Udvikling af sygeplejen til patienter med atrieflimren

Et projekt fra Hvidovre Hospital har belyst effekten af en sygeplejeintervention over for patienter med atrieflimren. Evalueringen viser, at patienterne blev bedre til at mestre deres sygdom efter interventionen, men at der er behov for yderligere forskning på området.

Gennem et struktureret sygeplejeforløb med holdundervisning og individuel vejledning er det formålet, at patienter med atrieflimren øger deres viden og handlekompetence ift. behandling, symptomer, følelsesmæssige reaktioner og sociale følger, så patienterne oplever øget tryghed, handlekompetence og livskvalitet i hverdagen.
 

Baggrund

Atrieflimren er den hyppigst forekommende hjerterytmeforstyrrelse, som ca. 65.000 mennesker i Danmark lider af. Forekomsten stiger med alderen, og det forventes, at antallet af patienter med atrieflimren vil stige til det dobbelte inden 2020 (1). Atrieflimren er ikke akut livstruende, men ubehandlet kan sygdommen føre til slagtilfælde med blodprop i hjernen og hjertesvigt. Sygdommen kan dermed have voldsomme følger for den enkelte patient og for sundhedsøkonomien pga. alvorlige handicaps og gentagne indlæggelser. Desuden er den medicinske behandling ofte kompleks, og patienterne kan samtidig have andre kroniske sygdomme, som kan komplicere deres samlede helbredssituation (2).

Udover at behandlingen er kompleks, viser en kvalitativ undersøgelse, at patienter med atrieflimren ofte har en oplevelse af at have det generelt dårligere fysisk og psykisk end raske, hvilket betyder, at patienterne oplever, at sygdommen påvirker deres helbredsrelaterede livskvalitet (3).

Patienterne har ofte meget lidt viden om deres sygdom, behandling og håndtering af hverdagen, hvilket kan medføre, at patienterne begrænses i deres hverdag både fysisk og psykisk. Patienterne med atrieflimren skal lære at leve med sygdommen og dens symptomer, og der efterlyses fokus på, hvilken effekt sygeplejerskens intervention har på patienter med atrieflimren (4).

I samarbejde med overlæge, ph.d. Ulrik Dixen og læge, ph.d.-studerende Ane Katrine Skielboe fra Hjertemedicinsk Ambulatorium, Hvidovre Hospital, er sygepleje til patienter med atrieflimren med i et større forskningsprojekt, som undersøger effekten af hjertetræning hos patienter med paroksystisk og persisterende atrieflimren. Forud for træningsforløbet modtog patienterne et struktureret sygeplejeforløb over otte uger efterfulgt af hjertetræning i tre måneder. Træningen i studiet blev ledet af fysioterapeuter.
 

Evaluering af projektet

Sygeplejerskerne evaluerede effekten af informationen og vejledningen hos de sidste 21 patienter, der deltog. Evalueringen bestod af spørgeskemaer før, under og efter sygeplejeforløb samt af to fokusgruppeinterview med i alt 13 patienter (5,6). Der blev anvendt ”The qualitative content analysis proces” til at analysere de to interview og de 21 sygeplejekonsultationer (7).
 

Resultater

Sygeplejerskerne kunne ud fra spørgeskemaerne konkludere, at patienterne fik øget deres viden om sygdommen, symptomer og sygdommens behandling henover forløbet. Ud fra fokusgruppeinterviewene fik sygeplejerskerne patienternes perspektiv på, hvad patienterne havde fået ud af sygeplejeforløbet.
Der fremkom følgende temaer ud fra fokusgruppeinterviewene og sygeplejekonsultationerne:

  1. Bedre evne til at tilpasse sig hverdagen
  2. Fællesskab ved holdundervisning
  3. Mestring – bedre til at håndtere sygdommen
  4. En kontaktsygeplejerske giver tryghed.

I et kvalitativt studie efterlyses netop, hvordan patienterne mangler tilbud om psykisk opfølgning og hjælp til at mestre sygdommen (8).
Patienterne oplevede det som en tryghed at komme hos sygeplejersken, hvor der var tid til information og vejledning samt tid til at tale om de psykiske følger af sygdommen. Patienterne evaluerede, at et tilbud om information og vejledning om mestring af atrieflimren var af stor betydning for trygheden og livskvaliteten.

Projektet har givet sygeplejerskerne i hjerteambulatoriet viden og redskaber til at videreudvikle det ambulante tilbud til patienter med atrieflimren. Der er behov for at forske i og udvikle sygeplejen til patienter med atrieflimren, så vi kan højne den patientoplevede kvalitet i fremtiden. Desuden er der behov for yderligere undersøgelse af langtidseffekten af sygeplejerskers intervention målt på prognostiske parametre som f.eks. indlæggelsesrisiko.

Stine Rosenstrøm, afdelingssygeplejerske, Sussie Foghmar og Jennie Jønsson, sygeplejersker, Hjertemedicinsk Ambulatorium, Hvidovre Hospital

Litteratur

  1. Hjertekarsygdomme i Danmark. Forekomst og udvikling 2000-2009.
  2. Petty GW, Brown RD Jr, Whisnant JP et al. Ischemic stroke subtypes : a population-based study of functional outcome, survival, and recurrence. Stroke. 2000; 31(5):1062-68.
  3. Berg SK. Helbredsoplevelser hos patienter med atrieflimren. Tidsskrift For Sygeplejeforskning; 2006(3):4-9.
  4. Johansen P et al. Patientens oplevelse af at leve med atrieflimren – en oversigtsartikel.  Klinisk Sygepleje 2012;(3):15-29.
  5. Kvale S, Brinchmann S. Interview – Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag; 2009.
  6. Halkier B. Fokusgrupper. København: Forlaget Samfundslitteratur; 2012.
  7. Elo S, Kyngäs H. The qualitative content analysis process. Jan Research Methodology. The Authors. Journal compilation. Blackwell Publishing Ltd.; 2007.
  8. McCabe P. “Living With Atrial Fibrillation – A Qualitative Study” Journal of Cardiovascular Nursing 2011;(4):336-344.
Emneord: 
Hjerte- og karsygdom
Hjertearytmi