5 faglige minutter: Ad fontes

Jeg er lidt presset. Er fire måneder henne. Ikke i en graviditet, men i det kandidatstudie i sygepleje, som jeg begyndte på i september 2013. Årsagen til min uro er således ikke endnu en fødsel, men den nært forestående eksamen i bl.a. epidemiologi og biostatistik, som jeg skal være klar til at barsle med indenfor de nærmeste uger. Opgaven går i korte træk ud på, at jeg sammen med min studiegruppe i bedste Agatha Christie-stil skal gå bag om to engelske forskningsartikler, en kvalitativ og en kvantitativ.

Efter bedste evne skal vi forsøge at finde ud af, hvor godt artiklernes forfattere er kommet af sted med at redegøre for bl.a. multiple logistiske regressionsanalyser, odds ratioer samt ikke mindst statistisk signifikante konfidensintervaller. Ingen let udfordring, når nu ens ydmyge 41-årige sygeplejehjerne hidtil har været nærmest uprøvet udi den slags manøvrer, og den i øvrigt tilsyneladende er meget bedre til at barbere de kameler, som går rundt ovre i den kvalitative forskningsartikel.

Refleksionerne omkring den kvalitative forskningsartikel ligger mere til højrebenet, og jeg har sjovt nok hele tiden lyst til at gribe ud efter den artikel og det pensum, der handler om hermeneutik, forforståelse og kvalitative forskningsinterview a la Kvale.

Det duer bare ikke. Denne gang er det et ”no go” at læse ud fra devisen ”jeg – springer – bare – alle – de – underlige – begreber – over – som – jeg alligevel – nærmest – ikke – kan – udtale”. Og læsereglen ”tabeller og statistikker er nok ikke så vigtige, hvis man ellers læser teksten”, er også dømt ude. Der er ingen vej udenom, jeg må bid for bid gnave mig igennem både det sure og det søde.

Yderligere inspiration til denne umiddelbare ørkenvandring finder jeg den 10. januar 2014 i en kronik i Kristeligt Dagblad. Her filosoferer Morten Thomsen Højsgaard, ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet, over den stigende tendens til, at vi moderne og fortravlede mennesker ofte forsømmer selv at gå til kilderne, ad fontes.

Han mener at spore en kedelig tendens til, at mange af os har hang til at læne os op ad forskellige eksperters mere eller mindre lødige og tilbundsgående konklusioner og ikke selv dykke ned i tingene. En tendens, Morten Thomsen Højsgaard kraftigt plæderer for, at vi lægger på hylden til fordel for en mere offensiv strategi, hvor vi selv i højere grad går ad fontes, når vi søger svar på forskellige vigtige spørgsmål.

Dejligt at opleve, når overspringshandlinger som avislæsning nogle gange viser sig at være nyttige og inspirerende.
En medstuderende skrev på Facebook ”Hvad vil denne eksamen mig?” og jeg bliver glad, da jeg mærker, at jeg faktisk godt ved, hvad den vil mig. Denne eksamen vil mig nemlig alt muligt godt.

Den vil give mig et venligt skub og lære mig at gå ad fontes, også når det gælder forskningsartikler med tabeller, statistikker og svære kvantitative begreber. Jeg ved, at det vil kræve timers slid at nå frem til bare den mindste flig af forståelse, men jeg kan fornemme, at lysten er der. Sygeplejen hviler tungt på det kvalitative såvel som det kvantitative ben, og logistiske regressionsanalyser, odds ratioer og statistisk signifikante konfidensintervaller er ikke bare kedelige dele af min faglighed, som jeg kan tillade mig at negligere.

Kvantitativ sygeplejeforskning, Mixed Methods og metodetriangulering er spændende realiteter, og hvis ikke jeg som en humpende etbenet krøbling vil vakle uvidende ind i sygeplejens forskningsmæssige fremtid, må jeg se at komme fra start, og det kan kun gå for langsomt.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.