Et innovativt bachelorprojekt

I vores bachelorprojekt januar 2015 fra UCSJ Campus Roskilde samarbejdede vi med en lungemedicinsk afdeling og vores vejleder. Resultatet blev lærerige processer og et nyt produkt til gavn for patienter og afdeling. Dette vil vi gerne formidle, da det er nyt for bachelorstuderende at arbejde med praksisudvikling på denne måde.

KOL er en folkesygdom. Det formodes, at 400.000 danskere har sygdommen, og ca. 120.000 er i dag i medicinsk behandling. Størstedelen af den medicin, der bruges til KOL-patienter, er inhalationsmedicin i form af pulver eller spray. For at få effekt af medicinen er det vigtigt, at patienten tager inhalationsmedicinen korrekt, så den kommer helt ned i lungerne. Hvis det ikke sker, kan det medføre dyspnø, nedsat livskvalitet, hyppige eksacerbationer og indlæggelse (1). På modul 12 udarbejdede vi en lille undersøgelse, der viste, at KOL-patienter troede, at de tog inhalationerne rigtigt, men at over halvdelen af patienterne begik fejl ved indtagelsen af inhalationsmedicinen. Det var afsættet for bachelorprojektet.

Metode

Den overordnede metode, som vi anvendte, var aktionsforskning. Aktionsforskning er en forskningstilgang, der har til formål at skabe forandring i et samspil mellem forskerne og de personer, som forandringen involverer (2). Vi startede med en forventningsafstemning med ledelsen og vores vejleder. Her blev vi enige om forløbet, og hvordan vi kunne indgå i et samarbejde.

Første del af projektet var en afdækning af problemet i afdelingen. Ved hjælp af interview og observation af KOL-patienter og sygeplejersker fik vi påvist problemet. Det viste sig, at syv ud af ni patienter ikke indtog inhalationsmedicinen korrekt, men både patienter og sygeplejersker troede, at den var indtaget korrekt. I anden del af projektet fremlagde vi disse resultater for afdelingen i en workshop og havde en dialog med fokus på løsningsforslag.

Løsning

Det resulterede i et løsningsforslag i form af undervisning i afdelingen og udarbejdelse af pjecer med vejledning i korrekt brug af hver type inhalationspræparat. Pjecerne henvender sig først og fremmest til patienterne. Dog kan pjecerne også gavne sygeplejerskerne, så de husker inhalationsteknikkerne og dermed kan oplære patienterne korrekt.

Herefter afholdt vi workshop 2. Vi fremlagde her vores forslag for afdelingen og udarbejdede en undervisningssession om inhalationsmedicinen og det at medtænkte patientens forudsætninger i forbindelse med at lære at skulle tage inhalationsmedicin. Det blev positivt modtaget, og planen var, at pjecerne skulle implementeres i afdelingen.

At arbejde innovativt

At implementere pjecer lyder for mange ikke som innovation. Innovation handler om nytænkning. Det kan være kendt eller ny viden kombineret på en ny måde eller bragt i anvendelse i en ny kontekst (3).

Da sådanne pjecer ikke fandtes på afdelingen i forvejen, opfylder de kravene for innovation. Innovation skaber altid merværdi – pjecerne skaber først og fremmest værdi for KOL-patienten, da de kan hjælpe til en korrekt inhalationsteknik og dermed til en bedre effekt af medicinen, hvilket kan forebygge indlæggelser. Det vil medføre øget livskvalitet for patienten og en økonomisk besparelse for kommuner og regioner.

På nuværende tidspunkt er pjecerne ikke implementeret fuldt ud, da det har vist sig at være en længerevarende proces, end vi først forventede. Den ene af forfatterne, som nu arbejder på afdelingen, er stadig i gang med implementeringen.

Christine Als Pedersen, sygeplejerske; christine_als@hotmail.dk
Nadia Hauerbach Madsen, sygeplejerske

Litteratur

1. Vestbo J. Medicinsk behandling af KOL i stabil fase. I: Moll et al. (red.) KOL – sygdom, behandling og organisation. København: Munksgaard Danmark; 2011.
2. Duus, G., 2014. Indledning. I: Duus et al. (red.) Aktionsforskning – en grundbog. Samfundslitteratur. S. 13
3. Jensen et al. Principper for offentlig innovation – fra best practice til next practice. København: Børsens forlag; 2008.