Systematisk indsats giver færre stikskader

En app til registrering af stik- og skæreskader er blot det seneste af mange tiltag, som arbejdsmiljøenheden på Regionshospitalet Horsens har sat i søen det forgangne år for at forebygge stik- og skæreskader. Arbejdet begyndte allerede for mere end 10 år siden, fortæller hospitalets arbejdsmiljøkoordinator Henning Rasmussen.

”Dengang havde vi ret mange stikskader med risiko for smitte, men vi syntes ikke, at vi havde et godt nok billede af, hvorfor medarbejderne stak sig. Derfor begyndte vi at arbejde med bedre og mere systematisk registrering af alle stik- og skæreskader,” siger Henning Rasmussen.

De systematiske registreringer skabte hen ad vejen et overblik over stik- og skæreskaderne. Bl.a. kunne man se, at stikskaderne især skete på venflons og insulinpenne.

”Da vi vidste det, kunne vi begynde at gå spadestikket dybere og kigge nærmere på, hvad grunden til det så kunne være. Det har egentlig været en klassisk og enkel arbejdsmiljøindsats, men det tager faktisk tid at få opbygget viden om, hvor og hvorfor stikskaderne sker, hvilket er nødvendigt for at kunne forebygge mere systematisk,” forklarer Henning Rasmussen.

Forsøg med sikre produkter
Som noget af det første valgte Regionshospitalet Horsens at fokusere på sikre produkter.
”Kunne vi f.eks. finde et sikkert produkt i forhold til insulinpenne? Er nålen sikret, skal man jo være meget uheldig, hvis man stikker sig. Det lyder egentlig ret enkelt, men det har været ret udfordrende,” fortæller Henning Rasmussen.

Hver gang hospitalet ønsker at indføre et sikkert produkt, kører man først nogle forsøg.

”Et sikkert produkt skal fungere lige så godt som det konventionelle, både for personale og patient. Vi har haft nogle sikre produkter, som bare ikke var gode nok, f.eks. en insulinpen, hvor medarbejderne ikke kunne se, om patienten egentlig fik medicinen. Og medarbejderne er heldigvis gode til at fortælle os, hvis noget ikke fungerer,” siger Henning Rasmussen.

Med indførelsen af nye sikkerhedsprodukter er der ofte også et element af vane. Har en sygeplejerske f.eks. brugt den samme type kanyle i 10 år, kan selv små ændringer i produktet være generende.
”Og her er det altafgørende, at medarbejderne med deres afdelingsledelse i ryggen kan se fornuften i at overgå til et nyt sikkert produkt,” siger Henning Rasmussen.

Nye sikre produkter kræver også oplæring, og selvom enkelte medarbejdere har strittet lidt imod, har langt hovedparten været villige til at prøve noget nyt. Konkret foregår oplæringen ved, at de lokale udviklingssygeplejersker og arbejdsmiljøgrupper underviser i korrekt brug af de sikre produkter. Hospitalet er heller ikke for fint til at takke ja til producenternes tilbud om at komme ud lokalt og undervise.

”Det handler selvfølgelig også om forretning, men når tilbuddet nu indgår i den merpris, vi betaler for de sikre produkter, siger vi da ja tak til oplæringen,” siger Henning Rasmussen.

Flest sikre produkter
Regionshospitalet Horsens’ mangeårige fokus på sikre produkter har vist sit værd. Hospitalet anvender i dag ni sikkerhedsprodukter med aktiv og passiv sikkerhed, og på den måde sikres de fleste stikkende procedurer af et sikkerhedsprodukt. Antallet af stikskader blev næsten halveret fra 47 i 2008 til 27 i 2012, selvom aktivitetsniveauet steg meget i samme periode. I 2013 modtog hospitalet desuden Arbejdsmiljøprisen for sit systematiske forebyggelsesarbejde med fokus på sikre produkter. I 2013 og 2014 er antallet af stikskader dog steget lidt igen til hhv. 31 og 36.

”Det er meget ærgerligt. Kigger vi nærmere på skaderne, kan vi se, at en del desværre stikker sig pga. overfyldte kanylebokse. Og de kan til dels forklares med, at aktivitetsniveauet og arbejdspresset fortsat er steget markant de seneste år. Men antallet havde nok været endnu højere, hvis vi ikke havde haft så mange sikre produkter,” siger Henning Rasmussen og pointerer, at det kun har været muligt, fordi Region Midtjylland også tænker sikkerhedsprodukter ind, når der er udbud.

”Jeg tror, at vi er en af de regioner, der har flest sikre produkter til rådighed, og her skal regionen have ros. Hver gang der er udbud, kræves det, at der for hvert konventionelt produkt også skal stilles et sikkert produkt til rådighed,” siger Henning Rasmussen, der dog gerne så, at de sikre produkter blev endnu mere udbredt ikke blot på hans eget hospital, men også på andre hospitaler i regionen og Danmark.

”Når nu risikoen for stikskader med smitterisiko næsten kan elimineres, er det jo ærgerligt, at man ikke vælger at tage skridtet fuldt ud,” siger han, vel vidende at økonomien stadig er en stor barriere.

Økonomien udfordrer
Selvom prisforskellen er blevet mindre de seneste år, er sikre produkter stadig dyrere end de konventionelle.

”Og netop økonomien gør desværre, at brugen af sikre produkter er forskellig, også her på hospitalet fra afdeling til afdeling. En afdelingssygeplejerske skal jo sørge for, at hun ikke overskrider sit eget budget. Og når udgifter til produkter skal findes lokalt, mens udgifterne til vaccinationer m.m. i forbindelse med en stikskade bliver betalt centralt, kan man jo godt forstå, hvis hun vælger de konventionelle frem for de sikre produkter,” siger Henning Rasmussen.

Omvendt viser alle beregninger, at forebyggelse med sikre produkter kan betale sig både økonomisk og psykisk for den enkelte medarbejder (se faktaboksen ”Kan det betale sig?”). Så arbejdsmiljøenheden på Regionshospitalet i Horsens fortsætter ufortrødent sit arbejde med at dokumentere, argumentere og forebygge stik- og skæreskader. Henning Rasmussen siger:

”Vores drømmescenarie er jo, at regionen kun stiller sikre produkter til rådighed, da de er meget bedre både for patienterne og medarbejderne, for patientsikkerheden, hygiejnen og arbejdsmiljøet. Som jeg ser det, er der kun økonomien til hinder for det, og den barriere forsvinder desværre ikke lige med det samme, tværtimod.”

Læs også På job-reportagen ”Ingen smitterisiko fra venflon og insulinnåle”