Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Aktivitetsbaseret ergoterapi til intensive patienter

Projektet ”Aktivitetsbaseret ergoterapi til intensive patienter på Hospitalsenheden Horsens” har givet langt bedre ressourceudnyttelse, da sygeplejersken og ergoterapeuten nu samarbejder om aktiviteter med fokus på patientens dagligdag. For patienterne betyder det, at de kommer hurtigere i gang og igennem deres sygdomsforløb.

Sygeplejersken 2015 nr. 4, s. 86-88

Af:

Karin Kristoffersen, sygeplejerske,

Stine Langballe, ergoterapeut

Resumé

Kristoffersen K, Langballe S. Aktivitetsbaseret ergoterapi til intensive patienter. Sygeplejersken 2015;(5):86-8.

Ergoterapi er velkendt på intensive afsnit, men erfaringer viser, at det oftest er til vurdering af evnen til at spise og drikke. I 2012 startede projektet ”Aktivitetsbaseret ergoterapi til intensive patienter” på Hospitalsenheden Horsens.
Resultatet af projektet er langt bedre ressourceudnyttelse, da sygeplejersken og ergoterapeuten nu samarbejder om dagligdags aktiviteter. Ergoterapeutens særlige kompetencer ligger i et aktivitetsbaseret perspektiv med fokus på patientens dagligdag. Teamet på ITA guider patienten til at være mest muligt aktiv, så patienten kommer hurtigere i gang og igennem sit sygdomsforløb. Det har vist sig, at patienten ofte kan meget mere, end personalet tror. De fleste patienter vil rigtig gerne være aktive i processen med at blive friske igen. Træningen er derfor i fuld gang ved overflytningen til stamafdelingen. Overgangen mellem intensiv og stamafdelingen lettes ved, at patienten møder stamafdelingen og personalet inden overflytningen, og ved, at terapeuterne så vidt muligt følger patienten på stamafdelingen.

Keywords: Ergoterapi, dagligdags aktiviteter, intensivt afsnit.

Ergoterapi på intensivt afsnit er et velkendt fænomen i Danmark, men erfaringer viser, at det primært er funktionsundersøgelser i form af synketest, der bliver foretaget (1).

På et diplommodul i ”innovation og ledelse” fremkom der en hypotese om, at patienter indlagt på intensivt afsnit ofte bliver behandlet for passivt i forhold til almindelige dagligdags aktiviteter. Hypotesen blev startskuddet til en radikal ændring af tilgangen til patienter indlagt på intensivt afsnit på Hospitalsenheden Horsens.

Terapiafdelingens opgave er her at bidrage til effektive patientforløb af høj kvalitet og optimal ressourceudnyttelse på intensivt afsnit. Ergoterapeuter har særlige kompetencer i at undersøge, vurdere og behandle patienterne ud fra et aktivitetsbaseret perspektiv. Denne tilgang er helt unik i forhold til de øvrige faggrupper, hvor tilgangen retter sig mod kropsfunktionerne. Alle faggrupper omkring den intensive patient har et fælles mål om at få patienten bedst muligt tilbage til hverdagslivet.

I september 2012 tog projektet ”Aktivitetsbaseret ergoterapi på intensivt afsnit” form. Formålet med projektet var at bringe aktivitetsbaseret terapi ind i patientforløbene (2).
 

Metode

Projektet er ikke et videnskabeligt projekt, men et projekt, hvor formålet var at finde frem til best practice.

Efter at der var udarbejdet en projektbeskrivelse, blev der nedsat en tværfaglig projektgruppe. En ergoterapeut tog på studiebesøg for at afklare, hvordan ergoterapeuter arbejder på tre andre intensive afsnit. Projektet strakte sig over et år, og der var fra starten et ønske om, at funktionen skulle fortsætte, efter at projektet var slut.

En ergoterapeut ville 30 timer om ugen være en synlig rollemodel og tage udgangspunkt i helt almindelige dagligdags aktiviteter såsom hjælp til spisning, personlig hygiejne, dagbogsskrivning og andre aktiviteter, der er meningsfulde, selv for den kritisk syge patient.

Patienterne blev udvalgt i tæt samarbejde mellem sygeplejersker, koordinator og ergoterapeut.

I projektperioden blev der foretaget midtvejs- og slutevaluering. Den kvantitative del bestod i optælling af de ergoterapeutiske interventioner, der var sat i gang ud fra patientjournalerne. Den kvalitative del bestod af semistrukturerede interview med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter tilknyttet det intensive afsnit.
 

Resultater

Resultaterne fra projektet er åbenlyse efter halvandet år. Patienterne kommer langt hurtigere i gang med at genvinde kontrol over deres eget hverdagsliv. Afklaring omkring fysisk, psykisk og social funktionsevne før indlæggelsen er højnet ved den tidlige ergoterapeutiske intervention med det resultat, at når patienten overflyttes til stamafdelingen, er behovet for videre genoptræning afklaret (3).

I projektforløbet er det blevet tydeligt, at det tværfaglige team omkring patienten er altafgørende for, at patienten genvinder kontrollen over de daglige aktiviteter.

Patienter, som kommer fra en selvstændig livsførelse, føler ofte afmagt ved at blive indlagt på en højteknologisk afdeling, hvor alt er fremmed, og hvor de fratages selvstændighed og kontrol over deres liv.

Inden patienten selv bliver i stand til at opnå kontrol over hverdagsaktiviteterne, er det teamets væsentligste opgave at rumme hans frustrationer, angst og tvivl på, om han kommer godt igennem den kritiske sygdom.

Dermed bliver det et fælles mål, at patienten genvinder sin habituelle funktionsevne. Når patienten er stabil, guides han til at være så aktiv som muligt i sygdomsforløbet og opdager derved, at han faktisk selv kan gøre rigtig meget.

Igennem interview med patienten afklarer ergoterapeuten, hvilke daglige aktiviteter der er meningsfulde og relevante at arbejde med for at højne aktivitetsevnen mest muligt.

På intensivt afsnit giver det optimal ressourceudnyttelse, at sygeplejersken og ergoterapeuten samarbejder om plejen af patienten og den daglige aktivitetstræning. Dermed udnyttes patientens, sygeplejerskernes og ergoterapeutens ressourcer bedst muligt.
Den højnede aktivitet og mobilisering flere gange daglig er med til at mindske risikoen for tilbagefald og genindlæggelse på intensivt afsnit. Patienterne er ikke så sårbare, når de selv kan være aktive.

Ved gennemgang af de sidste 20 journaler på udskrevne patienter fra intensivt afsnit i projektperioden er 18 ud af 20 patienter undersøgt og vurderet ud fra deres aktivitetsformåen. Derved er succeskriteriet på 90 pct. opnået.

I den kvalitative evaluering af projektet udtrykker de tværfaglige samarbejdspartnere sig således om den aktivitetsbaserede tilgang:
 

Sygeplejersker

Sygeplejerskerne fortæller, at de har oplevet, at patienter, de ikke kunne komme i kontakt med, vågnede, når ergoterapeuten brugte dagligdagsaktiviteter i træningen, f.eks. når patientens hænder blev guidet op i en vandbalje med varmt vand, og han blev hjulpet med at vride kluden og vaske sig i ansigtet.

Sygeplejerskerne har oplevet, at patienterne ved at udføre ADL-aktiviteter (aktiviteter i dagliglivet) får en mere normal oplevelse af sig selv. Patienterne føler sig set som et menneske igen og får en tro på, at de nok skal blive raske. Patienterne føler sig mindre livstruede, når selv de udfører almindelige dagligdags aktiviteter i modsætning til, at personalet gør alt for dem, derved føler de sig tryggere, når de skal overflyttes til stamafdelingen.

Sygeplejerskerne giver udtryk for, at det tværfaglige samarbejde er styrket ved, at ergoterapeuten kommer fast på afdelingen. I starten af projektet mente sygeplejerskerne, at ergoterapeuten kun kunne bruges til synketest, men det er nu helt åbenlyst, hvor godt det er, at ergoterapeuten observerer ting igennem aktiviteter, som sygeplejersker ikke har været så opmærksomme på. I samarbejde får vi nu drøftet, hvilke ressourcer patienten har, og derudfra hvilke aktiviteter patienten kan deltage aktivt i. Vi får en fælles forståelse for patientens aktivitetsformåen, og sygeplejerskerne er blevet bedre til at give patienten tandbørsten i stedet for at udføre mundhygiejnen for patienten (4).

Patienterne bliver mere positive, når de oplever fremskridt dag for dag. En god ADL-træning med ros og fremskridt kan påvirke patienten positivt, så de lettere motiveres til at deltage aktivt i aktiviteter og mobilisering resten af dagen.
 

Fysioterapeuter

ADL-træningen giver patienten en følelse af at kunne noget, derved bliver træningen med fysioterapeuten mere tiltrækkende, når det kan mærkes, at den genvundne færdighed kan bruges målrettet til en aktivitet, der gør en mere selvstændig. Patienten får ved ADL-træning trænet fysisk flere gange daglig, hvilket er en stor fordel for de meget svækkede patienter.
 

Læger

”Det er rigtig godt for patienterne, at de kommer i gang fra starten, og rent psykisk betyder det utroligt meget, det ville det gøre ved mig selv, hvis jeg kunne opretholde mine færdigheder og få lov til at barbere mig selv og gøre det, jeg var vant til at gøre, fremfor at ligge passivt i sengen.”

En anden læge udtaler:
”Det er jo som at vende tilbage til livet at komme i gang med små dagligdags aktiviteter.”
”Ergoterapeuten er blevet en del af afdelingen og en vigtig sparringspartner i det daglige, tværfaglige samarbejde. Jeg henvender mig ofte direkte til ergoterapeuten for at få et mere nuanceret billede af patienten.”
 

Ergoterapeuten

Ergoterapeuten giver udtryk for, at det giver utrolig meget arbejdsglæde og gejst at arbejde med mennesker, som svæver mellem liv og død, og igennem meningsfulde, vante aktiviteter se, hvordan patienten genvinder kontrollen over sit hverdagsliv. Ergoterapeuten benytter hverdagsaktiviteterne som døgnrytmeindikatorer, der hjælper patienten med at kunne overskue hverdagen under indlæggelsen. Noget så simpelt som at spise- og hviletider opretholdes, giver struktur og ro for patienten. Derfor udarbejdes tværfaglige døgnrytmeplaner i samråd med og til glæde for patienten (5).
 

Patienterne

Der er kommet flere tilkendegivelser fra patienter, som tidligere har været indlagt i længere tid på intensivt afsnit, om, at træningen også virker på langt sigt.

”Da jeg kom hjem igen og havde fået det bedre, kunne jeg se, hvor stor betydning den ergoterapeutiske træning havde haft for helbredet. Det var positivt for min fremtid, at ergoterapeuten ”maste” på og blev ved med at få mig i gang, selvom jeg på daværende tidspunkt ikke havde lyst. Jeg kunne se, at det, vi havde trænet, gav mening for mig.”

”Ergoterapeuten ville have mig i gang. På daværende tidspunkt var jeg træt af det, men hun gav ikke op. Selvom jeg sagde ”nej,” så sagde hun ”ja”.” Hvis jeg ikke havde lyst til træning, overtalte hun mig alligevel ved at gøre træningen kortere eller mere overskuelig.”

Diskussion
Uden ledelsesmæssig opbakning fra afdelingsledelserne fra terapiafdelingen, fra intensiv afsnitsledelse og fra hospitalsledelsen var projektet ikke blevet en realitet. Opbakningen har medvirket til den gode implementering. Projektet har været med til at åbne op for et bredere fokus på patientens liv allerede fra starten af indlæggelsen. Sygeplejen har brudt med en tidligere kultur, hvor patienterne skulle være ”gjort færdige” inden stuegangen kl. 9.00. Der har været stor åbenhed overfor at ændre på rutiner og kultur fra sygeplejerskernes side.
 

Aktivitetsbaseret ergoterapi 2015

Projektet ”aktivitetsbaseret ergoterapi” er nu implementeret i hverdagen. Der er kontinuerligt behov for at have fokus på den aktivitetsbaserede tilgang. Projektet har bidraget til flere underprojekter, f.eks. et skriftligt spørgeskema til patienten og dennes pårørende, et skema, der hurtigere kan være med til at afklare den habituelle aktivitetsevne og plejebehovet. Derudover arbejdes der i øjeblikket med implementering af en tværfaglig retningslinje, som har det formål hurtigt at afklare, hvilke tværfaglige mål der skal sættes for behandlingen til de langtidsindlagte patienter. Retningslinjen skal hjælpe det tværfaglige personale med at få implementeret en mere systematisk mødekultur omkring patienten.

Projektet ”aktivitetsbaseret ergoterapi” er afviklet sideløbende med andre tværfaglige projekter, der alle har haft fokus på at inddrage patienten i indlæggelsesforløbet. På Hospitalsenheden Horsens har plejepersonalet og forflytningsvejlederne haft fokus på projekterne ”Fra patient til borger” og ”Aktiv mobilisering”. Der har bl.a. været fokus på plejepersonalets opfattelse af den intensive patients aktivering og på, om patienten kan mere, end vi tror.

Via fondsmidler er der skaffet penge til en sengecykel, der gør det muligt for de mest immobile patienter hurtigere at kunne deltage i aktivitetstræning.

Både terapeuter og plejepersonale har prøvehandlinger i gang i forhold til at skabe en bedre og mere tryg overgang fra intensivt afsnit til de forskellige stamafsnit ved at følge patienten med tværfagligt personale fra intensivt afsnit. Sygeplejerskerne foranstalter en kontakt til den nye kontaktsygeplejerske på stamafdelingen og viser afdelingen frem dagen før overflytning og går på opfølgende besøg minimum en gang efter overflytning. Terapeuterne fortsætter den fysiske træning af de langtidsindlagte intensive patienter, når de er overflyttet til stamafdelingen og følger så vidt muligt behandlingen indtil udskrivelsen.

Disse projekter går fint i tråd med de fælles sygeplejestrategier, der omhandler kvalitet og sammenhæng samt at have patienten som partner.

Karin Kristoffersen, sygeplejerske og forflytningsvejleder, ansat på Hospitalsenheden Horsens; karin.kristoffersen@horsens.rm.dk
Stine Langballe, ergoterapeut og forflytningsvejleder, ansat på Hospitalsenheden Horsens

Litteratur

  1. Rise C, Kjærgaard H. Ergoterapi til patienter indlagt på intensivt afsnit i Randers. www.yumpu.com > ergoterapi til patienter indlagt pa intensiv
  2. Møldrup M, Jensen RM, Langballe S. Projektbeskrivelse. Aktivitetsbaseret ergoterapi til patienter indlagt på Intensivt afsnit, Hospitalsenheden Horsens. www.hospitalsenheden-horsens.dk > terapiafdelingen > forskning og kvalitetsudvikling > kvalitetsudvikling og forskning > kvalitetsudvikling > Ergoterapi på intensiv afdeling
  3. Aktive patienter får det bedre hurtigere. Inspirationspjece, som danske fysioterapeuter og ergoterapeutforeningen har samlet fra forskellige sygehuse i Region Midt.10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienterne bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives 2008. www.fysio.dk > fag og forskning > indtast søgeord > aktive patienter får det bedre hurtigere
  4. Thougaard LK. Sygeplejersken bestemmer. Sygeplejersken 2005;(4):26.
  5. Arndal M, Mott P, Kristiansen KJ. Aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv. Jan 2015.
English abstract

Kristoffersen K, Langballe S. Activity-based occupational therapy for intensive-care patients. Sygeplejersken 2015;(4):86-8.

Occupational therapy is well-established in intensive care units, but experience shows that it is often restricted to assessment of the ability to eat and drink. In 2012, the project “Activity-based occupational therapy for intensive-care patients” was started up at Horsens Hospital Unit.
The results of the project were greatly increased resource-efficiency, as the nurse and occupational therapist now work as a team on day-to-day activities. The occupational therapist’s special competencies lie in an activity-based perspective focusing on the patient’s everyday life.
 The intensive-care team coaches the patient to be as active as possible to speed up recovery and convalescence. The project found that the patient is often capable of far more than staff assume. The majority of patients are keen to engage actively in the process and to regain their functioning. The training is therefore already fully underway when the patient is transferred to the referring unit. The transition from intensive care to the referring unit is eased by the patient visiting the referring unit and staff prior to transfer, and by the therapists following up the patient in the referring unit as far as possible.

Keywords: Keywords: Occupational therapy, everyday activities, intensive care unit.