Munden er et tabu

Hans Jensen er en gammel mand, der hu-hej blev indlagt på hospitalet en tidlig morgenstund. Nu ligger han dér mager og afkræftet og prøver at få en tør ostemad indenbords sammen med en kop te. Det går ikke så godt. Læberne er tørre, slimhinderne i munden ligeså, og på grund af forringet synkefunktion har han det med at hælde teen i den gale hals. Så hoster han højt og raller lidt, inden han prøver at få næste mundfuld næring ind. Oplevelsen bliver ikke bedre af, at han har glemt tandbørsten, og dét har han ikke lige fået fortalt personalet.

De har heller ikke spurgt.

Synes du, at den historie lyder lige lovlig overdrevet, for sådan foregår plejen ikke på danske hospitaler og plejehjem? Så er du heldig at have bedre erfaringer med den basale mundpleje end mange af dine kolleger.

Ifølge klinisk udviklingssygeplejerske Jeannette Borchersen er den fiktive historie om Hans Jensen et scenarie, der forekommer hver dag i Danmark. Det kan ske alle steder, hvor man ikke systematisk tænker mundhygiejne ind i den indledende sygeplejevurdering og sørger for at dokumentere patientens perspektiv, interventioner og evaluering.

Foto: Søren Svendsen

Når systematikken ikke er på plads, bliver munden og dens betydning for velvære, appetit, ernæring og helbred nemt overset i farten.

”Det tager kun få minutter at tale med patienten om mundhygiejnen, og der er to tidspunker, der er oplagte. Det er, når Hr. Jensen kommer ind, og igen næste dag, når man hjælper med personlig hygiejne. Man kan begynde med at spørge, om han har husket tandbørsten, eller om man lige skal hente én,” siger Jeannette Borchersen, der er klinisk udviklingssygeplejerske på Medicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus.

Seriøse svipsere hver dag

I de seneste år har Jeannette arbejdet for bedre mundhygiejne ikke bare på egen afdeling, men i hele regionen og på landsplan. Men hun er ikke specielt tilfreds med resultatet. Selv om det er både vigtigt og nemt at hjælpe patienterne, bliver mundpleje generelt prioriteret lavt.

Derfor sker der seriøse svipsere hver dag. Jeannette har været med til at lave baselineundersøgelser, der viser, at patienter med behov for hjælp til tandbørstning kan være indlagt i tre dage uden at få den. Patienter kan komme ind uden protese, og tre dage senere er der stadig ingen plan for, hvordan ernæringen bliver sikret. Undersøgelserne fortæller også om konstateret, men ubehandlet svamp i munden, sprukne læber og blødende tandkød.
Konsekvenserne af dårlig mundhygiejne kan være underernæring, lungebetændelse og betændelsestilstand i hjertet, viser den videnskabelige litteratur.

Der er ikke mindre end 500 bakterier i munden, der kan brede sig, og langtfra alle er venlige. Men heldigvis er Karius og Baktus stadig bange for tandbørste, tandtråd og en skylning med klorhexidin. Det sker bare for sjældent, konstateres det i ”Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter”:
”Mundpleje er en basal sygeplejeopgave, der ikke prioriteres særligt højt, og det sundhedsfaglige personale mangler generelt viden indenfor midler til pleje af munden, redskaber til pleje af munden, indikatorer for en sund mund og medikamenters påvirkning af mundens tilstand.”

Den nationale retningslinje er udarbejdet af en arbejdsgruppe med Jeanette Borchersen i spidsen. Samme sted kan man læse, at det er dokumenteret, at tandbørstning reducerer forekomsten og dødeligheden af i øvrigt ikke-fatal pneumoni hos patienter på sygehuse og beboere på plejehjem. Et ud af 10 dødsfald forårsaget af lungebetændelse kunne antageligt undgås, hvis mundhygiejnen blev bedre på plejehjem.

Fra lektor til klinik

Jeannette Borchersen er cand.cur. og arbejdede som lektor på University College Sjælland, da hun i 2008 besluttede at vende tilbage til klinikken.

”Da var jeg 50 år, og jeg havde rigtig meget lyst til at være med til at udvikle sygeplejen sammen med sygeplejerskerne. På det tidspunkt var Den Danske Kvalitetsmodel ved at blive introduceret, og jeg syntes, at det kunne være spændende at prøve at bidrage med kvalitetsudvikling i praksis,” siger hun.

Som udviklingssygeplejerske arbejder hun med at udbrede ny viden, er tovholder på udviklingsprojekter og sørger for opfølgning på utilsigtede hændelser. Hun sidder i det Regionale Flerfaglige Råd, i Sygeplejens Forsknings- og Udviklingsråd og i en interessegruppe vedrørende etisk komité på sin arbejdsplads.
 

Grænseoverskridende mundpleje

Ved siden af alle de andre opgaver holder hun godt fast i sin ”kæphest”, mundplejen. Hun har været med til at udarbejde retningslinjer for mundhygiejne nationalt, regionalt og på konkrete afsnit. 

”Men jeg har konstateret, at dét at ændre praksis er det muliges kunst. Ethvert udviklingstiltag er i skarp konkurrence med drifts- og implementeringskrav fra mange forskellige sider,” siger hun. 

”Det er ofte en god begyndelse at registrere praksis, for det motiverer til forandring at kende status. Bagefter implementerer man efter den valgte metode, og efter nogen tid følger man op med en ny audit, så resultatet kan måles og evalueres. Det lyder måske enkelt, men der er stor forskel fra afsnit til afsnit på, hvor godt det lykkes,” siger hun.

Forandringerne sker nemmest, når ledelsen helhjertet ønsker udvikling af den basale pleje, og når der er udpeget en nøgleperson, gerne en ildsjæl, blandt medarbejderne, som følger op. Og så skal man huske at tage højde for, at både patienter og sygeplejersker kan opleve munden som et tabu.

”Det kan være grænseoverskridende for nogle sygeplejersker at kigge ind i patientens mund. Dem skal vi hjælpe på vej med undervisning og konkrete skemaer, der fortæller, hvad de skal gøre. Det gør det nemmere at klare opgaven, når man kan forklare patienten, at det her er vigtigt, og det handler om at undgå at få en lungebetændelse oveni,” siger hun.

Jeannette Borchersen har oplevet kolleger og venner, som spørger: ”Hvorfor i alverden arbejder du dog med mundhygiejne?”
”De spørger sådan, fordi basal pleje bliver opfattet som lavstatus. Men for mig er den grundlæggende sygepleje en væsentlig drivkraft i arbejdet. Tænk, hvilken fantastisk forskel vi gør for patienten ved at yde basal pleje og omsorg. Jeg synes, det er fantastisk at være sygeplejerske og få mulighed for at gøre en forskel for andre mennesker. Det er et samarbejde, der giver mulighed for, at man hele tiden kan udvikle sig personligt og fagligt.”

Fra 1. juni 2014 dato er Jeannette Borchersen ansat som klinisk udviklingssygeplejerske på Holbæk Sygehus.