Fra forsker til fag: Hjælp til at spise er en kompliceret handling

Bente Martinsen er 47 år og ugift, men afsat til en kriminalassistent. Hun har to udeboende børn og en skovkat, som p.t. er fremlejet.
Bente Martinsen er ansat som lektor på Sektion for Sygepleje ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup.

Hvad fik dig til at forske?
”Jeg blev forsker ved en tilfældighed. Da jeg som afslutning på min kandidatuddannelse i sygepleje skulle skrive speciale, fik jeg under en løbetur den idé, at jeg ville undersøge, hvordan mennesker oplever at få hjælp til at spise, når der er tale om en permanent situation. Fra mit arbejde i neurologien vidste jeg, at det faktisk er en kompliceret handling, selvom den sjældent anses for at være en betydningsfuld opgave for sygeplejersker. Specialet kom til at hedde ”Skeen i den andens hånd”, og undervejs i arbejdet opdagede jeg, at der næsten ikke eksisterer nogen videnskabelige resultater, der drejer sig om hjælp til at spise. Derfor valgte jeg at basere min forskningsuddannelse på dette fænomen.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Jeg undersøgte, hvordan mennesker, som lever med en høj, cervikal rygmarvsskade, oplever at få hjælp til at spise. Deltagerne boede alle i eget hjem og havde personlige hjælpere til deres rådighed 24 timer i døgnet, så de havde altså maksimal indflydelse på, hvordan måltiderne skulle foregå.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Uddannelsen tog jeg på Aarhus Universitet, og da jeg boede i København, medførte det en del rejseaktivitet. Det var turen værd.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Jeg var så heldig at få et såkaldt samfinansieret stipendium fra Dansk Sygeplejeråd og Aarhus Universitet. Desuden bidrog min daværende arbejdsgiver, Sygeplejeskolen i Herlev, med et års løn.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Jeg har publiceret mine resultater i forskellige videnskabelige tidsskrifter og lærebøger. Se nedenfor.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Selvom det er fem år siden, jeg afsluttede min ph.d., er jeg fortsat optaget af måltidsrelateret hjælp. Det er mit håb, at min forskning viser, hvor sammensat og vigtig en opgave det er at hjælpe et menneske med at spise, hvad enten det foregår i eget hjem eller på en institution. Det er en sårbar situation, som kræver stor omhu fra personalets side, men samtidig en oplagt mulighed for at have tæt kontakt med patienten.”

Hvad forsker du i aktuelt?
”I øjeblikket arbejder jeg sammen med adjunkt Annelise Norlyk og professor Kirsten Lomborg på et projekt, der drejer sig om ældre menneskers oplevelse af at være indlagt til rehabilitering på et korttidsafsnit. Desuden forsøger jeg at løbe et projekt i gang, der har spisemaskinen som omdrejningspunkt. Den er et sundhedsteknologisk hjælpemiddel, der helt eller delvist erstatter den hjælp, plejepersonale hidtil har ydet mennesker, som skal have assistance til at spise.”

Litteratur

• Martinsen B. Måltider og spiseproblemer. I Martinsen B, Norlyk A, Dreyer P (red.). Patientperspektivet. En kilde til viden. København: Munksgaard 2012.
• Martinsen B, Norlyk A. Observations of assisted feeding. Journal of Clinical Nursing. May 25. doi: 10.1111/j.1365-2702.2011.04011.
• Martinsen B, Harder I, Biering-Soerensen F. The meaning of assisted feeding for people living with spinal cord injury; a phenomenological study. Journal of Advanced Nursing; 2008;(5):533-40.
• Martinsen B, Harder I. At få hjælp til at spise. Sygeplejersken 2008;(24):46-50.