Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Minister: Vi skal arbejde intenst med det psykiske arbejdsmiljø

Ifølge en stor arbejdsmiljøundersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd oplever hver tredje sygeplejerske, at kvaliteten i deres sygepleje er under pres pga. faktorer i arbejdsmiljøet. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) og formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, mødtes til en drøftelse af, hvor der skal sættes ind. Særligt det psykiske arbejdsmiljø trænger til et løft, mener beskæftigelsesministeren.

Sygeplejersken 2015 nr. 5, s. 28-30


minister_2
Caption 
“Det er en kæmpe udfordring, når sygeplejerskerne oplever, at kvaliteten bliver dårligere pga. faktorer i arbejdsmiljøet,” sagde Grete Christensen, da hun mødtes med beskæftigelsesministeren.
Attribution 
Foto: Simon Klein-Knudsen
Hvordan sikrer vi et sundt og sikkert arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet?

Henrik Dam Kristensen: ”Vi skal bruge ressourcerne dér, hvor risiko for nedslidning, ulykker og dårligt psykisk arbejdsmiljø er størst. Når der er afdelinger inden for sygeplejen, hvor der sker ting, der ikke bør ske, så er det dér, vi skal bruge ressourcerne.”

Grete Christensen: ”Det er en kæmpe udfordring, når sygeplejerskerne oplever, at kvaliteten bliver dårligere pga. faktorer i arbejdsmiljøet. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan understøtte ledelserne. Ledere i det offentlige og specielt i sygehusvæsenet leder faktisk nogle store personalegrupper sammenlignet med private virksomheder. Det er de færreste afdelingssygeplejersker, der har færre end 40-50 medarbejdere. Medarbejdere, der arbejder døgnet rundt alle ugens syv dage, og som både skal have faglig sparring og medarbejderudviklingssamtaler. De er sat på en opgave, som de er ret alene om, og bliver kun målt på en ting: bundlinje. Måske er der igen brug for en arbejdsmiljørådgivning med arbejdsmiljøsagkyndige.”

Henrik Dam Kristensen: ”Jeg er optaget af det, du efterspørger mht., at der er behov for rådgivning. Den ekspertise, vi har i Arbejdstilsynet, skal komme alle til gavn, men vi skal også have den som kontrolmyndighed. Mht. til ledelse generelt er der ingen tvivl om, at vi får et problem, hvis ledelsen ikke fungerer på de store afdelinger på de nye supersygehuse.”

Hver tredje sygeplejerske har været udsat for trusler om vold i arbejdstiden indenfor det seneste år. Ydermere har 13 pct. været udsat for decideret fysisk vold det seneste år. Hvilke initiativer er nødvendige for at forebygge trusler og vold på arbejdsmarkedet?

Henrik Dam Kristensen: ”Det er fuldstændig uacceptabelt, at medarbejdere udsættes for trusler eller vold, fordi de passer deres arbejde. Via lovgivningen har vi nu sikret, at medarbejdere kan registrere en hændelse som en voldsepisode, så vi får omfanget kortlagt. Men det er ikke nok at tage hånd om trusler og vold på arbejdspladsen. Jeg synes, det er særdeles grænseoverskridende og skærpende, at medarbejdere kan risikere at blive udsat for trusler og vold, når de har fri. Derfor har vi for nylig vedtaget, at arbejdsgiverne også har ansvar for at forebygge trusler og vold uden for arbejdspladsen. Og så er det klart, at vi skal have politiet indover, når det er nødvendigt. Vi har afsat 135 mio. kr. til et bedre arbejdsmiljø i perioden 2015-2018, som er målrettet områder, hvor vi ved, at risikoen er størst, f.eks. voldsforebyggelsespakker målrettet hospitalsansatte.”

Grete Christensen: ”Jeg er glad for, at I har sat hælene i og har gjort noget for at minimere risikoen for trusler og vold. Men man skal ikke kun registrere, når det er sket. Man skal også forebygge, at det sker. Vi kan se, at man nogle steder i psykiatrien lykkes med at nedbringe vold mod de ansatte og med at nedbringe anvendelsen af tvang ved at have en højere normering. Jo mere erfarne og uddannede medarbejderne er til at behandle de pågældende patienter, jo mindre vold opstår der på afdelingen, og jo færre gange bruger personalet tvang. Derfor er der et forebyggelsesaspekt og et kompetenceaspekt, som er vigtigt.”

Dansk Sygeplejeråd har foreslået, at der bliver nedsat en forebyggelseskommission for psykisk arbejdsmiljø, som skal udarbejde konkrete forslag til, hvordan psykiske arbejdsrelaterede belastninger kan nedbringes. Hvad siger ministeren til forslaget?

Henrik Dam Kristensen: ”Jeg kan godt forstå, at I synes, vi skal gå nogle skridt videre, når det gælder psykisk arbejdsmiljø. Vi har behov for mere viden på området, som vi kan agere på baggrund af. Samtidig er psykisk arbejdsmiljø kommet på dagsordenen, og det er jeg glad for. For nylig havde vi eksempelvis en forespørgselsdebat i Folketinget om arbejdsmiljø; mere specifikt om vores 2020-mål. Ser vi på 2020-målene om nedbringelse af arbejdsulykker og nedslidningsskader, så er vi på rette vej. Men når det gælder psykisk arbejdsmiljø, så er vi ikke. Ser vi på de midler, der er blevet genereret, så har de netop været rettet mod det psykiske arbejdsmiljø. Jeg tror, at psykisk arbejdsmiljø er noget, du og jeg som politiker kommer til at arbejde intenst med de kommende år.”

Grete Christensen: ”Vi har foreslået en forebyggelseskommission, fordi vi mener, at man kan forebygge sig ud af mange problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø er ikke noget, der bare kommer, men handler i høj grad om feltet mellem medarbejder og ledelse og feltet mellem krav og ressourcer. I det krydsfelt er der mange varianter af, hvordan det kan lykkes med et godt arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø har også været tydeligt ved overenskomstforhandlingerne, for det er noget, der fylder hos medlemmerne. Både i forhold til KL og Danske Regioner har Forhandlingsfællesskabet formået at få etableret et projekt i overenskomstperioden, som skal arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. I Danske Regioner er der sat penge af til et forskningsprojekt og til en arbejdsmiljørådgivning, så arbejdspladser med de største problemer kan få hjælp. I KL har vi etableret et rejsehold repræsenteret af parterne, som kan rykke ud ved psykiske arbejdsmiljøproblemer.”

Tilbagetrækningsalderen forskydes løbende de kommende år. Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, hvor seniorer kan holde til at arbejde, og hvor yngre medarbejdere ikke bliver nedslidt?

Henrik Dam Kristensen: ”I takt med at vi lever længere og bedre, er den senere tilbagetrækning på arbejdsmarkedet en naturlig udvikling, som der er bredt flertal for i Folketinget. Vi skal finde ud af, hvordan vi undgår, at medarbejdere bliver nedslidt, og sikrer, at de sidste år på arbejdsmarkedet bliver nogle gode år. Den forebyggende indsats skal være bedre, og derfor skal vi kigge på to ting. For det første handler det om at få arbejdsgiverne til at tage ansvar. F.eks. kan de enkelte arbejdspladser nedsætte risikoen for nedslidning ved at lave fornuftige omstruktureringer. For det andet er det vigtigt, at vi har en bred debat om det gode seniorliv – her kan en tænketank være en mulighed.”

Grete Christensen: ”Udfordringen er, at sygeplejen fordeler sig på hele døgnet. At tage aften- og nattevagter kan for nogle blive sværere, jo ældre man bliver. Vi ved også, at der er risici for sygdomme hos de medarbejdere, der har mange nattevagter i løbet af et arbejdsliv. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan bruge færrest mulige medarbejdere om natten og tænke over, hvordan vi organiserer arbejdet, så det passer til den enkelte sygeplejerskes livsmønster. Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen er afgørende for, om man holder et langt arbejdsliv. Derudover er det afgørende, at sygeplejerskerne får tilbud om kompetenceudvikling – også selvom de er blevet over 50 eller 60 år.”