Samarbejdsskema hjælper patient og sygeplejerske under strålebehandling

​Under projektparaplyen ”Fremtidens kræftsygepleje – kort men godt” (1) er patienter, som får strålebehandling, forsøgt inddraget i deres pleje via et samarbejdsskema.

Dialogen med og observationen af patienter foregår i en stråleterapi ofte i et kort møde, når patienten hentes fra venteværelset til behandlingsrummet og/eller hjælpes ned af lejet og ud af behandlingsrummet.

Som sygeplejerske kan man derfor rammes af tvivlen om, hvorvidt alle patientens problemer bliver behandlet, og eventuelle spørgsmål bliver besvaret i den korte, ambulante kontakt. Kvaliteten af data i den sygeplejefaglige dokumentation kan af samme grund også være mangelfuld, hvilket kan få betydning for kvaliteten af sygeplejen.

Aktiv inddragelse

Formålet med projektet var at inddrage patienterne mere aktivt i at definere deres spørgsmål og individuelle behov for sygepleje og dermed øge kvaliteten af sygeplejen i behandlingsforløbet. Midlet var et samarbejdsskema.

Skemaet indeholdt spørgsmål, der afdækkede, om patienten havde bivirkninger af behandlingen, og hvordan bivirkningerne eventuelt påvirkede deres hverdag. Deltagerne i projektet var patienter med lungekræft, som kom til ambulant strålebehandling i et kurativt forløb. Dvs. at det var patienter, som var i afsnittet i jævnlige, men korte kontakter.

Patienter, som risikerer en del akutte bivirkninger og kan have brug for særlig opmærksomhed og for involvering af deres netværk.

I alt 20 patienter udfyldte et skema en gang hver uge i de seks uger, de kom til strålebehandling. Skemaet blev typisk udfyldt derhjemme. De afleverede det til kontaktsygeplejersken, som brugte det som udgangspunkt for en dialog med patienten ved den ugentlige status over patientens tilstand.

Resultater fra interview og audit

Resultaterne af projektet er fremkommet via individuelle interview med 10 patienter og via et fokusgruppeinterview med fire af de sygeplejersker, som afprøvede skemaet. Desuden blev der lavet en mindre audit på dokumentationen før og under projektforløbet.

Patienterne vurderede bl.a., at skemaet bidrog til, at de var forberedte, og det gav dem mod til at stille krav, gjorde dem bedre til at vurdere sig selv og til at hjælpe sig selv.

Patienterne udtrykte, at de via skemaet og den efterfølgende dialog fik støtte og hjælp til selv at være aktive under behandlingen og føle sig inddraget i forløbet. Skemaet hjalp dem til at huske, hvad de skulle holde øje med og til at inddrage og få støtte af deres pårørende.

Sygeplejerskerne vurderede, at de fik hjælp til at komme rundt om patientens fysiske tilstand og måske også tidligere opdage patientens bivirkninger. De syntes, de fik flere og dybere overvejelser fra patienterne, og at der kom flere nuancer med, fordi de pårørende/hjemmeplejen blev inddraget. Desuden vurderede de, at skemaet kvalificerede dokumentationen samtidig med, at de følte, de brugte mindre tid på at dokumentere.

En støtte for alle

Konklusionen er, at det ser ud til, at samarbejdsskemaet er en støtte for både patienten og sygeplejersken og en hjælp til at gøre dokumentationen lettere for sygeplejersken.

Fra oktober 2014 anvendes skemaet som standard i afsnittet til alle patienter med lungekræft og hoved-hals-kræft.

Litteratur

1. Olesen PR. (red.) Fremtidens kræftsygepleje – kort, men godt.  Et udviklings- og praksisforskningsprojekt, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital 2012-2014.