5 faglige minutter: Det svage køn har brug for en stærk indsats

Einar var umulig at nå med alle glade sundhedsbudskaber, og spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet på nogen måde kan forebygge, at flere mænd når Einars sørgelige tilstand alt for tidligt?

​Grete og Einar er min søns naboer. Og Einar på 59 år er en af de mænd, som ”Selskab for mænds sundhed” gerne vil lære at kende, for han er så usund, som han kan blive. Efter års hårdt arbejde i bygge- og anlægsbranchen, mange daglige øl og rigtig mange cigaretter er Einar ikke den mand, han var engang. Klokken fem er han med sin hustrus ord ”helt færdig”.

Hans rygerlunger forhindrer ham i at blive iltet igennem, mener hun, og han er så træt, så træt. Desuden er han med årene blevet en smule usammenhængende, når dagen går på hæld. Men til lægen? Så absolut nej. Kun for at hente en recept i ny og næ.

Grete har efterhånden lært, at de henvendelser, hun i smug har foretaget til egen læge, før Einar skulle have tjekket sine lunger eller hente recepter, ikke har ført til noget som helst andet end frustration og vrede – hos Grete, fordi lægen ikke kan trylle Einar rask eller motiveret for at blive raskere, hos Einar, fordi han fornemmer, at Grete går bag hans ryg.

Vi taler om ulighed i sundhed, men må også tale om ulighed mellem køn i sundhed, viser alle tal. Mænd lever kortere tid end kvinder, og de dårligst stillede mænd, f.eks. enlige, ufaglærte, arbejdsløse og netværksløse, lever kortere tid end deres bedrestillede kønsfæller. Enlige mænd lever ca. syv år kortere end mænd i parforhold.

Einar skulle for mange år siden have lyttet til Grete, det gjorde han ikke, og nu er han under langsom forvandling til plejehjemsbeboer. Einar var umulig at nå med alle glade sundhedsbudskaber, og spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet på nogen måde kan forebygge, at flere mænd når Einars sørgelige tilstand alt for tidligt?

Kønsspecifik omsorg i sundhedsvæsenet, indsatser på arbejdspladser, i lokalområder og i lokalradioen, samtaler på genbrugspladsen, etablering af mødesteder (men’s sheds) for mænd, som gerne vil udvide deres netværk, og fokus på kommunikation, der fremmer dialog med mænd, er nogle af de elementer, som kan indgå i en strategi, der rækker ud over pjecestadiet.

Men’s sheds startede i Australien i 2007, men har bl.a. vundet udbredelse i Irland og bliver på sigt etableret i Danmark. Et shed er et inkluderende mødested, der rummer plads til forskelligartede projekter, bl.a. nogle, der kræver en maskinpark af et vist format (derfor ingen alkohol) og har fokus på mænds helbred og velbefindende.

Der mangler bare et virksomt dansk navn, for shed bliver tolket som shit, siges det.

I den faglige artikel om mænd i hjemmehæmodialyse i dette nummer af Sygeplejersken fremhæver tre mænd, at kontrol, autonomi, frihed og tillid til sygeplejersken er væsentlige faktorer, hvis de skal føle sig tilpas i sundhedsvæsenet og blandt de hvidkitlede.

Forventningerne til sygeplejersken er, at hun skal være ærlig, positiv og imødekommende, acceptere mændenes grænser for åbenhed og deres viden om egen sygdom. Ikke urimelige krav, men derimod egenskaber, de fleste sygeplejersker vil mene, de er i besiddelse af. Et bud på kønsspecifik omsorg, som sygeplejersker kan tage med i bagagen og hive frem, hvis de ikke kan nå igennem med føleriet.

Og hvad med Grete og Einar?

Grete har givet op. Einar står ikke til at redde, mener hun, og øjnene bliver blanke. Planerne for pensionisttilværelsen er skrinlagte, og livet leves fra dag til dag.

Kunne sundhedsvæsenet have rakt ud mod Einar og nået ham? Ville et mødested for mænd have givet ham en anden og bedre livskvalitet? Burde en sygeplejerske i lægepraksis have opbygget et tillidsfuldt forhold til ham og dermed åbnet for Einars egne tanker og ønsker?

Ikke til at sige. Men det er forsøget værd.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.