Sygeplejerske kend din krop - og styrk din faglighed

KROPSSPROG. Sygeplejersker kan udvikle deres professionalitet, når de er opmærksomme på kropssproget, mener Helle Winther, som underviser og forsker i kroppens sprog. Når man kan læse og tale kroppens sprog, kan man skabe tillid, omsorg og tryghed i mødet med patienten

1-1-krop
Attribution 
Foto: Helene Bagger

Kroppens sprog er et meget stærkt sprog. Det er vores første, sidste og vigtigste sprog. Kroppen kommunikerer altid og vil altid være i spil i det professionelle møde mellem sygeplejerske og patient. Det forklarer Helle Winther, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Idræt, og som er forsker i kroppens sprog.

I sin forskning har hun udviklet begrebet ”den professionspersonlige kompetence”, som handler om den professionelles evne til at læse, mærke og se kroppens sprog. Noget, som alle kan træne og udvikle, siger forskeren.

Sygeplejerske Rikke Øland Sejersbøl arbejder på Reumatologisk afdeling, Aarhus KH.

Hun har fået sit kropssprog analyseret af Helle Winther, som på de følgende sider giver sit bud på, hvad hun ser i den kropslige kommunikation mellem sygeplejerske og patient ud fra billederne. Hun giver også bud på, hvad sygeplejersken kan være opmærksom på.

Ligeværdig kommunikation

1-2-kropSygeplejersken bruger sin krop til at forklare noget fagligt. Det fungerer rigtig godt, at hun har sat sig ned, så hun har den samme kropslige status som patienten. På den måde er der skabt et åbent rum med mulighed for en ligeværdig kommunikation.
Sygeplejersken har klar øjenkontakt med patienten, og hans opmærksomhed er rettet mod hende. Han får ikke bare stukket et papir i hånden. Det ser ud, som om der er lagt an til dialog, hvor patienten har mulighed for at stille spørgsmål.

Vær opmærksom på: Selvom sygeplejersken er meget klar og afgrænset i sit kropssprog, sidder hun måske lidt tæt på patienten. Det er altid den professionelle, der har det primære ansvar for at skabe tillid mellem sig selv og patienten. For at leve op til det ansvar er det vigtigt, at sygeplejersken er opmærksom på ikke at overskride patientens intime zone. Alle er forskellige og har forskellige territoriale grænser. For nogle er det fint, at andre kommer tæt på og måske rører ved dem, for andre kan det virke ubehageligt eller forstyrrende for kommunikationen. Derfor må sygeplejersken bruge sin egen krop som et instrument, der kan sanse patienten i situationen. 
 

Privat afgrænsning

1-3-kropDet særlige ved denne situation er, at det er en ret nøgen situation, hvor sygeplejersken har kropskontakt med patienten, mens hun foretager en nødvendig sygeplejefaglig berøring. Det fungerer godt, at hun afgrænser sig selv og gør sig mindre følelsesmæssigt åben ved at vende siden til ham i stedet for at sidde med front mod ham.

Vær opmærksom på: I situationer som denne er det vigtigt for både ham og hende, at hun ikke kommer til at overskride hans grænse. Det skal være hende, som den professionelle, der afgrænser situationen. Hun skal både sørge for at skabe plads til patienten og for at have en privat afgrænsning i den kontakt, hun har med patienten. Hun kan afgrænse sig gennem måden, hun sidder på, og ved at røre patienten med en fast og sikker hånd. Her er det også vigtigt, at sygeplejersken har en god egenkontakt, så hendes krop kan udstråle ro og sikkerhed. Hun skal dog også passe på, at hun ikke overbelaster sin egen krop i ubekvemme siddestillinger.  
 

Kropslig koreografi

1-4-kropSygeplejersken bruger sin krop som en sygeplejefaglig koreografi, hvor hun med sine bevægelser viser patienten noget, som han visuelt kan forstå og spejle med sin egen krop. Det er en stor fordel at bruge sin krop til at lære patienten noget. Sygeplejersken kan bedre forklare ved hjælp af sin krop, end hvis hun fortæller patienten det med ord, og mange patienter kan bedre forstå og huske noget, de har fået vist og prøvet selv.
 

Vær opmærksom på: Her er det vigtigt at arbejde med tempo, timing og lederskab. Det kan være en ukendt situation for patienten. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken sanser patienten. Hun må afstemme sine egne bevægelser med hans tempo, samtidig med at hun har lederskab over situationen.
 

Tillidskontakt

1-5-kropI denne situation er der mulighed for en anden åbenhed mellem patient og sygeplejerske. Sygeplejersken rører ved patientens arm, mens hun smiler til ham og han til hende. Her synes der at være en følelsesmæssig åbenhed. Tillidskontakten er i spil gennem øjenkontakt, smil og berøring. Hun viser, at patienten kan stole på hende og føle sig tryg. Øjenkontakt, smil og berøring er tre stærke virkemidler. Tilsammen kan de skabe tillid.

Vær opmærksom på: Også her er det vigtigt, at sygeplejersken sanser og læser patienten, og at hun er bevidst om det professionelle i den åbne kontakt. Også her er det hende, der gennem sin kropslige kommunikation skal vise lederskab over situationen.
 

Vær på samme bølgelængde

1-6-kropSmil er den korteste vej mellem to mennesker og en hurtig måde at fange patientens opmærksomhed.
At vide, hvornår det er okay at grine, handler om at have situationsfornemmelse og kontakt til sig selv og sine egne følelser. Ved at læse og efterligne patienten viser hun, at hun er på bølgelængde med patienten.

Vær opmærksom på: Hun skal have lederskab og tillade latteren og kunne stoppe den igen.
Hun griner kun, fordi det er okay med ham i denne her situation. Det er ikke sikkert, det havde været i orden i en anden situation eller med en anden patient. Der kunne det være helt upassende eller grænseoverskridende.

Det vigtige er, at det er patienten, der kommer først, man skal ikke bare grine, fordi man selv har lyst til at grine. Der er nogle tegn, hun griber fra ham, som tillader, at det kan ske.
 

Kropskontakt

1-7-kropHer har sygeplejersken den omsorgsgivende kontakt, hvor det handler om den omsorgsfunktion og menneskevarme, som er en del af hendes praksis.
Kropskontakt er et af de stærkeste kommunikationsredskaber, som både dyr og mennesker har. Gennem kropskontakten kan man give mennesker omsorg, varme og nærhed og kærlighed.

Vær opmærksom på: Kroppen kan tale der, hvor ordene ikke slår til. I nogle situationer kan patienten have mere brug for at mærke en varm hånd end en lind talestrøm. Den varme hånd kan være en meget givende kommunikation. En hånd oven på patientens hånd kan være den bedste måde at vise, at man tager hånd om situationen, at man ønsker at værne og beskytte. 

 

Mild berøring giver helbredelse til kroppen

Vidste du, at berøring og nærvær stimulerer frigørelsen af oxytocin. Oxytocin, som også kaldes for kærlighedshormonet, virker beroligende og revitaliserende på kroppen, fordi det hæmmer frigørelsen af stresshormonet kortisol. 
 
Dette gør hormonet ved kroppen:

  • Blodtrykket daler
  • Pulsen daler
  • Smertetærsklen øges
  • Blodets indhold af stresshormonet kortisol halveres
  • Optagelsen af næringsstoffer fra kosten forbedres
  • Fordøjelsen fremmes
  • Sårhelingstiden halveres
  • Immunforsvaret styrkes
  • Kolesteroltallet bliver sundere
  • Angst og bekymring dæmpes
  • Aggressivitet og vrede dæmpes
  • Du beroliges og bliver afslappet

Læs mere i bogen ”Afspænding, ro og berøring” af forsker og professor i fysiologi Kerstin Uvnäs Moberg.

Læs mere/Tre niveauer

Den professionspersonlige kompetence har tre niveauer.

  1. Egenkontakt
  2. Kommunikationslæsning og kontakt-evne
  3. Lederskab.

Læs mere i bogen ”Kroppens sprog i professionel praksis”.

Emneord: 
Kommunikation