Projekt hygiejne på skoletoiletter

​

Sundhedsprofilerne for 5. klasse i Odense Kommune viser, at 89 pct. af eleverne synes, at skoletoiletterne ikke er o.k. Det kan give urolige børn, som har svært ved at koncentrere sig, fordi de holder sig. På sigt kan det give inkontinens, obstipation og dårlig indlæring.

Et projekt med undervisning på 2 x 45 minutter kan være med til at fremme børns lyst til at bruge skoletoiletterne. Gennem undervisning og holdningsbearbejdning kan de lære at tage ansvar for deres omgivelser og sig selv. Børn skal forstå, hvorfor det er vigtigt at gå på toilettet, når de føler, at de ”skal”. De skal være bevidste om, hvad der fremmer/hæmmer lysten til at gå på toilettet. Børn skal tage ansvar for at efterlade toiletterne, som de gerne selv vil modtage dem, og de skal forstå baggrunden for, hvorfor de skal vaske hænder.

Vi valgte 3. klasses elever som den ideelle målgruppe, fordi børn i denne alder (9-10 år) har en evne til at reflektere og planlægge. De er ikke længere så behovsorienterede; de har udviklet en begyndende ansvarlighed og kan se større sammenhæng i tingene. Det har vi udnyttet ved at medinddrage dem i undervisningen. Vi har spurgt ind til deres forhåndsviden via en tipskupon med afkrydsningsmuligheder og har derved gjort dem nysgerrige på at få mere at vide om hygiejne og gode toiletvaner. Via refleksion sætter børnene ord på, hvad der kendetegner f.eks. et godt/dårligt toilet. De medinddrages i processen ved selv at komme med forslag til klassens toiletregler. De får ejerskab og bliver ansvarlige, når de herefter hænger reglerne op i klassen og på toiletterne – og hjælper hinanden med at efterleve dem.

Processen understøttes af læreren, som sammen med børnene bedømmer, om reglerne er gode, og om de overholdes. Samtidig inddrages det personale, der er forudsætningen for at kunne efterleve reglerne: Pedellen skal kunne se vigtigheden af, at toiletdøre, lys mv. fungerer, rengøringen skal holde en god grundstandard for rengøring og sørge for, at der løbende fyldes op med toiletpapir, sæbe mv.

Via projektet har vi kunnet vise, at en forholdsvis lille indsats har givet nogle resultater, som kan medvirke til at mindske problemerne med ulækre toiletter. Flere børn synes, toiletterne er blevet pænere, og de har fået mere lyst til at bruge dem. Samtidig er der flere børn, der går på toilettet, når de kan mærke, at de har behov for det. Vi kan se, at børnene har fået øget kendskab til hygiejne, for flere børn bruger sæbe, når de vasker hænder. Børnene er blevet mere ansvarlige for at overholde deres egne toiletregler, og personalet (lærere, pædagoger, rengøring og pedel) vurderer, at hygiejnestandarden på toiletterne er højnet.

De børn, som har deltaget i projektet, giver udtryk for, at de kunne ønske, at alle skolens elever havde fået samme undervisning som dem, for så ville det have været lettere at overholde toiletreglerne.

Et af formålene med projektet var at finde ud af, om projektet har relevans for resten af kommunens 3. klasses elever, og om en eventuel implementering af indsatsen som et fast tilbud til alle 3. klasser i Odense Kommunes skoler vil have effekt.

Vi vurderer, at hvis man løbende underviser skolernes 3.-klasser, vil stadigt flere elever respektere toiletreglerne. Det er vigtigt at holde gryden i kog hos både ledelse, rengøring, pedel, lærere, pædagoger og elever. Projektet skal implementeres omhyggeligt i skolen, og alle skal medvirke, hvis det skal lykkes.

Lotte Opstrup Christensen, Karina Bastrup, Ann-Berit Pedersen og Anette Birkenfeldt, sundhedsplejersker, Odense Kommune; annp@odense.dk