Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra forsker til fag: Intensiv neurorehabilitering efter en svær traumatisk hjerneskade

I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.

Sygeplejersken 2015 nr. 6, s. 82

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

forsker_fagLena Aadal, ph.d., cand.cur., er 53 år, bor i Nårup og er gift. Hun har to voksne sønner. Lena Aadal er ansat som forskningsansvarlig sygeplejerske i den interdisciplinære forskningsenhed på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering. Hun løser derudover opgaver som ekstern underviser på Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet. 

Hvad fik dig til at forske?
”Mange faktorer påvirkede beslutningen. Oprindelig havde jeg ikke ambitioner om at arbejde som forsker, men har altid haft interesse i at lære nyt. Jeg blev imidlertid ansat som uddannelsesansvarlig sygeplejerske på et tidspunkt, hvor der var stigende fokus på neurorehabilitering. De faglige ambitioner var udfordret i forhold til at kvalificere sygeplejens bidrag til den tværfaglige indsats, og kravet om evidensbasering var vanskeligt at imødekomme, da forskningsfeltet var og til en vis grad stadig er jomfrueligt.
Helt afgørende blev dog opbakningen fra mine tværfaglige ledere og forskningskolleger samt støtte og udfordring fra Marit Kirkevold, daværende professor i klinisk sygepleje ved Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, som sagde ja til at påtage sig opgaven som hovedvejleder.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Afhandlingens titel er ”Intensiv neurorehabilitering forstået som læring. Udvikling af en didaktisk model”. Afsættet var den stigende vægtning af patientinddragelse og de udfordringer, som professionelle mødte i bestræbelserne på at involvere patienter i daglige rehabiliteringsindsatser. Studiets sigte var at udvikle et redskab, der systematisk kunne fremme patientens inddragelse og læring gennem intensiv neurorehabilitering efter en svær traumatisk hjerneskade. Modellen sigter specifikt på at forstå den indflydelse, som forskellige kognitive og fysiske ændringer kan have på patientens (gen)læring af hverdagslivets aktiviteter med henblik på systematisk tilrettelæggelse af patientens læringsbetingelser.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Min daglige arbejdsplads var i forskningsenheden på neurocentret. Jeg var indskrevet på Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Jeg var så privilegeret, at finansieringen blev delt mellem Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Afhandlingen er tilgængelig på biblioteket, men resultaterne er også formidlet i tre artikler, der er publiceret i internationale tidsskrifter. Jeg har ligeledes skrevet kapitler til lære- og hvidbøger. Derudover har jeg i relation til rehabilitering efter hjerneskade publiceret artikler omhandlende sexologi, vægttab og agiteret adfærd. Endelig har jeg i samarbejde med andre sygeplejeforskere publiceret artikler, der beskriver sygeplejerskens rolle under rehabilitering efter apopleksi.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Aktuelt beskriver min forskning primært de udfordringer, der karakteriserer rehabiliteringsindsatsen, og bidrager dermed til at højne den faglige kvalitet og sygeplejerskernes faglige stolthed. Den didaktiske model har medvirket til at beskrive den høje kompleksitet, der karakteriserer sundhedsprofessionelle refleksioner i tilrettelæggelsen af patientens læringsbetingelser, hvormed de pædagogiske overvejelser lettere kan udveksles blandt medlemmer af det interdisciplinære team.”

Hvad forsker du i aktuelt?
”Jeg oplever stort fagligt udbytte af at samarbejde med andre forskere både internt og eksternt, hvilket mine aktiviteter bærer præg af:

  • Effekt af modificeret behandlingsmiljø i forhold til agiteret adfærd hos patienter med erhvervet hjerneskade: En kontrolleret multicenterundersøgelse.
  • Apopleksiforløb i Danmark og Norge – et kvalitativt studie om patientens læring under rehabilitering. Tværfagligt samarbejde med forskere fra Tromsø.
  • Læring og deltagelse: Rehabilitering af patienter med svær erhvervet hjerneskade med fokus på deltagelse og recovery. Kvalificering og pilottest af modellen udviklet under mit ph.d.-forløb.”

Litteratur

 

  1. Aadal L, Kirkevold M, Borg T. Neurorehabilitation analysed through “situated learning” theory. Scandinavian Journal of Disability Research, May 2013. http://dx.doi.org/10.1080/15017419.2013.781956
  2. Aadal L, Kirkevold M. Integrating situated learning theory and neuropsychological research to facilitate patient participation and learning in traumatic brain injury rehabilitation patients. Brain Injury, July 2011;25(7-8):717-28.
  3. Aadal L, Kirkevold M. A Model for Neurorehabilitation After Severe Traumatic Brain Injury
     Facilitating Patient Participation and Learning. Advances in Nursing Science 2011 Vol. 34, No. (1):E1-E17.