet på en arbejdsplads som f.eks. en hospitalsafdeling, så har den menige medarbejder et medansvar og indflydelse på de situationer, der risikerer at ende i mobning. De fleste af os kender godt grænsen, hvis vi skal være helt ærlige. Det kan måske føles lidt frydefuldt at viderebringe uskyldig sladder. Men det kan hurtigt udvikle sig, så der opstår myter. F.eks. om ”dem” på den anden afdeling, og det kan være skadeligt både for den enkelte, for omgangstonen og for samarbejdet.”
Formålet med vores kampagne er at vise, at mobberne ikke nødvendigvis er onde mennesker. Vi kan alle ende som mobbere, medmobbere eller som den, der bliver mobbet.
”Det er situationen, der skaber mobningen. Og vidnerne kan skubbe på – bevidst eller ubevidst,” fortæller Lise Keller.
Det er typisk to situationer, der kan udvikle sig til mobning. Den ene er uløste konflikter, og den anden er, når nogen gør noget anderledes.
”Vi ved, at det gør stor forskel for mobbeofre, at de får støtte fra deres kolleger. Vi vil gerne appellere til, at man gør en ekstra indsats for at forebygge mobning og støtte op om ofrene, hvis situationen alligevel skulle opstå,” siger Lise Keller.
Hun peger på, at der er jobfunktioner, der er mere udsatte end andre. F.eks. må ledere ofte træffe ubehagelige beslutninger, og det kan bringe dem i risikozonen.
”Vi har en høj lighedskultur i Danmark, og det er på mange måder positivt, men det betyder også, at man helst ikke skal skille sig for meget ud. Og gør man det alligevel, kan man let blive et mobbeoffer,” fortæller Lise Keller.
De seks vidnetyper
Kampagnen Grib ind – godt kollegaskab uden mobning er blevet til i samarbejde med de to erhvervspsykologer Eva Gemzøe Mikkelsen og Tine Ravn Holmegaard fra konsulentfirmaet CRECEA. Materialet bygger bl.a. på australske og engelske forskningsresultater om mobning og er tilpasset danske forhold.
I den danske version har man valgt at fokusere på seks typer af vidner. De seks vidnetyper er:
- Kuglestøberen
- Sympatisøren
- Forsvareren
- Mægleren
- Den passive
- Assistenten.
De her seks typer er ikke karakteriseret ved nogen bestemte personlighedstyper. Afhængigt af situationen og kulturen på arbejdspladsen kan vi alle havne som vidner til mobning, fortæller Eva Gemzøe Mikkelsen. Mobning er en social proces, der involverer både mobbere, mobbede og vidner. Nogle allierer sig med mobberen, mange er passive, og andre søger at mægle. Man er aldrig kun den ene eller den anden type vidne.
Ofrenes oplevelse er et centralt aspekt i mobning. Det er derfor uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej.
Kilde: Arbejdstilsynet.
Ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen bunder meget mobning i konflikter. Måske fordi en nyansat har overskredet afdelingens uskrevne regler. Måske har den nyansatte sygeplejerske bragt nogle rutiner med sig fra sin gamle arbejdsplads, som man ikke er vant til det nye sted. Men mange sager om mobning kunne undgås, hvis vidnerne var mere aktive i forsøget på at løse konflikterne f.eks. ved at snakke med parterne.
”Man kan jo spørge sig selv, hvad man selv gør, hvis man er vidne til negativ, social adfærd? Hvis man f.eks. observerer nogle af sine kolleger have et skænderi? Griber man ind og spørger, hvad de har gang i? Eller står man på sidelinjen, krummer tæer og lader som ingenting? Én af de ting, der afholder folk fra at gribe ind, er frygten for repressalier. De er bange for, at de selv bliver den næste, der mobbes,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen og fortsætter:
”Med redskabet vil vi gerne sætte fokus på vidnernes afgørende rolle i forebyggelsen af mobning. Hensigten er, at man på den enkelte afdeling taler risikosituationerne igennem, så hver medarbejder og leder bliver bevidste om deres egen adfærd og ansvar,” fortæller Eva Gemzøe Mikkelsen.
Hun anfører, at det klart er ledelsens ansvar at få prioriteret det psykiske arbejdsmiljø, at undgå rolleuklarheder og sikre trivsel. Men at, når det er sagt, så er hele social- og sundhedsområdet et højrisikoområde for mobning. Det er et stressfyldt arbejdsfelt med høj intensitet og med høje følelsesmæssige krav. Personalet står dagligt i situationer, hvor de skal håndtere alvorligt syge, tilskadekomne og dødsfald.
”Har man så samtidig megatravlt, er der risiko for, at man ikke får taget risikosituationer i opløbet. Særlig slemt bliver det, hvis man ikke har en kultur, hvor man taler åbent sammen.”
Som den eneste danske forsker har Charlotte Bloch, lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, undersøgt vidners rolle, når kollegaer mobber hinanden. Hun mener, at vidnernes reaktioner er nøglen til at bremse de ødelæggende drillerier:
”Vidnerne er et vigtigt redskab til at undgå udvikling af mobning, fordi de er den tredjepart, der kan gå ind og løfte en konflikt ud af den personlige krig og arbejde med de modsætninger, der udløste konflikten,” fortæller hun i pjecen “Fri for mobning – om mobning og forebyggelse på arbejdspladsen”.
Charlotte Bloch opdeler vidner til mobning i tre grupper, der reagerer forskelligt på den chikane, de ser.
- Den første gruppe føler medlidenhed med deres udstødte kollega. De reagerer ofte med indignation og handler på det, de ser, f.eks. ved at tale med offeret eller bryde ind i mobningen.
- Den anden gruppe betragter offeret som en afviger, der er dårlig til sit job, doven eller socialt ved siden af. De vælger at lægge afstand f.eks. ved at bagtale eller ignorere offeret.
- Den sidste gruppe, pendlerne, svinger mellem sympati for offeret og solidaritet med mobberen.
“Det giver sig selv, at de medfølende vidner ”kan være aktive kræfter i forhold til en mere konstruktiv håndtering,” siger Charlotte Bloch.
Svært at gribe ind
Charlotte Bloch fandt dog også, at flere forhold kan bremse vidner i at gribe ind.
”Jo flere vidner, der er, jo lavere er sandsynligheden for, at de griber ind, fordi de er bange for at handle forkert, når alle andre er passive,” forklarer hun med henvisning til den såkaldte bystander-effekt som én årsag til, at vidner tøver med at handle, når de ser et overgreb. Andre vidner oplever, at intervention rammer offeret som en boomerang: Den velmenende indgriben udstiller netop offeret som svagt og ude af stand til at skabe respekt om sin person. Endelig kan et offer simpelthen opbruge sin kvote for kollegaernes sympati:
”Det var klart i mit materiale, at vidnerne satte en grænse for, hvor meget medfølelse de ville give ud fra en etikette, der siger, at man skal være værdig til sympatien.”
Kilde: ”Fri for mobning” er titlen på et nyt inspirationshæfte fra BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed. Hæftet henvender sig til ledere, arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg, som gerne vil vide mere om mobning på arbejdspladsen og inspireres til, hvordan man kan forebygge mobning ved at skabe et godt arbejdsmiljø.
Kampagnen er foreløbig afprøvet på ni arbejdspladser og evalueret. Bl.a. på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital. Værktøjet er bygget op om to filmklip ”Vagtplanen” og ”Arbejdsmyren” og de seks vidnetyper, som man kan diskutere ud fra klippene. Materialet og et mødekit kan fås gratis på www.etsundtarbejdsliv.dk