Sygeplejepraksis ved forebyggelse af tryksår: et observationsstudie af tyske hospitaler
Hoviattalab K, Hashemizadeh H, d’Cruz G, Halfens RJG, Dassen T. Nursing practice in the prevention of pressure ulcers: an observational study of German Hospitals. Journal of Clinical Nursing. 2014; doi: 10.111/jocn 12723.
Formål:At undersøge, hvilke og hvor mange forebyggende handlinger sygeplejersker iværksætter overfor patienter, der har eller er i høj risiko for at udvikle et tryksår.
Metode: De sygeplejersker, der passede patienter med eller i høj risiko for at udvikle tryksår, blev observeret af en forsker i alle vagter. Undersøgelsen er udført på medicinske og kirurgiske afdelinger på to tyske regionshospitaler. Observationerne blev foretaget ved hjælp af en tjekliste over de handlinger, der blev anbefalet i en klinisk retningslinje om forebyggelse af tryksår. Det var muligt for forskeren at udelukke ikke relevante handlinger som f.eks. handlingen ”patienten er undervist i at vende sig selv”.
Resultater: I alt 32 patienter blev observeret.
De hyppigst udførte handlinger var vask af patientens hud, minimering af fugt og beskyttelse af huden ved stillingsændringer, som fandt sted i over 90 pct. af tilfældene. De sjældnest udførte handlinger var uddannelse af patient og pårørende samt ernæringsvurdering. Kun hos en tredjedel af patienterne blev der anvendt vendeskema, og aflastning af hæle blev kun udført hos halvdelen af patienterne.
Kommentarer: I disse år implementeres mange evidensbaserede kliniske retningslinjer. Dette studie peger på en implementeringsproces, der ikke er optimal. Da forhold på tyske og danske hospitaler er sammenlignelige, er studiet relevant for såvel udviklingssygeplejersker som sygeplejersker i klinisk praksis.
Mette Trads, MKS, udviklingssygeplejerske, ph.d.-studerende, Ortopædkirurgiskafdeling, Regionshospitalet Randers
Vellykket aldring – stereotypier på succesfuld aldring.
Rozanova J. Discourse of successful aging in the Globe and Mail: Insights from Critical Gerontology. Journal of Aging Studies; 2010(24):213-22.
Baggrund: Et kritisk perspektiv i gerontologi peger på, at de roller, som gamle mennesker opmuntres til at indtage i samfundet, er socialt konstruerede af såvel kulturelle værdier og normer som af politiske og økonomiske grunde. Opmærksomhed på den grånende befolkningsudvikling og på, hvad der kan holde gamle mennesker friske, uafhængige og produktive, har haft indflydelse på de teknikker, der understreger aktivitet. Det har aktualiseret den gerontologiske position: succesfuld aldring eller på dansk: vellykket aldring.
Metode: Systematisk søgning i Globe and Mails i tre årgange, hvilket gav 146 artikler, som forskeren analyserede og fortolkede ved hjælp af tematisk analyse, der fokuserede på temaerne i en social kontekst for at udforske stereotypier på succesfuld aldring.
Fund: Der viste sig tre kategorier (I) succesfuld aldring som et individuelt valg, (II) individuelt ansvar for mislykket/problemfyldt aldring, (III) hvordan kan man ældes succesfuldt og vedbliver med at være succesfuld.
Diskussion og konklusion: Succesfuld aldring som individuelt valg var særdeles velrepræsenteret. Stereotypierne, som de fremstilles i mediet, kan medvirke til at stigmatisere grupper, der mangler privilegier i en markedsøkonomisk kontekst, hvor strukturel ulighed sætter grænser for gamle menneskers valg.
Kommentar: Forskeren afslutter studiet med at opfordre journalister til kritisk at reflektere, hvordan gamle mennesker fremstilles, så de ikke medvirker til kulturel legitimering af eksisterende sociale uligheder både mellem køn, generationer, alder, helbred og adgang til materielle ressourcer. Marianne Mahler, sygeplejefaglig konsulent, dr.ph.; mm.ahlefeldt@gmail.com
Gamle menneskers deltagelse i teammøder
Lindberg E, Hørberg U, Persson E, Ekeberg M. It made me feel human – a phenomenological study of older patients’ experiences of participating in a team meeting. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being;2013(8):20714.
Baggrund: Teammøder om planlægning af patient omsorg – behandling og rehabilitering har været et forum for de tværprofessionelle team på geriatriske afdelinger. Ønsket er at styrke patientens deltagelse og perspektiver. Det er beskrevet som udfordrende for både patienter og sundhedsprofessionelle.
Metode: Reflekterende livsverdens forsknings design. Deltagerne var 12 kvinder og tre mænd, der blev interviewet efter at have deltaget i et teammøde. Efter at forskerne havde læst materialet flere gange, blev teksterne opdelt i meningsbærende enheder, der siden blev sammenholdt med hinanden på tværs af interviewene.
Fund: De meningsmønstre, der trådte frem, var (1) sårbarhed begrænser livet: Patienterne beskriver længsel efter uafhængigt liv og eksponering under indlæggelse, (2) livet er i andres hænder: Patienterne fortalte om at overgive sig, hvilket både kunne betyde at føle frihed til at give slip, men også at blive passiviseret, (3) livet som entitet: Den medicinske tilgang til patienten fik mest plads på teammødet, patientens synspunkter mindre. Patienterne var ikke forberedt på, hvad teammødet var, og hvad blev forventet af dem, (4) rum for liv: Det blev vigtigt for patienterne, at sundhedsprofessionelle viste interesse for dem og inviterede dem til at fortælle.
Konklusion: For at patienterne skal kunne deltage på teammødet med sundhedsprofessionelle, der anser sig som eksperterne, skal de kunne forberede sig, møde interesse for deres synspunkter og have tillid til, at hvad de siger har betydning. Marianne Mahler, sygeplejefaglig konsulent, dr.ph.; mm.ahlefeldt@gmail.com