Den kostansvarlige er vendt tilbage for at blive

Vi vidste det udmærket. At vi ikke fik ernæret vores patienter godt nok på trods af, at vi er et gastromedicinsk sengeafsnit med ernæringsterapi som speciale.

Det har ikke skortet på forslag og forsøg på forbedring. Men hver gang der var audit, måtte vi erkende, at kun 20-60 pct. (gennemsnitligt 43 pct.) af vores patienter blev ernæret 75 pct. af deres behov.

Tilbage i 2010 startede vores afsnit et engelsk koncept ”Productive Ward” (PW), som gav os mulighed for at kigge vores arbejdsgange og kvalitet i pleje og behandling efter i sømmene. De første par måneder brugte vi tid på nogle fastlagte emner/moduler, men da vi nåede til frit valg-hylden, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have undersøgt alt om vores håndtering af måltider og dermed pleje og behandling af patienternes ernæringstilstand.

Vi startede i november 2010 med at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af tre sygeplejersker: afsnittets to ernæringsansvarlige og tovholderen for PW-konceptet.

Første step var at finde ud af, hvad ville vi undersøge, hvordan ville vi undersøge det, hvem der eventuelt skulle bistå med viden og ikke mindst, hvem der havde interesse i forslag og beslutninger.

Det første, vi fokuserede på, var at øge patienternes ernæringsindtag. Vi ville ikke længere ligge nede på 43 pct. Dvs. at der skulle være fokus på kvaliteten af behandlingen (1,2,3).

Vi ville også have fokus på effektivitet og større tilfredshed hos patienter og personale.

PW-konceptet har en værktøjskasse, der kan benyttes til indsamling af data. Vi valgte at benytte følgende værktøjer: Patientinterview, spørgeskemaer til personalet, tidsmålinger af arbejdsgange, foto- og videooptagelser, udførelse af ernæringsaudit samt indhentning af viden i hospitalets køkken, hos læger og hos afdelingens ernæringssygeplejerske. Vi tilføjede en måling på baggrund af patientspørgeskemaerne, nemlig temperaturmåling af suppe, havregrød og øllebrød.

Patienterne sagde: ”Den varme mad er lunken eller kold. Især suppe, havregrød og øllebrød er svær at spise, hvis temperaturen er for lav.” ”Vi venter på maden, og den er kold, når den kommer.” ”Vi får ikke tilbudt mellemmåltider eller ernæringsdrikke.”

Spørgeskemaerne gav udtryk for følgende: ”Det fungerer bedst om aftenen, hvor der er få til at tage sig af maden.” ”Maden kommer på forskellige tider, og man kan derfor ikke planlægge andre arbejdsopgaver.” ”Ved ikke altid, om kollegaer deler al mad ud eller kun til egne patienter.” ”Vi glemmer at registrere på kostskemaet.” ”For mange arbejdsopgaver ved morgenmåltidet.” ”Løsning: en madmor, som styrer maduddelingen.”

Tidsmålingerne viste, at fra maden ankom til afsnittet, til vi leverede den til patienten, kunne der i dagvagten gå op til 60 minutter. Endvidere at der kunne være op til otte personalemedlemmer i samme dagvagt, som leverede morgenmad til patienterne. Tidsmålingerne viste også, at vi brugte 11 minutter mere på uddeling af morgenmad end på aftensmad.

Temperaturmålingen viste et fald på syv grader efter 20 minutters venten ved suppe og et lidt mindre fald ved havregrød og øllebrød.
Foto- og videooptagelser viste lidt forvirrede, kaotiske og ineffektive arbejdsgange.

Det blev ret hurtigt klart for os, at vi blev nødt til at systematisere og ensrette vores håndtering af kost til vores patienter, og ordet ”madmor” blev ved at poppe op sammen med ”kostansvarlig”.

Vi valgte derfor at gå på kompromis med tildelt patientpleje og oprettede en funktion, vi valgte at kalde den ”kostansvarlige”.

Den kostansvarlige, som er sygeplejerske, har ansvaret for al håndtering, pleje og behandling, hvor kost indgår. Dvs. bestilling, servering, kostvejledning, ernæringsscreening, enteral ernæring og parenteral ernæring. Den kostansvarlige har derfor i dagvagten sine helt egne arbejdsopgaver, hvor hun servicerer 12-15 patienter, men naturligvis har et tæt samarbejde og sparring med de øvrige sygeplejersker.

Gevinsten blev, at patienterne oplevede større fokus og information fra den kostansvarlige, at gennemsnitligt 80 pct. af vores patienter i ernæringsrisiko fik dækket deres behov med 75 pct. mod tidligere 43 pct., samt at maden til patienterne blev leveret langt hurtigere efter ankomst til afsnittet.

I dag, fire et halvt år senere, fungerer den kostansvarlige fortsat. Implementeringen var ikke uden dilemmaer og debatter, men pga. god ledelse samt gode faglige argumenter og gevinster har vi formået at holde fast.

Funktionen ”den kostansvarlige” ses af plejepersonale og læger som vigtig, grundlæggende sygepleje, hvor man får meget direkte kontakt med patienterne, og hvor man især som ny sygeplejerske har mulighed for at fordybe sig i og opnå ny viden inden for ernæringsterapi.

Så madmor er blevet en win-win-løsning for patienter og personale.
 

Litteratur

1. Ernæringsterapi – Voksne. Den regionale Ernæringskomite; 2014. http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html Besøgt d. 28.8.15
2. Neumann HP, Nordgaard-Lassen I, Fagerberg G, Bacarda M. Ernæring og ernæringsterapi i Gastroenheden; 2013. http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html Besøgt d. 28.8.15
3. Meals – The Productive Ward. NHS. Institute for Innovation and Improvement; 2008. institute.nhs.uk/quality_and_value/productivity_series/productive_ward.html Besøgt d. 28.8.15