Fem faglige minutter: Er du en god kollega?

Stilfærdige iagttagelser af arbejdsmiljø og ånden blandt ansatte i forskellige miljøer, afdelinger og organisationer afslører da også, at vi ikke alle er de gode kolleger, vi mener, vi er. Utålmodig panderynken, nedsættende bemærkninger forklædt som spørgsmål, et kropssprog, der afslører, at modparten er idiot. Det hele findes i sundhedssektoren, hvor vi alle burde være væbnet med respekt og tålmodighed.

Som en konsekvens har den finske sygeplejerskeorganisation udarbejdet opskriften på en god kollega – eller rettere nogle påstande, der dækker, hvad man som sygeplejerske bør stræbe efter i samvær med sine kolleger. Arbejdet er baseret på et systematisk litteratur-review, og et fund er, at der ikke findes ret megen forskning om sygeplejerskers kollegialitet.

Ifølge ordbøgerne er en kollega en person, som er ansat på samme arbejdsplads som én selv, og som man (dagligt) arbejder sammen med. Ordet kommer fra latin collega – embedsbroder.

Påstandene er delt op i fire grupper: professionel etik, kommunikation, kundskaber og ansvar for kollegialitet. Inden for hver gruppe er der 3-5 leveregler, som ikke sikrer noget som helst, men i hvert fald kan animere til god kollegial opførsel og til diskussion mellem medarbejdere. Hensigten er, at kollegialitet skal stile mod at sikre professionens fælles mål.

”Vi behandler vores kollegaer fair” lyder selvfølgeligt og ligetil, dog hører jeg fra mine to yngste børn, at flere af deres venner har opgivet sygeplejen, fordi praktikken var for belastende. Belastningen kom ikke fra patienterne, men fra uvenlige, ubehagelige og usympatiske sygeplejersker, som ikke ville hjælpe og ikke satte pris på spørgsmål og formidling af ny viden.

”Vi giver og modtager konstruktiv feedback.” Jo da. Men åbenbart ikke hver dag.

Det fører til endnu en leveregel: ”Vi forsvarer og støtter kolleger, som havner i uretfærdige eller svære situationer.” En studerende er måske ikke en kollega. Men det bliver han en dag, om alt går vel.

”Vi er ansvarlige for og gode eksempler på kollegialitet i professionen, på og uden for arbejdspladsen.” Det betyder bl.a., at de fortællinger, studerende har med sig fra deres klinik, skal være positive, for det styrker fag og omdømme. Et godt kollegialt fællesskab gavner desuden patienternes velbefindende og i sidste ende også patientsikkerheden.

Selv om man ligger i en seng eller sidder lammet i en stol, kan man godt høre, om personalet taler ordentligt med og om hinanden og beder om råd, hvis der er brug for det.

Læs guidelinen for kollegialitet på www.nurses.fi/collegiality, hvor litteratursøgningen også er beskrevet.

To finske sygeplejersker, Katariina Arala og Sari Paavilainen, har i 2015 skrevet masterafhandling om sygeplejerskers kollegialitet (1). På engelsk. De finder, at det fremmer kollegialitet, at medarbejdere hjælper, støtter og forstår hinanden med fokus på professionalisme og at ville patienten det bedste. Atmosfæren på arbejdspladsen skal være præget af hjælpsomhed, af, at man deler viden, og af følelsen af fællesskab koblet med dygtig ledelse.

Kiitos til finnerne.

PS. Hvem er i øvrigt din gode kollega?

1. University of Turku, Department of Nursing Science, Katariina Arala og Sari Paavilainen: Nurses Collegiality, Masters Thesis, 93 pages, 13 pages of appendices, Nursing Science, April 2015.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.