Sygeplejersken
Skiftedag: Jeg savnede at hjælpe gamle mennesker
Trods sin unge alder har sygeplejerske Sofie Amalie Saabye Marland søgt nye udfordringer i geriatrien. Hun har skullet forsvare sit valg over for udenforstående og fagfæller, der lidt fordomsfuldt finder specialet kedeligt.
Sygeplejersken 2016 nr. 10, s. 60
Af:
Christina Sommer, Journalist
Navn: Sofie Amalie Saabye Marland, 24 år.
Nyt job: 1. juli 2016 ansat som sygeplejerske på Geriatrisk Afdeling G2, Aarhus Universitetshospital. Næsten hver vagt byder på opgaver som sår- og kateterpleje, hjælp til personlig hygiejne, afhjælpning af obstipation og kvalme, samtaler om de psykiske og sociale aspekter i patienternes liv, samarbejde med pårørende, mobilisering under vejledning af terapeuter, medicinering af smerter og sygdomstilstande og situationer med akut dårlige patienter.
Kom fra: En stilling som fast vikar på Psykiatrisk Affektivt Afsnit, Aalborg Universitetshospital Psykiatrien.
"Jeg blev færdig som sygeplejerske i januar i år og fik ret hurtigt et fast vikariat på Psykiatrisk Affektivt Afsnit på Aalborg Universitetshospital.
Jeg kan rigtig godt lide psykiatrien, men det er også noget af en mundfuld for en nyuddannet sygeplejerske. Jeg følte, at jeg en gang imellem kom til kort i forhold til basal erfaring med kroppens fysiske reaktioner samt mere instrumentelle færdigheder som at skifte sår og anlægge kateter og venflon.
Jeg kunne mærke, at mine færdigheder gled mere og mere ud, og jeg var bange for, at jeg ville glemme dem, før jeg for alvor havde fået dem ind under huden.
Jeg valgte derfor at søge væk, da jeg skulle flytte fra Aalborg til Aarhus. Jeg søgte kun somatiske afdelinger og fik tilbudt fastansættelse på Geriatrisk Afdeling G2 på Aarhus Universitetshospital.
Jeg er kommet meget hos mine bedsteforældre og har altid syntes, at ældre mennesker er spændende. Da jeg var i klinik i hjemmesygeplejen, faldt jeg virkelig for arbejdet med ældre.
Det fascinerer mig at følge den vanvittige udvikling, deres tilstand hurtigt kan gennemgå, både til det værre og det bedre. Jeg savnede at hjælpe gamle mennesker til at se og tro på, at deres liv ikke er forbi, fordi de er faldet eller har fået en apopleksi.
Når jeg fortæller om mit jobskifte, møder jeg desværre ofte en holdning om, at det nok er, fordi jeg ikke er dygtig nok som sygeplejerske – men at geriatrien kan alle klare.
Det er et speciale omgærdet med fordomme, og det er virkelig ærgerligt. Der er forskel på ikke at interessere sig for et speciale og så ligefrem kigge ned på det. Mange ved simpelthen ikke, hvor kompleks geriatrien er.
Det er ikke moderne, og det er svært at tiltrække personale. Det skyldes selvfølgelig personlige præferencer, men også basal uvidenhed om, hvad der foregår i geriatrien.
Mange bliver overraskede, når de hører, hvad jeg laver nu. Jeg skal ikke blot give flydende mad, skifte ble og vaske de ældre.
Jeg kan f.eks. være i gang med at pleje en patient, der har haft en voldsom apopleksi, og som er følelsesmæssigt præget og skal screenes, testes og trænes, og så kommer der en ny patient akut med 40 i feber og lungebetændelse.
Der er masser af basale og komplekse plejeopgaver og instrumentelle opgaver, og jeg får også trænet mit tværfaglige samarbejde, da der er både logopæder, fysio- og ergoterapeuter på afdelingen.
Jeg får masser af læring, og læringsmiljøet er trygt med mentorer og grundigt introforløb. Ledelsen ved jo også, geriatrien er et undervurderet speciale, og de gør meget for at skabe gode arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder."