Effektivt redskab til børns egenscoring af smerter

​

Under sygdom og indlæggelse kan børn opleve smerte, men mange børn har svært ved at udtrykke smerte og smertegrad. For sygeplejersker kan det være udfordrende at vurdere et barns smerte, når barnet f.eks. spiller Gameboy eller cykler rundt og samtidig siger, at det har ondt.

På Holbæk Sygehus var praksis i 2013, ligesom andre steder i landet, at det var sygeplejerskerne, der vurderede børns smerter, og det gjorde de til dels via VAS-scoren (1).

Sygeplejerskerne anvendte VAS, men interview med personale, børn og forældre viste, at der var stor variation i sygeplejerskernes praksis og i deres viden om smertescoring. Derudover var afdelingens målopfyldelse af kvalitetsindikatoren for smertescoring lav, så alt i alt fungerede smertescoring ved hjælp af VAS ikke efter hensigten.

Der findes ikke en evidensbaseret dansk, klinisk retningslinje omhandlende smertescoring af børn, men international forskning viser, at børn fra seksårsalderen er i stand til selv at score deres smerter (2) ved hjælp af f.eks. Wong-Baker faces pain rating scale, som er et psykometrisk testet og valideret redskab og i en amerikansk undersøgelse er udpeget af børn som deres favorit blandt en række scoringsredskaber (2).

Interviewene på Holbæk Sygehus pegede på, at der skulle tænkes i nye baner for at imødekomme børns behov for korrekt smertevurdering, og da Gitte Larsen tilfældigt stødte på tegninger af seks udtryksfulde, grimasserende ansigter beregnet til at beskrive chilifrugters styrke, fik hun en idé.

Hun oplevede nemlig, at de grimasserende ansigter tiltrak børnenes opmærksomhed og gav anledning til både samtale og smil. Inspireret af Wong-Baker faces pain rating scale blev tanke omsat til handling, og Chili-drengene blev børneafdelingens scoringsredskab.

Chili-drengene er implementeret i børneafdelingen til det lidt større barns egen vurdering af smerter. Ansigterne er børnevenlige, farverige og taler deres helt eget sprog til alle børn uanset nationalitet. Chili-drengene stopper tit en tåre og fremkalder et smil, og de skaber dialog og tillid.

At møde en Chili-dreng med de samme smerter, som man selv har, gør det nemmere for barnet at sætte ord på graden af egne smerter. Vi oplever, at der er en rød tråd fra hospitalsklovnene (3) til Chili-drengene, idet syge børn hjælpes via humor i børnehøjde. Chili-drengene skaber også tryghed hos forældrene, som mærker, at sygeplejersken er i dialog med barnet, som mestrer meget detaljeret at fortælle, hvor ondt det har.

Alle indlagte børn, som har smerter, eller hvor der er mistanke om smerter, lærer Chili-drengene at kende, og afdelingen har opnået over 90 pct. målopfyldelse i intern audit på smertescoring af børn over seks år. Der udarbejdes smertebehandlingsplaner og dokumenteres smertescore før og efter smertestillende medicin. Redskabet følger barnet under hele indlæggelsen, og f.eks. møder børn Chili-drengene før elektiv kirurgi, så de post-operativt opnår optimal smertebehandling.

På akut- og intensivafdeling samt hos børnefysioterapeuterne implementeres Chili-drengene, og Akutafdelingen i Slagelse og Køge, Ungdomspsykiatrisk afdeling i Roskilde samt flere praktiserende læger har taget redskabet i brug. Der kommer nu børn ind med Falck, som har brugt Chili-drengene, og udbredelsen af redskabet er sket via en slags sneboldeffekt. Det giver arbejdsglæde hos personalet, at redskabet er enkelt og virker, også selvom det endnu ikke er evidensbaseret.

På hjemmesiden www.chilidrengene.dk og Facebook ligger historien om mødet med Rita, som har malet ”Chili-drengene”, samt et indslag fra TV2øst. Siderne blev oprettet i forbindelse med projektet, da børn og forældre blev opfordret til at give tilbagemeldinger på redskabet. Gitte Larsen har personligt fået rettighederne til at anvende ansigterne, og Chili-drengene er nu oversat til otte sprog.

Litteratur

1. Cohen LL, Lemanel K, Blount RL et al. 2008. Evidence-based assessment of pediatric pain. Journal of Pediatric Psychology. 2008;33(9):939-55 – doi:10.1093/jpepsy/jsm103
2. Thomlinson D, von Baeyer CL, Stinson JN, Sung L. 2010. Pediatrics; Vol. No.5, 126:e1168-e1198, doi:10.1542/peds.2010-1609.
3. Linge L. Joyful and serious intentions in the work of hospital clowns: A meta-analysis based on a 7-year research project conducted in three parts. Int J Qualitative Stud Health Well-being;2013 (8): 18907 – http://dx.doi.org/10.3402/qhw.v8i0.18907