Hvad kan vi gøre særligt for dig?

​

Det er aldrig sjovt at blive alvorligt syg, men at blive det, når man er ung, ”er bare et super dårligt tidspunkt”.

Ordene kommer fra Maiken Hjerming, som er klinisk sygeplejevejleder på Hæmatologisk Klinik, Enhed 3, på Rigshospitalet. Hun har selv unge børn og kan beskrives som en kvinde i sin bedste alder, og selvom undersøgelser viser, at unge patienter gerne vil plejes af jævnaldrende sygeplejersker, var hun ikke i tvivl om, at hun skulle med, da Ungdomsmedicinsk Videnscenter udbød uddannelsen til ungeambassadør for første gang i 2010.

Majken Hjerming. Foto: Christoffer Regild. 

”Fordi jeg ikke længere selv er ung eller grøn i faget, har jeg en anden kontakt med de unge patienter end mine yngre kolleger. Og mange forældre kan spejle sig i mig lige så nemt, som jeg kan identificere mig med dem,” siger Maiken Hjerming.

Afsnittet har 17 sengepladser og et ambulatorium, og Maiken Hjerming anslår, at der hver dag er omkring tre-fem unge patienter i alderen 15-29 år indlagt eller til kontrol på ambulatoriet, primært med diagnosen akut leukæmi.

”Behandlingen af leukæmi er langvarig, og mange unge oplever derfor, at de i den grad går glip af ”det normale” ungdomsliv,”” fortæller hun.

Hverken barn eller voksen

”Der er altså noget naturstridigt over unge, der bliver alvorligt syge. Unges sygdom berører rigtig mange mennesker. Forældre, søskende, kærester, bedsteforældre, venner og veninder.

Forældrene vil ofte gerne medindlægges, og det prioriterer vi meget højt, selvom det ikke altid kan lade sig gøre. På en børneafdeling har forældrene ret til det, men det har man ikke på en voksenafdeling. Du mister mange privilegier som ung på en voksenafdeling,” siger Maiken Hjerming.

Ifølge Maiken Hjerming er unge patienter forskellige fra børn og voksne på især to punkter, nemlig døgnrytme og madvaner.
”De adskiller sig på mange måder, men noget af mest iøjnefaldende er, at mange unge er B-mennesker, der sover længe. Det harmonerer på ingen måde med hospitalsvæsenets rutiner. Men det bliver man som personale nødt til at forholde sig til, så både personale og patient kan leve med det. Og de er altså heller ikke vilde med hospitalsmaden, især ikke når de som her ofte er indlagt længe,” siger Maiken Hjerming. 

Helle jensen. Foto: Christoffer Regild

I maj 2012 hævede Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital patienternes aldersgrænse fra 15 til 17 år, fortæller klinisk sygeplejespecialist Helle Jensen, der i øjeblikket er ved at uddanne sig til ungeambassadør.

”På vores afdeling vil de unge patienter naturligt møde andre indlagte unge samt personale, som har familien og de unge i centrum. Vi fokuserer meget på at tilgodese springet fra barn til voksen bl.a. i forhold til mestring af deres sygdom i en tid, hvor den unge udvikler sig meget både fysisk, psykisk og socialt,” fortæller Helle Jensen.

For at synliggøre de unge i afdelingen har man indrettet fire sengestuer mere ungevenligt, f.eks. ved at fjerne al børneudsmykningen. Og en af opholdstuerne er lavet om til en ubemandet ungecafé med bl.a. fladskærm, Playstation 3 og popcorn.

Kommunikation og viden

For personalet har den nye aldersgruppe bl.a. betydet ekstra fokus på kommunikationen.

”Som personale skal vi i højere grad kommunikere direkte med den unge, men stadig huske forældrene. Skal vi f.eks. gå stuegang eller have samtaler med eller uden forældrene, og hvad skal vi sige videre til forældrene?” lyder det fra Helle Jensen, der er færdiguddannet som ungeambassadør i løbet af maj i år.

”Uddannelsen giver mig god teoretisk og praktisk viden om, hvordan det er at være ung patient. Jeg er bl.a. også blevet klogere på, hvilke rettigheder de unge har, og hvordan vi bedst kommunikerer med dem og deres forældre,” fortæller Helle Jensen.

Som ungeambassadører ser Helle Jensen og Maiken Hjerming en stor opgave i at udbrede den viden, de får på uddannelsen, til kollegerne. Maiken Hjerming har bl.a. arrangeret et fyraftensmøde og samlet relevant materiale om unge og Ungdomsmedicinsk Videnscenter i et tykt ringbind, som kollegerne kan søge viden i, hvis de skal pleje en ung patient. Og hun præsenterer sig altid personligt og fortæller de nye unge patienter og deres forældre, at hun er ungeambassadør.

”Et af hovedbudskaberne fra uddannelsen er, at man som ung patient først og fremmest er ung. Det der med sygdom er sekundært, det regner de med, at vi har styr på. Og derudover ved unge mest om unge. Lad være med at tro og tolke, men spørg dem i stedet: Hvem er du, hvad kan vi gøre særligt for dig?” siger Maiken Hjerming.