Samtaler med patienter skal tages i fortrolighed. Men hospitalernes rammer og sygeplejerskernes travlhed gør, at det ofte ikke er muligt at snakke med patienterne i enrum. En rundringning viser, at fortrolige samtaler bliver taget, hvor alle kan lytte med på hospitaler i tre regioner.
41 hospitalsafdelinger har fået påbud fra Arbejdstilsynet for et presset arbejdsmiljø, og nu trues de af nye besparelser. Ledelserne må råbe politikerne op i stedet for at resignere og acceptere, at besparelser er et vilkår, siger en arbejdslivsforsker.
Sygeplejersker og læger på Hjertekirurgisk Afsnit på Aarhus Universitetshospital har efter besøg af Arbejdstilsynet vendt et tidspresset og dårligt arbejdsmiljø til et godt. Men nu har de fået besked på, at de skal operere tre ekstra patienter om ugen uden at få ekstra ressourcer
På Aalborg Universitetshospital frygter sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant, at sygeplejersker skal fyres unødvendigt for derefter at få besked på at blive. Fyringsrunden lægger pres på et i forvejen belastet arbejdsmiljø.
Hillerød Kommunes plejecenter Bauneparken i Skævinge har et nært samarbejde med lægehuset på den anden side af vejen. Hver anden dag ringer én af lægerne for at høre, om sygeplejerskerne har brug for at tale med dem. Og det kommer borgerne til gavn.
Det tekniske og medicinske er i fokus, når patienter med en implanteret pacemaker er til ambulant kontrol. Medinddragelse i behandlingen og samtale om hverdagslivet med en pacemaker er ikke registreret i nævneværdig grad, viser en observationsundersøgelse af 12 kontroller.
Det aktuelle fokus på patientinvolvering er bestemt af, at patienter stiller krav til kvaliteten af deres behandling og forventer at have indflydelse på behandlingsforløbet. Desuden lever befolkningen længere, eventuelt med en eller flere sygdomme og skader samt følgevirkninger herefter. Den udvikling nødvendiggør nytænkning. Artiklen beskriver, hvad patientinvolvering er, og hvordan det kan praktiseres. Artiklen er den første i en serie på tre artikler om patientinvolvering.
Dette er den anden artikel i en serie på tre om patientinvolvering. Her er der fokus på fælles beslutningstagen, hvad det er, hvad det kræver af patienterne, de sundhedsprofessionelle og sundhedssystemet, og hvor der er hjælp at hente.
Anvendelse af patientrapporterede oplysninger kan ses som en nødvendig, målrettet modernisering af sundhedsvæsenet. Her beskrives, hvad det kræver af patienterne, de sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsenet. Artiklen er den tredje i en serie på tre artikler om patientinvolvering.
Patienterne bruger deres smartphone, PC eller tablet i den virtuelle konsultation, og de bestemmer selv, hvornår kontakten skal finde sted. Foreløbige resultater viser, at ambulante, virtuelle konsultationer giver fleksibilitet og frihed, frigør tid for patienterne og nedsætter patienters fravær på arbejdspladsen.
Mennesker med KOL bliver ofte indlagt, fordi de ikke kan få vejret og bliver bange. KOL Kompetencecenter arbejder på at forebygge disse indlæggelser gennem oplysning, undervisning og kontakt med patienter, pårørende og professionelle.
Delvis fiasko på ernæringsområdet blev vendt til succes efter et brud med tildelt patientpleje. En kostansvarlig sygeplejerske sørger i dag for, at patienterne får deres mad, mens den er varm, og at indtaget registreres.
På kirurgisk afdeling er der et nærende og veletableret læringsmiljø for både ansatte og sygeplejestuderende, hedder det. Men teori og praksis harmonerer i dette tilfælde rigtig dårligt. Hvad gør man ved det? Hvem skal reagere?
Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding udstiller en serie fotos på sin hjemmeside af Øresundshospitalet for 90 år siden. I dag er de store supersygehuse på vej, men hvordan så et hospitalskøkken egentlig ud i 1920’erne og 30’erne?
Sygeplejersker vil gerne fremstå professionelle og velargumenterede i et samfund, hvor snæver og abstrakt viden i stigende grad er i kurs. Det er ikke bred og almen indsigt eller fortællinger fra hverdagen, der virker, overvejer hun, mens hun finder rent sengetøj frem.
I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel.
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) vil styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet, og sygeplejersker er tiltænkt en nøglerolle. Hjemmesygeplejerskers kompetencer skal løftes, der skal flere sygeplejersker på plejehjem, og på hospitalerne vil hun investere i uddannelse af flowkoordinatorer for at komme overbelægning til livs.
Sygeplejerskernes arbejdspres og store problemer med det psykiske arbejdsmiljø er ”dybt bekymrende”, mener sundhedsministeren. Men hun mener ikke, der er behov for at frede hospitalerne for at sikre arbejdsro. Tværtimod vil der fortsat være brug for forandringer, understreger hun.
PATIENTINDDRAGELSE. Fortrolige patientsamtaler har trange kår. Men det er kun én af de etiske udfordringer, sygeplejersker står overfor, når de skal inddrage patienter mere i deres behandling og pleje. Hvordan håndterer man f.eks., at nogle patienter helt nægter at få behandling? Og hvordan sikrer man, at også de mest sårbare får nytte af patientinddragelsen?
Tidspres og mangel på rum til fortrolige samtaler kan skabe situationer, hvor sygeplejersker risikerer at tilsidesætte patientinddragelse og etiske principper, siger idéhistoriker.
Det sker jævnligt, at patienter ikke er i stand til at tage stilling til, om de vil behandles – eller simpelthen nægter det. Man kommer langt med respektfuld dialog, men i sidste ende er tvang ikke en mulighed, siger eksperter.
Patientinvolvering tilgodeser den ressourcestærke patient, mener Sygeplejeetisk Råd, der frygter at de sårbare patienter bliver tabere i det inddragende sundhedsvæsen. Mere inddragelse kan dog også gavne de sårbare, siger forsker.
