Dilemma: Gamle patienter er ikke i kurs

I to døgn ligger en gammel mand på ortopædkirurgisk afdeling uden at få hjælp til personlig hygiejne, og det kan afdelingssygeplejersken lugte. Hun bliver vred over den manglende pleje.

Dilemma-5-2014Illustration: Pia Olsen

Gitte er afdelingssygeplejerske på en travl ortopædkirurgisk afdeling, som modtager mange akutte patienter. Afdelingen har 10 sengepladser til akutte ortogeriatriske patienter med hoftenær fraktur.

I dag er der travlt med otte patienter i overbelægning, og der er meldt tre ny patienter. Gitte er koordinator og hjælper til i plejen, når der er behov, og hun har tid.

Anja, der er sygeplejerske, spørger Gitte, om hun vil anlægge en i.v.-adgang på Peter Jensen på 89 år, som er patient på stue 3. Da Gitte skal anlægge i.v.-adgangen, observerer hun, at Hr. Jensen fortsat ligger i sit private tøj, og at han lugter af sved og urin. Gitte bliver vred, for patienten har været indlagt i to døgn. Hun får lagt i.v.-adgangen og vil til at soignere patienten, men bliver afbrudt af telefonen: En ny patient er på vej. Gitte når at runde vagtstuen og siger med høj og alvorlig stemme: ”Jeg vil ikke se, at patienter ligger i privat tøj og tydeligt ikke er blevet soigneret i to døgn.”

Anja, som er kontaktsygeplejerske for Peter Jensen, udbryder: ”Tag det roligt, han dør jo ikke af at ligge sådan.” Gitte går ud for at modtage den ny patient. Senere samme uge overhører Gitte en samtale, hvor Anja siger til et par kolleger: ”De geriatriske patienter hænger mig ud af halsen, der er mere udfordring i de andre akutte patienter, og vi kan ikke både redde liv og udføre plejen til de tunge geriatriske patienter med den normering, vi har, vi må prioritere, og jeg ved godt, hvem jeg prioriterer …”

Kollegerne samstemmer. Gitte beslutter, at hun som leder må træde i karakter og italesætte den holdning til de geriatriske patienter, hun oplever i afdelingen, samtidig med at hun ved, at der hver dag skal prioriteres benhårdt med den lave normering, der er i afdelingen. En normering, hun gennem det sidste halve år forgæves har kæmpet for at få øget.

Hvad tænker I om holdningen til de gamle patienter?
Hvordan kan gamle patienter opnå højere prestige i sygeplejen?
Hvad skal afdelingssygeplejersken Gitte tale med Anja om?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.

Svar 1.

Etik handler om grundværdier, om de værdier, som i den pågældende tidsepoke i den pågældende kultur er den generelle antagelse om, at ”det er sådan, man opfører sig her”.

Det har vekslet historisk, og det er forskelligt fra kultur til kultur, hvad der er god opførsel. I den pågældende fortælling fra en fortravlet afdeling er der ikke et etisk dilemma, men nogle grundværdier, der ikke er implementeret som naturlige afsæt for personalets adfærd. Den beskrevne holdning fra en sygeplejerske om, at patienterne skal have forskellig pleje på baggrund af deres alder, er med den anførte begrundelse uetisk.

Det er svært at tro, at det er en uddannet sygeplejerske, som har udtalt det beskrevne. Denne kan anses for at være diskriminerende. Så alvorlige værdisvigt kræver mere end en kort sætning fra afdelingssygeplejersken på gennemløb i kontoret. Det kræver alvorlige overvejelser omkring en personalepolitisk handleplan, der skal rette op på de svære værdiskred. Handleplanen kan med fordel udtænkes sammen med den lokale tillidsrepræsentant.

Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, etik- og kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital. 

Svar 2.

Læsningen af dette dilemma tegner et tydeligt billede af en meget travl hverdag på et typisk dansk somatisk sygehus. Jeg kan se for mig, hvordan sygeplejerskerne og det øvrige plejepersonale må flyve fra den ene opgave til den anden, og hele tiden skal der prioriteres. Hvad er vigtigst her?

Umiddelbart kan det vække en vis forståelse, at sygeplejerskerne tænker, at det at redde liv har første prioritet. Det kan der ikke stilles spørgsmål ved, det er faglig forsvarlighed. Spørgsmålet er, om der i dette tilfælde ligger egentlige sygeplejefaglige refleksioner bag, eller om det i situationen blot er den forklaring, sygeplejersken griber til, da den kan afhjælpe følelsen af magtesløshed, dér hvor det virker umuligt at prioritere rigtigt i plejeopgaverne.

Det betyder dog ikke, at det er i orden, at Peter Jensen har været indlagt i et par døgn, uden at en sygeplejerske i afsnittet har valgt at bistå ham med den grundlæggende sygepleje, som kan medvirke til hans oplevelse af velvære og bidrage til hans helbredelse.  Dette valg er ikke truffet i samarbejde med ham og under hensyntagen til hans medbestemmelse.

De sygeplejeetiske grundværdier er ansvar, omsorg og velvære. Den enkelte sygeplejerske har ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at patienten oplever velvære, jf. forslag til revision af de sygeplejeetiske retningslinjer. Videre i de grundlæggende sygeplejeetiske principper beskrives, hvordan sygeplejersken i sin praksis skal behandle patienter med værdighed i erkendelse af, at hvert enkelt menneske anses for unikt og uendelig værdifuldt. Med andre ord: Alle patienter bør behandles lige og med lige ret og tilgængelighed til pleje og behandling.

Så der er behov for at ændre kulturen i afsnittet, holdningen til patienter og sproget i kollegagruppen, der afspejler mangel på respekt. Jeg vil anbefale Gitte, at hun planlægger en indsats for hele sygeplejerskegruppen med fokus på de geriatriske patienter og deres behov for pleje og behandling. I denne indsats bør hun både inddrage seneste nye viden på området og professionsetikken, som kan medvirke til at kvalificere de vanskelige prioriteringer i hverdagen på en travl sengeafdeling.

Af Hanne Reinhold Juul, funktionsleder, Specialteamfunktionen, Lokalpsykiatri Esbjerg, medlem af sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til jb@dsr.dk. Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail. 

Emneord: 
Geriatri