Studerende i praksis: Patienten med skizofreni: Jeg er stadig mig selv

​Jeg var ude i et spændende og lærerigt klinikforløb på modul 8, hvor temaet er: ”Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper”. Jeg havde i lang tid været nervøs og bange, før jeg skulle ud i klinikken. Vi startede modulet med to ugers teoretisk viden om psykiske sygdomme, reaktioner, fordomme, stigmatisering m.m. Jeg skulle være på et ambulatorium på Horsens Sygehus kaldet OPUS, som er for nyligt opdagede skizofrene i alderen 18-30 år, som her får et toårigt ambulant forløb.

Jeg havde aldrig før mødt et menneske med diagnosen skizofreni. Jeg begyndte at læse mere om det og se nogle videoer på youtube.dk

Jeg var stadig lidt bange, da det virkede meget nyt for mig, men samtidig virkede det utroligt spændende.
Selvom jeg altid forsøger at være så fordomsfri som muligt, gik det op for mig, hvor mange fordomme jeg egentlig havde i forhold til mennesker med en eller flere psykiske lidelser, ikke mindst hvor fordomsfulde andre mennesker også er i forhold til psykisk syge mennesker.

En dag ville faderen til en af mine patienter med til en samtale, som patienten og jeg skulle have, da han var meget bekymret for hende. Efter samtalen besluttede vi os for at mødes igen, da flere af hendes pårørende kunne tænke sig at lære mere om sygdommen og symptomerne. Vi besluttede os derfor for at have en psykoedukationstime.

Inden den aftalte samtale spurgte jeg på baggrund af etiske overvejelser, om der var noget, jeg helst ikke skulle spørge hende om foran hendes pårørende. Til det svarer hun nogle ting, hvor hun derefter selv gør mig opmærksom på, at jeg meget gerne må nævne foran hendes pårørende, at hun stadig er sig selv, selvom hun har denne sygdom.

I det øjeblik hun sagde dette, rørte det mig dybt, og det gik op for mig, hvor meget mennesket lider med skizofreni, i det hele taget med en psykisk sygdom, hvor meget mange mennesker kæmper for at få deres normale liv igen, hvor meget de kæmper for at virke raske foran deres omgangskreds, og hvor meget de oplever sygdommen som pinefuld.
Jeg tænkte meget på, hvad det er, der gør, at vi er forsynet med så mange fordomme. Er det mediernes påvirkning, film vi ser, hvad vi har lært med gennem opvæksten? Ofte forsvinder fordommene, når man har set eller oplevet det, man havde fordomme om.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk  Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.